Afskaffelsen af LL33a er jo bare at straffe de, som ikke kunne få job i danmark og derfor måtte flytte til udlandet for at arbejde. Jeg er selv en af dem.

Men følgende kan gøres:
Sælge/udleje huset i DK (sælge er vist umuligt pga. krisen).
Konen, som har job i Hovedstadsområdet, flytter til Malmø og pendler til job i DK derfra.

Resultat: Jeg har cuttet tilknytningen til DK og slipper for at betale dansk skat. Konen skal så betale dansk skat og bruge svenske samfundsydelser.
Alternativet ville have været, at jeg skulle vende tilbage som arbejdsløs og siden bistandsklient!

Denne regering viser med al tydelighed, at de ikke har nogen som helst realitetssans eller føling med virkeligheden.

Regeringen beskriver at afskaffelsen af LL 33A vil give 250 millioner kroner ekstra i kassen. Det ville være rart at se denne udregning. Flg. effekter skal jo medtages:
1. De lande med dobbeltbeskatningsordninger bliver ikke ramt.
2. Udstationerede boende i de lande som ikke er ombefattet af en dobbeltbeskatningsordning kan fratrække skatten i udlandet fra og dermed bliver provenuet mindre.
3. For medarbejdere der rejser hjem skal staten betale skolegang, lægehjælp, børnecheck og i værste tilfælde arbejdsløshedsunderstøttelse. Det er kun nettoprovenuet for skatten af hjemvendte som skal medregnes.
3. Adfærdsændring blandt de udsendte. Udstationerede i lande uden dobbeltbeskatningsaftale vil rejse hjem fordi det bliver for dyrt. Derved mistes export indtægter. Denne effekt er nok den værste fordi Danmark taber export indtægter som vil forplante sig til hjemmeboende medarbejdere som kan miste arbejdet paa denne konto. En enkelt ordre kan jo snildt være de antagede sparede 250 mill. kr.
4. Fremtidige generationer vil ikke være villige i samme grad til at rejse ud og hente nye ordrer hjem til Danmark.
5. Nogle udstationerede vil sælge hus og dermed ikke længere være tilknyttet til Danmark. Dette kunne være fremtidige skatteydere der kan være "gone for good".
6. Internationale virksomheder vælger at udsende medarbejdere fra andre lande, derved tab af arbejdspladser da arbejdet går forbi Danmark.
7. Udstationeringer for staten vil blive dyrere.
8. Udstationeringer for virksomheder bliver dyrere. Disse omkostninger trækkes fra i deres virksomhedsskat.

Hvor er regnestykket henne? Det mangler vi at se!

Danmark lukker sig selv inde for at beskytte velfærdssamfundet, men i sidste ende genererer det jo mindre velfærd. De mest lukkede økonomier er også de fattigste. Nord Korea og Cuba for at nævne et par eksempler.

Jeg er selv forbavset at et land med 5 mio. indbyggere kun har 6000 udstationerede. Det er jo omkring 1 promille af befolkningen. Danmark har brug for flere og ikke færre folk der tør at tage skridtet og rejse ud. Derfor er ændringsforslaget et skridt i den forkerte retning.

Et overset element i denne debat er, hvor værdifuldt det i fremtiden vil være for en international virksomhed at ansætte en dansk medarbejder.
Så længe vedkommende kun skal arbdejde i Danmark er det såmænd ikke så galt. Lønniveauet er højere end andre steder, men til gengæld skal der ikke betales så mange andre udgifter per medarbejder til staten, sygeforsikring mm.
Men danskere er nu ikke længere mobile.
En dansker kan reelt ikke gøre karriere uden for landets grænser uden at skulle flytte permanent væk.
En dansker er meget dyrere at udstationere end enhver anden nationalitet, så det kan bedre betale sig at ansætte en anden i første omgang.
I det hele taget kan det ende med at det bedre kan betale sig for udenlandske koncerner at holde sig væk fra Danmark eller i det mindste ansætte svenkere eller alternativt danskere bosat i Malmø til at betjene det danske marked.

