I år vil staten skulle bruge 8,7 mia. kr. på fleksjob, hvor folk kan arbejde på nedsat tid og få fuld løn. Dermed er udgifterne tredoblet på få år. Minister vil have ordningen set efter i sømmene.
12. marts 2010, 07:31
De offentlige udgifter til fleksjob er på himmelflugt. Flexjob giver lønmodtagere med nedsat arbejdsevne mulighed for at gå ned i tid og stadig modtage fuld løn gennem et tilskud fra det offentlige. Den ordning er blevet så populær, at de offentlige udgifter på dette område er tredoblet siden 2004. I år ventes der brugt 8,7 milliarder kroner på ordningen, som dermed er dyrere end de samlede udgifter til dansk politi.
Tilbage i 2004 var 32.000 på fleksjob. Nu er tallet 66.000 - og hastigt stigende.
Seniorforsker hos AKS, Dorte Caswell, siger til ugebrevet Agenda, der udgives af Dansk Arbejdsgiverforening, at ”ordningen simpelthen er for lækker, og den derfor frister til misbrug.”
Reglerne for at være på flexjob blev strammet i 2006, men Hans Erik Rasmussen, der er jobcenterchef i Slagelse kommune siger, at et der fortsat bliver bevilliget for mange fleksjob, uden den nødvendige dokumentation er på plads.
”Det betyder, at der er en del, som får adgang til et fleksjob, uden de er blevet undersøgt grundigt nok i et fuldtidsjob,” siger han.
Regeringen har som led i sin genopretningsplan for dansk økonomi sagt, at der skal kigges på hele førtidspensionssystemet, herunder også fleksjob og ledighedsydelse.
”Jeg vil gerne være med til at kigge ordningen efter i sømmene, så vi bedre sikre, at fleksjob kun brugs af dem, der ikke har andre muligheder,” siger beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) til Agenda.
