Del : SMS
Berlingske Business

Virksomheder: Ingeniørerne skal redde dansk økonomi

HUNGARY-GUINNESS-TOWER-LEGO
Foto:

Dansk erhvervsliv kan ikke vente på, at politikerne forstår alvoren. Store virksomheder tager nu selv initiativ til at støve ingeniørfaget af for at få flere danske unge til at gå den vej.

Artiklen fortsætter under annoncen
Frygten for mangel på ingeniører får nu en række af de tunge, danske virksomheder til at danne fælles front. Sammen med de store erhvervsorganisationer og universiteter forsøger de at råbe politikere og befolkning op med et langtrækkende initiativ, der lanceres i dag under navnet »Engineer the Future«.

Formålet er at ændre billedet af ingeniører og understrege ingeniørers afgørende betydning for danske virksomheder i befolkningen generelt og blandt unge i særdeleshed. For mangel på netop ingeniører kan tvinge virksomheder til at flytte ud og placere udvikling og produktion i udlandet og dermed ramme dansk økonomi på et sårbart tidspunkt.»Risikoen er, at man som virksomhed er nødt til at kigge efter ingeniører uden for landets grænser. Enten skal man hente udenlandske ingeniører til Danmark, eller – endnu værre – kan man blive nødt til at placere sine aktiviteter i udlandet,« siger Jan Ryholl, HR-direktør i industrikæmpen Danfoss.

Han erkender, at det vil være et årelangt projekt at ændre befolkningens grundopfattelse af ingeniører.

Charlotte Rønhof

Danfoss-direktørens bekymring deles i Novozymes.

»For os er det ret simpelt: Ingeniører skaber vækst, job og fremtidens løsninger – både for Novozymes og for Danmark. Mangel på ingeniører kan tvinge danske virksom­heder til at flytte aktiviteter ud af landet, fordi de ikke kan finde den arbejdskraft, de skal bruge. Og når udviklingsjobbene flytter, trækker de en lang række andre job med sig ud af landet så som produktion og supportfunktioner,« forklarer Michael Almer, global direktør for HR i Novozymes.


.

I Novozymes, der er verdens største producent af industrielle enzymer, frygter man, at hverken politikere eller befolkningen som helhed tager problematikken alvorligt.»Der er ikke tilstrækkelig opmærksomhed omkring behovet for og vigtigheden af ingeniører i Danmark. Der skal investeres mere i naturvidenskab, og det gælder hele vejen fra folkeskolen til gymnasier og universiteter. Mange unge hænger fast i en forældet opfattelse af, hvad ingeniører laver, og hvad faget byder på af muligheder,« siger Michael Almer.

»Der skal mere stolthed omkring det at være ingeniør og de løsninger, vores inge­niører skaber. Der skal være lige så stor stolthed om de ingeniørkompetencer, vi har her i landet, og de arbejdspladser, de har været med til at skabe, som der er omkring de resultater, danske sportsfolk opnår,« siger Novozymes-direktøren.

Ud over Danfoss og Novozymes er virksomheder som Lego, Coloplast og Rambøll med i tiltaget. Desuden er flere af landets største virksomheder på vej ind i initiativet, oplyser Ingeniørforeningen IDA, der står bag projektet. Også DI og bl.a. DTU, SDU og Aarhus Universitet deltager.

International ingeniørmangel

Ifølge den tyske industrigigant Siemens er ingeniørmangel imidlertid ikke udelukkende noget, man frygter kan opstå i Danmark i de kommende år.

»Der mangler ingeniører allerede nu. Kommer der bare lidt gang i økonomien, står vi med en decideret mangelsituation, som vil forværres over de kommende år. Vi mærker det allerede. Det er derfor, en lang række store virksomheder har valgt at gå sammen om at forsøge at ændre den udvikling,« siger John Finnich, kommunikationsdirektør i Siemens i Danmark.En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) understreger ingeniørernes nøglerolle i dansk økonomi. Blandt andet viser analysen, at 500 ingeniører beskæftiget med industrieksport skaber grobund for beskæftigelse af yderligere 6.800 personer, herunder 2.900 faglærte og 2.500 ufaglærte.

Danfoss

Antallet af beskæftigede danske ingeniører er øget voldsomt siden år 2000 og har trukket i den stik modsatte retning end det øvrige danske arbejdsmarked. For ingeniørernes beskæftigelse er frem til 2012 øget med omkring 19.500 personer, mens den øvrige beskæftigelse nu ligger cirka 130.000 personer lavere, viser AEs tal.

Sammenlignet med den glohede periode i dansk økonomi før krisen satte ind ligger ingeniørbeskæftigelsen nu cirka fire procent højere, svarende til 4.000 personer, mens den øvrige beskæftigelse ligger godt seks procent lavere svarende til 175.000 personer.

Få unge drømmer om ingeniørfaget

Selv om der er brug for endnu flere ingeniører i virksomhederne, tiltrækkes danske unge i høj grad af andre fag.

»Ser vi på andelen af unge, som får en teknisk uddannelse, er andelen langt mindre end på humaniora og samfundsvidenskab. Vi sakker langt bagud i forhold til landene omkring os,« siger IDAs formand Frida Frost. Hun peger på en OECD-undersøgelse, som viser, at kun 2,5 procent af danske unge drømmer om at blive ingeniør, mens OECD-gennemsnittet er tre gange så højt, omkring syv procent.

»Vi mangler en grundlæggende forståelse for, hvor vigtig teknisk viden er for hele samfundet. I lande som Polen og Tyskland tænker unge i langt højere grad på, hvordan de med deres uddannelse kan skabe værdi og generere en indkomst. I Danmark er vi lidt et forkælet land, hvor vi kan vælge med hjertet. Det betyder bare, at vi ikke har samme forståelse for, hvad der skaber vækst. Tag IT-området for eksempel. Det bliver helt afgørende, at vi har de bedste kompetencer her,« siger Frida Frost.Netop de økonomiske incitamenter har blandt andet DI og den liberale tænketank CEPOS tidligere peget på som nødvendige for at stimulere unges interesse for de tekniske uddannelser. IDA vil dog ikke lægge sig fast på uddannelsespolitiske udmeldinger som eksempelvis brugerbetaling på uddannelserne eller mere i SU til de tekniske uddannelser.

»Det er selvfølgelig noget, vi overvejer. Men kampagnen handler først og fremmest om at brande faget bedre og skabe rollemodeller for at give unge lyst til vælge denne retning,« siger ingeniørformanden.

BM

Det er ikke første gang, at ingeniørernes image skal støves af. I 2007 lancerede IDA sammen med Hånden på hjertet. Er det sådan en kampagne, der får unge til at blive ingeniører?

»Jeg vil ikke kalde det en kampagne, for det er mere end det. Det er et langt, sejt træk, som i mine øjne skal køre over adskillige år. Var det bare en kampagne, så gør det ikke nogen forskel. Det her er startskuddet på en bevægelse, som handler om Danmarks fremtid. Hvad er det, vi skal leve af i fremtiden?

Vores konklusion er, at vi skal leve af ingeniørerer og folk med naturvidenskabelige uddannelser. De skaber væksten og de nye arbejdspladser, som vi skal leve af om ti til 20 år,« siger Michael Almer fra Novozymes.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere