Del : SMS
Berlingske Business

Ufaglærte takker nej til uddannelse

Børn med særlige behov trives mindre godt i folkeskolen
Foto:

Regeringens ambition om at uddanne Danmark ud af krisen bliver amputeret af en ny undersøgelse, som viser, at størstedelen af landets ufaglærte ikke er motiverede til skolebænken.

Artiklen fortsætter under annoncen

»Vi skal konkurrere på uddannelse« brøler politikere og fagforeninger ofte som svar på spørgsmålet om, hvordan Danmark skal klare sig i den hårde globale konkurrence.

Men nu slår en stor undersøgelse fast, at flertallet af de ufaglærte ikke er motiverede til at tage en faglært uddannelse. Kun 17 procent af dem har lyst til at sætte sig på skolebænken, og det på trods af, at mere end en tredjedel – 37 procent – mener, at en erhvervsuddannelse kunne forbedre deres jobmuligheder.

»Meget tyder på, at vi kommer til at mangle faglærte, mens de ufaglærte job forsvinder. Så vi har brug for at opkvalificere de ufaglærte i større omfang, end det sker i dag. Nu har vi fået et indblik i, hvad de ufaglærte selv ønsker. Og selv om mange godt kan se fordelene i at uddanne sig, er der brug for at motivere langt flere,« siger specialkonsulent Michael Andersen fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA).

Scanpix, Emil Frederik

Virksomhederne er alfa og omega

Han har været projektleder på undersøgelsen, som EVA har lavet via dels registerkørsler fra Danmarks Statistik, dels interview og spørgeskemaer til omkring 1.000 ufaglærte. En af konklusionerne er, at det er afgørende for de ufaglærtes motivation, at deres kolleger og chefer opfordrer dem til at uddanne sig. Men det sker for lidt, når blot 2.000 ufaglærte ud af i alt 250.000 får en faglært uddannelse på årsbasis.

»Mange ufaglærte, som er i arbejde, ser ikke noget behov for at uddanne sig. Men selv om man har været i beskæftigelse længe, kan det at få papir på sine kompetencer betyde meget for jobmulighederne. Det positive er, at vi nu ved, hvad der hjælper på deres motivation. Det kræver især mere vejledning om mulighederne og et venligt skub fra kolleger og chefer,« siger Michael Andersen og peger på, at mange ikke kender til mulighederne for at få tilskud til uddannelserne.

danmark

Hos 3F finder man det positivt, at der trods alt er 17 procent, der ønsker et uddannelsesløft, for det betyder rent faktisk, at 50.000 ufaglærte er parate til at gå i gang, lyder det fra forbundssekretær i 3F, Søren Heisel.

»Mange ufaglærte skal ganske rigtigt bare have det sidste puf for at gå i gang, og lidt mere viden om mulighederne,« siger han.

»Det er klart, at mange ufaglærte ikke drømmer om at komme tilbage til skolebænken, for de er heldigvis så kvalificerede, at de ikke har et behov i deres nuværende job. Men der er behov for at få papir på sine kompetencer, og også for at få ekstra kompetencer, hvis man skal kunne matche arbejdsgivernes krav i fremtiden. Det kan godt være, at du ikke har behovet, mens du er i job, men når du bliver ledig, så er det sværere uden papir på kvalifikationerne.«

28BUSGlobe-gruppebillede.jpg

Arbejdsgivere: Alle skal ikke være faglærte

Men selv om Danmarks Evalueringsinstitut peger på, at puffet bl.a. skal komme fra arbejdgiverne, skal man ikke umiddelbart vente sig megen aktivitet fra den kant. Danmark sagtens klare sig med de ufaglærte, lyder vurderingen fra Dansk Arbejdsgiverforening.

»Det vigtigste for os er, at de ansatte har de kompetencer, som de skal bruge i hverdagen. Det skal virksomhederne nok sørge for automatisk, og vi kan jo se, at mange ufaglærte ender med at arbejde på et højt niveau,« siger chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening Ann Poulsen.

Budskabet stritter umiddelbart lidt i forhold til, at Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og LO netop bakkede om den aftale, som regeringen i fjor indgik med de borgerlige om en milliard kroner til at få flere voksne til at uddanne sig. Opbakningen fra DA handlede dog primært om at for forbedre de korte kurser.

»Aftalen forbedrer statens kursussystem, og det benytter mange virksomheder sig af. Men formålet er ikke nødvendigvis at gøre alle ufaglærte til faglærte,« siger Ann Poulsen, som dog er enig i, at Danmark kommer til at mangle veluddannet arbejdskraft blandt andet til de kommende års store infrastrukturprojekter.

»Men det vigtigste er, at deres kompetencer passer til deres daglige opgaver. På den måde er det glædeligt, at det mest motiverende for de ufaglærte faktisk er, at de kan bruge uddannelsen i deres job her og nu,« siger Ann Poulsen og understreger, at Danmark bruger flest penge på efteruddannelse i forhold til sammenlignelige lande.

fwe

»Den allerstørste opgave vi har«

Undervisningsminister Christine Antorini (S) fastholder dog, at milliarden også skal bruges på at løfte flere til faglært niveau, og at virksomhederne har en afgørende rolle i den sammenhæng.

»Korte kurser er en del af pakken, men vi har ambitioner om mere. Derfor er det afgørende, at virksomhederne i hverdagen opfordrer de ansatte til at efteruddanne sig. Vi kan jo se, at antallet af ufaglærte job falder,« siger hun.Hvordan vil I opnå det, når størstedelen af de ufaglærte ikke er motiverede til at uddanne sig?

»Det er klart, at det ikke er let. Men det er én af de største opgaver, vi står overfor. Heldigvis kan vi se, at aktiviteten stiger på både AMU-kurser og de forberedende kurser. Mange ufaglærte ved jo, at uddannelse kan betale sig. Men det kræver at virksomhederne kommer på banen, og at vi får fortalt om de nye muligheder. Vi bruger en milliard, men det slutter ikke med det. Vi skal blive ved med at italesætte, hvor vigtigt uddannelse er,« siger ministeren og peger på, at det nu bliver muligt for voksne at få merit for deres erfaring og på den måde hurtigere få en faglært uddannelse.

Charlotte

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere