21. juni 2008, 11:22 – opdateret 2. november 2010, 12:46

I mange butikker kontrollerer ekspedienterne slet ikke, om kundens underskrift på bon og dankort stemmer overens. Politiken har besøgt 100 forretninger i Århus og København for at undersøge, om ekspedienterne tjekker underskrifter. Kun i én af de 100 butikker kastede ekspedienten et flygtigt blik på begge underskrifter, før hun leverede dankort og bon tilbage til ejeren.

Butikkerne sælger mærkevaretøj, sko, smykker, musik og it-udstyr til mange tusinde kroner, og ifølge Københavns Politi er netop den slags varer eftertragtede i kriminelle kredse, da de er nemme at afsætte på det sorte marked.

Grafolog Per Andersen har arbejdet med at identificere skrifttyper ved dokumentfalsk og bedragerisager i over 30 år. Han forklarer, at et hurtigt blik slet ikke er nok, hvis ekspedienter skal have nogen chance for at bremse tyvene:

»Hvis ekspedienter skal tage deres opgave alvorligt, skal de holde underskrifterne på dankortet og bonen op mod hinanden, kigge nøje på dem og sige fra, hvis de har mistanke om svindel«, siger han til Politiken.

Per Andersen kalder sikkerheden ved butikkers kontrol »nærmest ikke-eksisterende«:

»Er der blot en tilsyneladende lighed mellem underskrifterne på kvittering og kort, vil de blive accepteret i langt de fleste tilfælde. Som professionel tyv er man næsten sikker på ikke at blive opdaget«, siger han.

Erhvervsordførerne fra Venstre, Socialdemokraterne, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten er enige om, at der ingen sikkerhed er ved underskriftterminaler, når ekspedienter ikke følger kravene til kontrol.

»Jeg ser gerne, at underskriftterminaler forsvinder helt fra markedet. Men så længe de er her, bør PBS målrettet indskærpe reglerne over for butikker, så de tjekker underskriften, som de skal«, siger Venstres erhvervsordfører, Jacob Jensen, til Politiken.