Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Bankerne scorer boligejernes rentegevinst

Rentefesten på realkreditlån slår ikke igennem på danskernes banklån - de er tværtimod blevet markant dyrere.

7 Kommentarer

Mens danske boligejere sparer 2,8 milliarder kroner i rene renteudgifter på deres realkreditlån i forhold til sidste år, opkræver bankerne 3,3 milliarder kroner mere for danskernes banklån.

Og det på trods af, at danskerne ikke har lånt flere penge i banken. Bankerne opkræver simpelthen mere i rente. Det skriver Jyllands-Posten.

"Bankerne har skruet op for rentemarginalen. Det gør det væsentligt dyrere at have bankgæld i dag end for bare et år siden," siger John Norden, administrerende direktør i MyBanker.

Han anbefaler kunder med mulighed for det at omlægge banklånet til et tillægslån til deres realkreditlån.

Men meget få benytter sig af muligheden, lyder meldingen fra Realkreditforeningen, der repræsenterer Realkredit Danmark og Nordea Kredit.

"Det er ret få tillægslån, realkreditinstitutterne leverer i øjeblikket. Det er i princippet helt dødt," siger Karsten Beltoft, adm. direktør i Realkreditforeningen.

Også i BRFkredit oplever man en lille interesse for at omlægge bankgæld til realkredit.

"Det er ret fjollet, når man ved, at der er mange penge at spare ved at samle gælden i realkreditinstituttet frem for at låne penge i banken," siger Mikkel Høegh, seniorøkonom i BRFkredit.

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten
Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren, dog skal alle felter udfyldes.

Kommentarer

Det er altsammen bankernes skyld

Man kan undre sig over hvorfor man ikke har spurgt bankerne om en kommentar, kun de relativt billige realkreditinstitutter bliver citeret for at de da gerne vil have flere kunder. Men måske har man faktisk spurgt bankerne og fået svaret at de reelle udgifter for bankerne er steget mindst lige så meget som den er for kunderne. Mange banker kan jo f.eks. ikke selv låne penge til den rente som du og jeg kan låne til i vores huse og de kan derfor heler ikke opretholde de utroligt lave renter der har været gældende de sidste 10 år. Overskudet stiger heller ikke i danske banker og der er blevet annonceret sparerunder og bankerne skærre ned i udgifterne, men for tiden passer det politikkere, journalister og ikke mindst overbelånte forbrugere rigtigt godt at give bankerne skylden for alle ulyksagligheder.

Som sædvanligt...

udlægger SAMTLIGE medier kun EEN side af sagen... Den præcise overskrift her - for de SAGLIGE medier - BURDE være : "Bankerne scorer boligejernes rentegevinst - boligkøberne betaler"! ULÆKKERT at medierne er SÅ ensidige og usaglige at de kun bringer EEN side af sagen!

Åger

Det er da åger.

Stopper regeringen det ikke med et lovindgreb?

Banken uhesigtsmæssige adfærd underminerer jo samfundet.
Folk bliver presset fra hus og hjem af uberettigede stigninger i renteudgiften.
Og det blokerer da totalt for boligmarkedet.

Her må Folketinget gribe ind - nu - og med tilbagevirkende kraft.

Underligt at tænke på, at bankerne ter sig sådan mod skatteyderne, når Lene Espersen har givet skatterydernes milliarder til bankerne.

Folketing, det er nu, I skal på banen!
Det er jo ren åger. Ren selvtægt.

Realkredit instituterne er lige så grådige

Realkredit institutterne såkaldte bidragssats stiger også, så de er lige så GRÅDIGE som bankerne, men da de også har samme ejer er det vel egentlig kun hvad man kan forvente.

Men det er mig stadige en GÅDE, hvorfor vores politikker stadige freder disse GRÅDIGE banker, i stedet for at sætte dem på plads.

Moral og etik

Grådige og umoralske har de altid været! Ufatteligt at det stadig kan lade sig gøre...

Usmageligt at den store "grå" masse, som de almindelige dansker udgør, fortsat skal betale for bankernes fejlslagne eventyr hos diverse blålys af nogle byggefantaster og smarte entreprenører med lidt for langt til virkeligheden!

Husk nu på, i kære banker, at det store solide kundegrundlag som de "grå" udgør, skal passes og plejes positivt og ikke straffes.

Så kan det være jeres eksistensgrundlag også er berettiget i fremtiden!

Tag ansvar for jeres egne penge

Hvis alle private udbetalte deres bank indestående, ville alle banker dø, så hvordan det kan lade sig gøre at banker skriver regningerne for deres fejl lån til erhvervs livet over på private, uden at de får ørende i maskinen ? det er mig uforståligt, men her er hurtige 3 råd der ligger magt balansen tilbage til kunden.

1. Hæv alle dine penge d 1st hver månede
2. Brug kun kontanter
3. og betal dine regninger på posthuset

vent 3 måneder og se så vupti, nu er bankerne pludselig til at tale med igen.

alternativt

forsæt bare med at betale for dårlige lån til erhvervs livet, højere løn til bank bosser og højere gebyre.... penge har i vil nok af eller hvad ?

Dyre kreditforenings gebyrer.

Det kan godt være renten er billig - men når kreditforeningernes gebyrer udgør mere end renten pr år, animere det ikke ligefrem til en konvertering af banklånet, det koster jo også noget at konvertere.




Markedet lige nu