28. august 2010, 05:00 – opdateret 2. november 2010, 15:19

Danskerne er snusfornuftige og gode til at passe på deres penge. De sparer op til alderdommen, betaler deres regninger til tiden, har formue i både bank og bolig og passer rigtig godt på, at de ikke bruger mere, end de tjener.

Kun en mindre gruppe på under fem procent af alle over 18 år har alvorlige økonomiske problemer, og bare 30 procent af den voksne befolkning har mere gæld end formue. Kun ni procent har en formue over 200.000 kroner.

Det dokumenterer Økonomi- og Erhvervsministeriet i en ny og omfattende analyse, som offentliggøres i dag.

»Familiernes økonomi« hedder den 93 sider lange gennemgang af danskernes privatøkonomi, som påviser, at økonomien hos de enkelte danske husholdninger er bundsolid – trods de senere års finanskrise med store udsving på aktiemarkedet, stigende arbejdsløshed og generel usikkerhed.

Fornuftige danskere

»De fleste danskere har godt styr på deres økonomi. En del familier stifter også stor gæld, især når de er unge, men langt de fleste får den bragt ned i løbet af en kort årrække,« siger økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen (K).

Han henviser til, at omkring halvdelen allerede efter to år har forladt gruppen med stor gæld på mere end 200.000 kroner netto, hvor alle formuer er trukket fra.

Professor ved Aarhus Universitet og formand for Penge- og Pensionspanelet, Carsten Tanggaard, er enig i, at de fleste danskere er fornuftige, når det kommer til penge, lån, opsparing og pensioner.
»Men danskerne er kendetegnet ved at have både større formuer og større gæld end i andre lande. Altså en meget stor balance. En del har også lånt stort i boligen og skudt pengene ind på en pensionsordning. Det gør, at de måske på papiret ser rige ud. Men pensionen er noget, de først får råderet over om mange år, mens gælden skal serviceres hele tiden,« siger Carsten Tanggaard.

Pas på arbejdsløshed

Myten om, at danskerne er stærkt forgældede, lever et sorgløst liv uden at tænke på fremtiden, tager farlige boliglån uden at tænke sig om, og jævnligt overtrækker kreditkort og kassekreditter, har imidlertid ikke ret meget på sig, hvis man skal tro analysen fra Økonomi- og Erhvervsministeriet.
Cheføkonom i Forbrugerrådet, Carsten Holdum, vurderer da også, at langt de fleste danskere klarer sig fint, selv om usikkerheden er steget på det sidste.

»Det er jo ikke sådan, at danskerene vandrer sultne  rundt på gaden uden et sted at bo,« siger Carsten Holdum.

Men der er især to ting, som danskerne skal være særligt opmærksomme på nu, og som kan ramme deres økonomi fremover.

»Det er arbejdsløshed og muligheden for, at renten måske stiger på et tidspunkt. Man skal have råd til at betale sine terminer, hvis renten stiger,« siger Carsten Holdum.
Han tilføjer, at danskerne ikke behøver at være overdrevent bekymrede for stigende arbejdsløshed eller stigende renter.

»Men det er noget, man skal være opmærksom på,« siger han.

Afhængig af udlandet

Renten vil sandsynligvis stige, når det begynder at gå bedre i verdensøkonomien, og beskæftigelsen igen begynder at tikke opad i USA og andre store lande. Omvendt vil arbejdsløsheden vokse, hvis udviklingen i udlandet overrasker negativt.

»Vi er dybt afhængige af, hvad der sker i andre europæiske lande. Sverige og Tyskland klarer sig heldigvis lidt bedre end før, men det går knap så godt for Storbritannien,« siger Brian Mikkelsen. 
Ministeren mener også, at danskerne skal holde nøje øje med renten, fordi den kan stige kraftigt og påføre danskere med flex- og rentetilpasningslån store ekstraudgifter.

»Der er ingen umiddelbare tegn på, at renten kommer til at stige meget hurtigt. Omvendt er der heller ikke nogen garanti for, at renten forbliver lav i al evig fremtid. Så det gælder om at kunne betale sine lån til bank og realkredit, hvis renten stiger. Selv har jeg altid holdt mig til fastforrentede lån,« siger Brian Mikkelsen.