
Mærsk gør klar til oliejagt ved Grønland
Efter britiske Cairn Energys mislykkede offshore prøveboringer i 2010-11 ved Grønland forbereder blandt andet Maersk Oil til boringer de kommende år.
I Grønland og resten af Arktis foregår et globalt spil om fremtidens ressourcer, nye sejlruter og geostrategiske interesser. Berlingske følger løbende kampen om Arktis. For at få et indblik så læs først følgende fire artikler.
Berlingske har i en stribe artikler beskrevet, hvordan store spillere gør klar til at indtage Arktis, klodens sidste uudforskede område.
Arktis er blevet attraktiv for stormagter, olieselskaber og rederier, fordi afsmeltningen på grund af klimaforandringer kan afkorte sejlruterne mellem Europa og Fjernøsten og give adgang til enorme forekomster af olie og mineraler.
Kina og Sydkorea har udset sig Grønland som adgangsporten til Arktis og er klar til at investere store milliardbeløb i miner. Grønland står klar med åbne arme, for de udenlandske investeringer kan gøre landet til en råstofnation, der økonomisk kan stå på egne ben.

Med serien "Kampen om Arktis" har vi/journalisterne/Berlingske afdækket, hvordan den globale jagt på råstoffer er rykket til verdens sidste uudforskede område, Arktis.
Grønland spiller hovedrollen i serien, hvor vi/journalisterne/Berlingske dokumenterer, hvordan både store industrinationer som Sydkorea og Kina, men også store udenlandske selskaber som Alcoa, Hyundai og London Mining (med kinesiske statspenge i ryggen) forsøger at løbe Grønland over ende for at gøre deres interesser gældende.
Journalisternes afdækning viser, hvordan den globale kamp om ressourcerne rækker langt ind i dansk, grønlandsk, kinesisk og sydkoreansk politik. Og udviklingen er først lige begyndt.
Journalisterne har afdækket, hvordan det er lykkedes store udenlandske virksomheder at få den grønlandske regering til at foreslå lovændringer og nye love, men også fravige egne krav for at imødekomme virksomhedernes krav om blandt andet billig udenlandsk arbejdskraft og lempeligere skat.
Artiklerne har også resulteret i, at der blandt grønlandske politikere er blevet en mere forbeholden og kritisk holdning til kravene fra bl.a. verdens største aluminiumsproducent, Alcoa.

Grønland: Lilleputstat i økonomisk tilbagegang. 57.000 indbyggere. Har hovedparten af de råstoffer, som verdens industrinationer og multinationale selskaber efterspørger. Arbejder på at blive økonomisk selvstændig ved at satse på råstoffer. Målet er at få udenlandske investorer til at få gang i udvinding af mineraler og olie.
Kina: Verdens næststørste økonomi. Supermagt i fortsat økonomisk vækst. 1,3 mia. indbyggere. På global jagt efter råstoffer til den kinesiske industri. Staten finansierer via sine banker en stor del af den kinesiske ekspansion verden over. Kina lægger an til landgang i Grønland og satser på investeringer i miner, havne- og lufthavne og andre infrastrukturprojekter.
Sydkorea: Industrination med stærk økonomisk vækst. 49 mio. indbyggere. På global jagt efter mineraler til sydkoreansk industri. Sydkoreanske virksomheder - private og statsejede - er parate til at investere i råstofudvinding i Grønland.
Danmark: Overhovedet i Rigsfællesskabet, som består af Danmark, Grønland og Færøerne. Har ansvaret for udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitikken, men også for dele af den lovgivning, som påvirker Grønlands mulighed for at blive råstofnation.
London Mining: Britisk mineselskab med kinesisk topchef. Har indsendt ansøgning om at etablere jernmine 150 km fra Nuuk, en investering på 13-14 milliarder kroner. Den statslige kinesiske udviklingsbank CDB, der er en af verdens største banker, står klar i kulissen som investor.
Greenland Minerals and Energy: Australsk mineselskab, som vil ansøge om minedrift ved Narsaq i det sydlige Grønland, hvis det grønlandske landsting ophæver sit nej til udvinding af uran. En sydkoreansk investorgruppe er parate til at investere de nødvendige 15 milliarder kroner.
Alcoa: Amerikansk virksomhed og verdens største aluminiumsproducent. Vil investere 25 milliarder kroner i en aluminiumssmelter og to vandkraftværker ved Maniitsoq på Grønlands vestkyst, hvis selskabet kan nå til enighed med Grønland om blandt andet skat.
Rigsfællesskabet
Danmark, Færøerne og Grønland er bundet sammen i Rigsfællesskabet. Danmark bestyrer udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitikken på Rigsfællesskabets vegne. Helle Thorning-Schmidt er statsminister for hele Rigsfællesskabet.
Grønland og Færøerne har en udvidet grad af selvstyre. De færøske og de grønlandske myndigheder forvalter de samfundsopgaver, som er overtaget fra den danske stat. De fastsætter lovgivning også for disse områder og har tillige et selvstændigt økonomisk ansvar for opgavernes løsning.
Staten yder årligt et generelt økonomisk tilskud til Færøerne og til Grønland.
Læs mere her: http://www.stm.dk/_p_7794.html