Og lad mig så lige slå fast:
Det er en teknisk konstruktion af rang at paragraf 33A kaldes en skatterabat.
Paragraffen er kun nødvendig fordi definitionen af, hvornår man er fuldt skattepligtig i Danmark er helt hen i vejret.
Du regnes som fuldt skattepligtig i Danmark såfremt du ejer en bolig i Danmark, som ikke er uopsigeligt udlejet i mindst 3 år af gangen.
Hvis din bolig er udlejet i kortere perioder end det, regnes den af Skat som værende "til rådighed" for dig.

I mit tilfælde har ligningslovens 33 A skabt en mindre danske ejet virksomhed i Kina. Vi havde fået en god ide internt i virksomheden, men jeg var nød til at tage et kæmpe dyk i løn for, at min nuværende arbejdsgiver ville satse på projektet. I denne internationaliserede verden er det nødvendigt med statsstøtte til danske iværksættere som arbejder udenfor Danmark. Ligningsloven er den bedste direkte støtte man kan give iværksættere i udlandet. Hvis danske unge skal have noget incitament til at ville forlade Danmark for at arbejde internationalt i en årrække, så skal man ikke nedlægge ligningslovens 33 A. Det er virkelig en dårlig ide, der må være andre midler som kan erstatte de 250 millioner.

Problemet er, at Danmarks nominelle løn er meget høj, så dansk arbejdskraft er meget dyrt udenfor Danmark. Dette kan ligningsloven "udligne" ved, at medarbejderen tager et løndyk men beholder samme indtægt, fordi skatten forsvinder. Det er rentdyrket eksportstøtte til de mennesker som kæmper for at skabe danske arbejdspladser i udlandet. Håber virkelig at der er nogen i systemet som tænker sig grundigt om, inden de trykker på knappen.

Med Venlig Hilsen
Anders Ellemann Kristensen
Cand.Mag, H.D, General Manager, Beijing

Danmarks skatteminister har nu sat sagen på spidsen. I følge Thor Moger er det afskaffelsen af paragraf 33a nemlig meget logisk.
Til DR udtaler han:
" - Det er et fornuftigt forslag, der betyder, at danskere, der i dag slet ikke betaler skat hverken i Danmark eller i udlandet kommer til at betale skat som os andre"
Så er sagen da vist slået fast med syvtommer søm.
Danskere i udlandet betaler ikke skat hverken i Danmark eller der, hvor de arbejder.
Det må jeg huske at fortælle min arbejdsgiver her i Californien. De bliver nemlig ved med at trække amerikanske skatter af min løn, men det må jo være en fejl.
Det må også være en fejl, når Skat insisterer på at jeg og alle andre der bruger paragraf 33a skal betale ejendomsskatter i Danmark.
Skatteministeren har klart udtrykt at det gør man ikke så længe paragraf 33a eksisterer, så de penge må vi jo have tilbage.
Eller kan det tænkes at Danmarks skatteminister måske har et lidt løst greb om virkeligheden og det område han er sat til at administrere?

Det er grove løjer efterhånden.
At påstå at alle Danskere der arbejder i udlandet ikke betaler lokale skatter er åbenlyst latterligt.
Alligevel får manden lov til at slippe afsted med udtalelsen uden at blive gået på klingen med om han rent faktisk kan dokumentere hvor mange af de berørte (om nogen) der passer med hans beskrivelse.

Det har vi allerede gjort. England er mulighedernes land - samme eller bedre offentlige ydelser på stort set alle områder for en markant lavere pris.

Danmark, hvis I ønsker at beholde nogen form for konkurrencedygtighed og undgå Brain Drain over de næste 50 år, så skal der signifikante reformer af skat og velfærd til. Det handler om 800 tusind offentligt ansatte og næsten en million på forskellige overførselsindkomster! Det handler om at folk der arbejder hårdt stadig betaler over 70% af deres indkomst i forskellige former for skatter og afgifter!

Jeg, og mange andre, bliver i udlandet indtil i har ordnet de problemer.

Dejligt med en fremtidsorienteret regering der virkelig formår at forstå vigtigheden i at Danmark deltager på den internationale scene!?.. Hvordan kan man, stik imod alle indsigelser, fjerne den gulerod som skattelempelsen er for alle os der
bor i udlandet og samtidig prædike Danmarks placering som en international spiller?

Specielt Jonas Dahls kommentar i artikelen på gør mig irriteret på den totale mangel på indsigt i en udstationeres udgifter, "brug af samfundets goder" og incitament for at arbejde i udlandet, langt fra familie og venner.

"- Selvfølgelig gør det indtryk, når der kommer kritik af ens lovforslag. Men hvis man vil benytte sig af samfundets goder, må man også bidrage, siger Jonas Dahl.

Bor selv i Shanghai og har været udstationeret i snart 4 år, og har da første gang hos tandlæge/læge i DK, der ikke er betalt af min egen forsikring til gode endnu..

"Jeg kan godt forstå, at virksomheder ville foretrække, at deres medarbejdere ikke betalte dansk skat, men hvis man ikke vil benytte sig af de danske velfærdsgoder, kan man jo bare emigrere, tilføjer han.".

Tror de fleste udstationerede professionelle med familie og hus i DK vil stille sig lettere uenig i brug af ordet "Bare" i ovenstående..

Hejsa,

Jeg er selv emigreret, saa jeg vil ikke personligt blive ramt. For mig vil skatten (med 33A i mente skulle jeg mene - jeg bor i USA og betaler ca. 35% i skat (det er uden sundhedsforsikring)) ca. vaere den samme; men det skal huskes at loenniveau og omkostningsniveau i mange lande jo foelger det raadighedsbeloeb der er. Hvis man skal betale 50%, ikke kan faa goder som boernepasning, sygeforsikring etc - og man saa derudover skal tegne det ved siden af (da vaertsland er anderledes), saa ser man defacto frem til at betale for visse ydelser 2x. F.eks. er min husleje her i USA substantielt hoejere end den nogensinde har vaeret i Danmark - netop fordi folk nok har flere penge.

Inden jeg emigrerede overvejede jeg kraftigt om jeg skulle bevare tilknytning til Danmark, og der fremleje min bolig - for at jeg personligt ikke vil vaere i situation hvor jeg staar uden baade arbejde og bolig den dag jeg kommer tilbage. For at udleje min almeneandelsbolig var der dog tidsbegraensning paa 2 aar, og ingen profit kunne laves (hvilket var 110% fint for mig - meget sympatisk og kun godt), men hvor jeg samtidigt ville staa med alt risiko for manglende husleje betalinger/slittage af lejlighed.

Ved ikke at emigrere ville jeg groft sagt vaere i situation hvor jeg ville
* Paatage mig ekstra omkostninger
* Have extra risici
* Skulle have besvaer med at udfylde tax forms i flere lande samt have revisor behov for dette.
* Vil alligevel faa 0 del i ydelser fra velfaerdssamfund
* Miste stemmeret
* Have stabile tilvaerelse ift. at dem der lovgiver om mit liv rent faktisk forstaar hvordan det er bo der hvor jeg goer.

Ved at emigrere saa er listen noget ala
* Ingen ekstra omkostninger og risici ift. eksisterende bolig
* Jeg er 100% sikker paa at blive belastning for velfaerdssamfund naar jeg igen modtager et sygesikringskort og
* Revision ift. skattebetalinger skal kun ske til 1 land.
* Faar alligevel 0 velfaerdsydelser fra Danmark
* Stemmeret har jeg ikke, trods statsborger
* Risiko for at blive beroert af diverse politiske forlig, der vil aendre min hverdag og saenke levestandard substantielt er minimeret.

Med beskylder om at man derudover er skatteflygtning fordi man bor og arbejder i udlandet, saa foeler man virkeligt glaeden ved det danske system. Jeg havde oprigtigt haabet paa mere da jeg stemte for den nuvaerende regering tilbage i 2011; istedet for er min oplevelse af hvordan Christiansborg ser paa os der er bosat i udlandet at vi er pariaer der snylter og ikke giver vaerdi paa nogen maade til danske samfund. Det er yderst saarende bare at miste stemmeret i sit eget land, men det er i den grad forstemmende at de der intet kan modtage faar at vide at de har alle rettigheder som folk der kan modtage, selvom man udemaerket ved at det ikke er tilfaeldet.

Situationen er selvsagt mere problematisk ift. dem der stadig har famillie/boern/bolig i Danmark som i mere eller mindre grad er daekket af velfaerdssamfundet, det maa vaere imperativt at adskille om det er folk der har den tilknytning eller om det er folk der har tilknytning ved at de tilfaeldigsvis arbejder for dansk virksomhed, og derudover ikke har krav paa ydelser - foer beslutning om taxation without representation tages.

Afskaffelse af paragraf 33A i Skatteloven. En god eller dårlig idé?

Tja, den siddende regering har beslutted at folk arbejdende i udlandet skal som minimum betale den samme skat som andre danskere. God idé?

Der er to forskellige scenarier:

1) Folk der arbejder på Danida projekter
2) Folk der arbejder på internationale projekter

Lad os tage 1 først, og her er to forskellige muligheder:

1.A) Danida projekter der kun udbydes til danske firmaer: Her er sagen klar: Firmaerne (alle sammen) øger priserne med 30-40% og alt kører videre som førhen, altså bortset fra at færre ingeniører m.v. bliver udstationeret (forudsat Danidas budget er uforandret), og dermed bliver arbejdsløse. Det er jo alment kendt at cirka 85 % at Danidas penge bliver recirkulet til Danmark gennem arbejdskraft og produkter købt i Danmark (til overpris). Altså: dette regnestykke bliver negativt.

1.B) Danida projekter, hvis de udbydes i international komkurrence: Ja, så er danske firmaer færdige, idet udenlandske firmaer kan udbyde de samme ydelser 30-40 % billigere. Hermed vil kun omkring 40% af Danidas penge blive recirkuleret til Danmark (Danske produkter), samt mange danske ingeniører vil blive arbejdsløse. Det er vel det der hedder at skyde sig selv i foden.

2.) Internationale projekter: Danske firmaer er færdige. Deres priser vil blive 30-40% højere end konkurenternes, og samtlige projekter (Verdensbanken, Asian Development Bank, African Development Bank, osv. osv) vil blive tabt. Ikke een ekportkrone vil nogensinde komme til Danmark, samt mange ingeniører vil miste deres job.

Javel. Hvorfor denne modstand mod paragraf 33A i skatteloven?

Igen her er to forskellige situationer:

Danida projekter: Her gives de udstationerede særlige privilegier. Hustru, elskerinde samt 8-10 medbragte børn transporteres gratis med og de installeres i gigantiske bungalows med 5 -10 tjenestefolk tilknyttet, og altsammen betales af den danske Stat. De danske udstationerede lever altså ligesom i den Britiske kolonitid. Vidunderligt!

Internationale projekter: Her leves livet spartansk. En lillebitte lejlighed samt intet andet. Hvis du vil have hustru med, ja, så skal du selv betale. Osv. Arbejdstiden på internationale projekter er som minimum 48 timer om ugen, ofte mere end 60 timer om ugen. Der gives ingen overtidsbetaling. Man arbejder som minimum den halve lørdag. Derudover er der de kollosale afsavn man har: Væk fra familie og venner. Væk fra sit hus. Væk fra alting. Osv. Og det man tjener, ganske vist skattefrit, er rene eksportkroner til Danmark, som bliver brugt til at holde økonomien igang i Danmark. Altså: Ikke recirkulerede Danida-penge!

Nu kan det jo lyde som om at rønnebærrene er sure for skribenden. Det er ingenlunde tilfældet.

Efter mere end ti år på internationale projekter har jeg fået nok. Selv ikke som skattefri er livet værd at leve på denne måde for mig længere.

Jeg tager nu udenlukkende på kortvarende projekter i udlandet nu (hvor jeg endda ifølge eksisterende regler er fuldt skattepligtig i Danmark!).

Mit spørgsmål er derfor til de kære politikere er: Hvem vil I have til at tage på længerevarende internationale projekter i udlandet for at skrabe valuta tilbage til Danmark? Jeg tror ikke I kan finde idioter dumme nok til at gøre det det (bortset altså fra Danida projekter, et helt andet game, som jo ikke genererer eksportpenge).

Summa sumarum: Afskaffelsen af paragraf 33A vil have en stærk negativ effekt på samfundsøkonomien. I stedet for at ”spare” 100 til 150 millioner kroner per år, vil der tabes mindst et tilsvarende beløb. Og det vil være irreversibelt. År efter år.

Bent K. Larsen

M.Sc, Ph.D.