Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Danskerne forventer for store afkast

Danskerne har for store dollartegn i øjnene, når de tænker på, hvad deres penge skal kaste af sig.

Kun seks procent af danskerne har realistiske forventninger til det afkast, som deres opsparing kan give. Hver femte vil være tilfreds med et afkast på fem til syv procent. Men det er langt mere, end en placering på en opsparingskonto kan give, og det er netop dér, danskerne har placeret 700 milliarder kroner - det dobbelte af beløbet i 2002.
Det viser en undersøgelse fra analysevirksomheden Synovate, der er udført for Nordea og refereret af Jyllands-Posten.

"Lige nu er 3,5 procent den højeste rente, man kan få, og det kræver de fleste steder, at man binder sine penge i mindst et år. Hvis man vil have fem til syv procent i afkast, kræver det, at man investerer i en blanding af aktier og obligationer," siger Henrik Drusebjerg, seniorstrateg i Nordea.

De seks procent af de adspurgte med realistiske forventninger angiver, at de forventer en til tre procent i rente.

Historisk set har opsparing i kontanter siden år 1800 givet et dårligere afkast end både obligationer, aktier og guld. Aktier har været topscorer fulgt af først obligationer og dernæst guld. Kontantbeholdninger har ikke kunnet holde trit med inflationen i perioden og har dermed mistet værdi.

 




Markedet lige nu