Del : SMS
Berlingske Business

Bankbogen er på vej ud

Nordea
Foto:

"Nordea lukker for brug af bankbøger 1. november 2011. Hvis De har spørgsmål, kan de henvende Dem ved skranken." Det er ordlyden på en seddel, der lige nu hænger på glasdørene i Nordeas bankfilialer.

Artiklen fortsætter under annoncen
Den 1. november er bankbogen passé i Nordea. Andre store banker forventer at følge trop. Det skriver Kristeligt Dagblad.

"Efterspørgslen på bankbøger har været stærkt faldende i en årrække. Kort er mere fleksibelt, fordi det kan bruges i både butikker og i pengeautomater. Grundlaget for at opretholde de systemer, der skal bruges til at læse og skrive i bankbøgerne, er gradvist blevet mindre, og vi har derfor besluttet, at tiden er inde til at skifte de sidste bankbøger ud med kort," siger leder af Nordeas privatkundeafdeling Ken Adrian.

Også Jyske Bank og Danske Bank forventer, at bankbogen snart forsvinder helt.

"Vi har stadig bankbøger, og det er muligt at få en bankbog, men det er ikke noget, vi anbefaler. Efterspørgslen er da også meget lille. Alt tyder på, at bankbogen udfases," siger Mark Namensen, afdelingsdirektør i Danske Bank.

Ældre Sagen ser med bekymring på lukning af bankbogen i en tid, hvor mange ældre stadig føler sig usikre på moderne teknologi og aldrig bruger netbank.

De seneste tal fra Danmarks Statistik viser, at 460.000 ældre mellem 65 og 89 år aldrig er på nettet. Det bør bankerne have in mente, mener direktør i Ældre Sagen Bjarne Hastrup.

"Mange medlemmer vil få et chok over lukningen af bankbogen. De vil føle det utrygt, at de nu skal have kontakt til pengene elektronisk. Mange ældre har flere penge i banken, end de låner, og bankerne har brug for likviditet. Den bank, der stiller op med den bedste service, får de gamles penge. Bankerne skylder dem en ordentlig behandling," siger Bjarne Hastrup.

I bankerne forsikrer man, at der er taget højde for usikre kunder.

"Vi oplever, at de ældre kunder hurtigt bliver trygge ved at bruge kortet, når de først har fået vist og vænnet sig til, hvordan det bruges. Afskaffelsen af bankbøgerne ændrer ikke på, at kunderne fortsat kan hæve penge i kassen ved blot at legitimere sig," siger Ken Adrian fra Nordea.

Også i Jyske Bank er man klar til at assistere de ældre."Vi skal hjælpe det ældre segment til trygge løsninger. De løsninger, vi har, finder bedre og bedre anvendelse også hos ældre kunder, og flere følger både deres konto på mobilen og bruger netbank," siger Elisabeth Lautrup, seniorfagansvarlig for bankprodukter i Jyske Bank.

Ekspert i digital forvaltning ved handelshøjskolen CBS Kim Normann Andersen mener, at befolkningen må belave sig på, at udviklingen går den teknologiske vej.

"Det er et voldsomt paradigmeskifte at gå fra bankbog til dankort og NemID. Der er ingen tvivl om, at en stor gruppe borgere har det meget svært med den udvikling, men i modsætning til tidligere er det ikke længere legitimt at sige, at man har problemer med moderne teknologi. Den er blevet et vilkår," siger han.

78-årige Birte Haahr fra Herlev er gået over til hævekort, men tør ikke bruge netbank:"Jeg synes, at det er så uforskammet, at begavede ældre samfundsborgere skal føle sig udenfor, fordi man satser på et teknologisk samfund uden menneskelig kontakt."

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere