20. juni 2009, 10:28 – opdateret 2. november 2010, 14:06

Danske banker forkæler deres VIP-kunder med fisketure, golfture, fodboldkampe, galop og - som få udvalgte Carnegie bankkunder fredag aften - en tur i Parken til AC/DC-koncert.

Tilbuddene varierer, alt efter hvor mange penge man har liggende i banken, forklarer John Norden, direktør fra Mybanker.dk: »Banken definerer forskellige kriterier for, hvilken kundegruppe man er i. En kunde, der laver flere bankforretninger og er mere attraktiv end en almindelig lønmodtager, men også er mere krævende«, siger John Norden til Politiken.

John Norden tilføjer, at bankerne tilpasser tilbud efter, hvad kunden vil foretrække. Det rigtige arrangement giver nemlig en fælles reference mellem kunde og rådgiver.

»Man skaber en vis loyalitet hos kunden. Det er ligesom SAS, der har loyalitetsprogrammer, hvor man får bonuspoint, hvis man flyver med dem«, siger direktøren til Politiken.

Fredag aften inviterede Carnegie Bank en håndfuld kunder i Parken:

»Den håndfuld kunder ved vi har interesse for rock. Nogle andre ville have det bedre med opera, nogle vil til vinsmagning, og nogle vil til Elton John i Augustenborg Park. Men vi har også kunder, der kun kommer til de faglige arrangementer«, siger chef for private banking-afdelingen i Carnegie Bank, Lars Christian Brask til Politiken.

Også de almindelige dødeliges banker har specialafdelinger for de rige. Er du kunde i Nordea, og ryger den investerbare formue op i en million, har du mulighed for at skifte den almindelige rådgiver - der normalt har næsten 400 kunder at tage sig af - ud med et team på tre mand, hvor du hos din personlige rådgiver pludselig er en ud af kun 175 kunder.

Kravene i Danske Bank er lidt mindre definerbare, men kodeordet til en optagelse i de riges klub er en »kompleks økonomi« og en minimumformue på en million, forklarer Anne Buchhardt, der er afdelingsdirektør i private banking-afdelingen.

»Private banking har man tidligere troet kun var for Joakim von And-rige. Og mange velhavende mennesker med virksomheder i en vis størrelse har tænkt, at det ikke er noget for dem«, siger Anne Buchardt til Politiken.