I Grønland og resten af Arktis foregår et globalt spil om fremtidens ressourcer, nye sejlruter og geostrategiske interesser. Berlingske følger løbende kampen om Arktis. For at få et indblik så læs først følgende fire artikler.

Efter britiske Cairn Energys mislykkede offshore prøveboringer i 2010-11 ved Grønland forbereder blandt andet Maersk Oil til boringer de kommende år.

Grønlands nye regering holder igen med uddeling af oliekoncessioner. Sker der en miljøkatastrofe, kræver det et bedre eftersøgnings- og redningsberedskab, siger den nye landsstyreformand.

Stor frustration hos internationale olieselskaber, fordi Grønlands nye landsstyre slår bak på udstedelse af flere koncessioner.

Den menige grønlænder er positiv over for den omdiskuterede storskalalov og mener, at minedrift og udenlandske investeringer kan bane vejen for økonomisk uafhængighed.

Formanden for en ny ekspertgruppe om minedrift i Grønland melder klart ud: Vi skal afdække, hvordan Danmark og Grønland kan samarbejde med kineserne.

Grønland og Danmark skal erhvervsmæssigt og jobmæssigt have maksimal værdi ud af råstofferne i Grønland. Det skal ny ekspertgruppe være med til at sikre.

PensionDanmark og PKA er parate til – sammen med australske Tanbreez – at skyde penge i udvinding af sjældne jordarters metaller i Sydgrønland. Politikere håber, det vil trække andre til.

Ikke én eneste investor fra Kina har bekræftet sit engagement i den efterhånden famøse jernmine i Grønland, som de seneste uger har skabt stor debat mellem regeringen og oppositionen.

Om serien

Berlingske har i en stribe artikler beskrevet, hvordan store spillere gør klar til at indtage Arktis, klodens sidste uudforskede område.

Arktis er blevet attraktiv for stormagter, olieselskaber og rederier, fordi afsmeltningen på grund af klimaforandringer kan afkorte sejlruterne mellem Europa og Fjernøsten og give adgang til enorme forekomster af olie og mineraler.

Kina og Sydkorea har udset sig Grønland som adgangsporten til Arktis og er klar til at investere store milliardbeløb i miner. Grønland står klar med åbne arme, for de udenlandske investeringer kan gøre landet til en råstofnation, der økonomisk kan stå på egne ben.

Journalisterne bag serien

Det har Berlingske Business afdækket

Med serien "Kampen om Arktis" har vi/journalisterne/Berlingske afdækket, hvordan den globale jagt på råstoffer er rykket til verdens sidste uudforskede område, Arktis.

Grønland spiller hovedrollen i serien, hvor vi/journalisterne/Berlingske dokumenterer, hvordan både store industrinationer som Sydkorea og Kina, men også store udenlandske selskaber som Alcoa, Hyundai og London Mining (med kinesiske statspenge i ryggen) forsøger at løbe Grønland over ende for at gøre deres interesser gældende.

Journalisternes afdækning viser, hvordan den globale kamp om ressourcerne rækker langt ind i dansk, grønlandsk, kinesisk og sydkoreansk politik. Og udviklingen er først lige begyndt.

Journalisterne har afdækket, hvordan det er lykkedes store udenlandske virksomheder at få den grønlandske regering til at foreslå lovændringer og nye love, men også fravige egne krav for at imødekomme virksomhedernes krav om blandt andet billig udenlandsk arbejdskraft og lempeligere skat.

Artiklerne har også resulteret i, at der blandt grønlandske politikere er blevet en mere forbeholden og kritisk holdning til kravene fra bl.a. verdens største aluminiumsproducent, Alcoa.

Læs mere her

Pensionskassen PKA er parat til at investere i mineprojekter i Grønland, bare ikke i London Minings jernmineprojekt. Det er for sprængfarligt, siger PKAs topchef.

Den første danske investering i minedrift i Grønland kan være en realitet inden årets udgang. PKA er parat til at investere op til en halv milliard kroner pr. mineprojekt.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt afviser enhver tænkelig form for statslig engagement, investering eller garantistillelse i råstofudvinding i Grønland. Hendes kategoriske afvisning kom frem under et åbent samråd i Folketingets forsvarsudvalg tirsdag.

De vigtigste aktører i kampen om Arktis

Grønland: Lilleputstat i økonomisk tilbagegang. 57.000 indbyggere. Har hovedparten af de råstoffer, som verdens industrinationer og multinationale selskaber efterspørger. Arbejder på at blive økonomisk selvstændig ved at satse på råstoffer. Målet er at få udenlandske investorer til at få gang i udvinding af mineraler og olie.

Kina: Verdens næststørste økonomi. Supermagt i fortsat økonomisk vækst. 1,3 mia. indbyggere. På global jagt efter råstoffer til den kinesiske industri. Staten finansierer via sine banker en stor del af den kinesiske ekspansion verden over. Kina lægger an til landgang i Grønland og satser på investeringer i miner, havne- og lufthavne og andre infrastrukturprojekter.

Sydkorea: Industrination med stærk økonomisk vækst. 49 mio. indbyggere. På global jagt efter mineraler til sydkoreansk industri. Sydkoreanske virksomheder - private og statsejede - er parate til at investere i råstofudvinding i Grønland.

Danmark: Overhovedet i Rigsfællesskabet, som består af Danmark, Grønland og Færøerne. Har ansvaret for udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitikken, men også for dele af den lovgivning, som påvirker Grønlands mulighed for at blive råstofnation.

London Mining: Britisk mineselskab med kinesisk topchef. Har indsendt ansøgning om at etablere jernmine 150 km fra Nuuk, en investering på 13-14 milliarder kroner. Den statslige kinesiske udviklingsbank CDB, der er en af verdens største banker, står klar i kulissen som investor.

Greenland Minerals and Energy: Australsk mineselskab, som vil ansøge om minedrift ved Narsaq i det sydlige Grønland, hvis det grønlandske landsting ophæver sit nej til udvinding af uran. En sydkoreansk investorgruppe er parate til at investere de nødvendige 15 milliarder kroner.

Alcoa: Amerikansk virksomhed og verdens største aluminiumsproducent. Vil investere 25 milliarder kroner i en aluminiumssmelter og to vandkraftværker ved Maniitsoq på Grønlands vestkyst, hvis selskabet kan nå til enighed med Grønland om blandt andet skat.

Grønlands historiske udvikling som råstofnation

Rigsfællesskabet

Danmark, Færøerne og Grønland er bundet sammen i Rigsfællesskabet. Danmark bestyrer udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitikken på Rigsfællesskabets vegne. Helle Thorning-Schmidt er statsminister for hele Rigsfællesskabet.

Grønland og Færøerne har en udvidet grad af selvstyre. De færøske og de grønlandske myndigheder forvalter de samfundsopgaver, som er overtaget fra den danske stat. De fastsætter lovgivning også for disse områder og har tillige et selvstændigt økonomisk ansvar for opgavernes løsning.

Staten yder årligt et generelt økonomisk tilskud til Færøerne og til Grønland.

Læs mere her: http://www.stm.dk/_p_7794.html

Læs mere

Læs mere her

Næsten to ud af tre danskere ønsker, at den danske regering skal fastholde den såkaldte nultolerance-politik, der forhindrer udvinding og salg af det radioaktive råstof uran i Grønland.

London Minings jernmineprojekt i Grønland er kommet i modvind i både Danmark og blandt mulige investorer. Projektets kinesisk fødte canadiske direktør, Xiaogang Hu, går i rette med den danske skepsis og har optimismen i behold.

Statsministeren opfordrer Venstre til at vise respekt for, at grønlænderne er herrer i eget land. Venstre kræver afklaring om Grønlands storskalalov.

Det vil være en historisk fejltagelse, hvis Danmark undlader at sikre sig en andel i de økonomiske gevinster fra Grønlands råstoffer, mener tidligere socialdemokratisk energiminister.

Et politisk flertal vil have staten til at gå ind i Grønland for at sikre Danmark retten til at udvinde værdifulde råstoffer.

Selvstyreloven for Grønland blev vedtaget af en V-regering, så Venstres formand skylder at respektere grønlændernes nye storskalalov, lyder statsministerens reaktion på Lars Løkkes krav om grønlandsk timeout.