Dine bankrenter er i mange husholdninger afgørende for familiens økonomi. Læs her, hvordan forskellen på ind- og udlånsrenten har udviklet sig, og hvornår der er udsigt til yderligere ændringer.
18. december 2008, 07:05 – opdateret 2. november 2010, 13:21
Bankerne er i knibe og øger i øjeblikket prisen på at låne penge i forhold til belønningen for at sætte penge ind på en konto. Ved den seneste rentenedsættelse fra nationalbankerne satte Danske Bank for eksempel prisen på lån ned med 0,25 procentpoint, mens renten på penge i banken faldt med 0,75 procentpoint - altså en udvidelse af forskellen med et halvt procentpoint.
"Og Danske Bank er ikke den eneste. Alle bankerne udvider i øjeblikket rentemargianlerne," siger ekspert i privatøkonomi og direktør for Finanshuset i Fredensborg Kim Valentin.
Marginalen har været under udvidelse gennem hele 2008, viser tal fra Danmarks Nationalbank over renterne på husholdningernes ind- og udlån. Og derfor kan det i højere og højere grad betale sig for bankkunder, der skal låne penge, at være opmærksomme og evt. shoppe rundt mellem bankerne, mener Kim Valentin.
Læs også: Banker scorer på rentebevægelser
"Forbrugerne skal være ekstremt opmærksomme på rentemarginalerne i øjeblikket. Og når man forhandler med sin bank, så skal man sætte en referencerente ind i låneaftalen - for eksempel diskontorenten eller pengemarkedsrenten - så man har noget at holde sig til," siger Kim Valentin.
Det er dog ikke alle banker, der er villige til at knytte lånets rente til en referencerente.
"Men så er der jo andre banker," siger Kim Valentin.
Hvis familien står i den modsatte situation med et økonomisk overskud, der skal placeres, så skal den også overveje et par ting i lyset af det generelt faldende renteniveau.
"Højrentekonti giver sikkerhed i den tid, de løber. Men man skal huske at kigge på renten efter skat, og derfor er en kontorente ikke umiddelbart sammenlignelig med en obligationsrente," siger Kim Valentin med henvisning til, at afkastet på en obligation både kan bestå af en løbende rente samt en skattefri kursgevinst - som i øvrigt for pensionister ikke bliver modregnet i pensionstillægget modsat renteindtægter.
De næste rentebevægelser kan komme kort efter årsskiftet. Ledelsen i den europæiske centralbank ECB holder møde med efterfølgende pressemøde den 15. januar, den 5. februar og den 5. marts.
Økonomerne forventer, at renten kommer ned på historisk lave niveauer. Den amerikanske rente blev forleden sat ned til kun en kvart procent, mens det forventes, at ECB sætter den europæiske rente ned til 1,5 procent i 2009.
Spørsmålet er så, hvor stor en merrente den danske nationalbank vil opretholde til den europæiske rente for at forsvare kursen på kronen. Renteforskellen er i øjeblikket 1,75 procent, men økonmerne forventer, at den kan komme helt ned på et halvt procentpoint i løbet af 2009.
