Del : SMS
Berlingske Business

Udenlandske forskere strømmer til Danmark

11BUSRomain-Barres.jpg
Romain Barrés er schweizisk forsker, der arbejder ved Novo Nordisk Fondens metabolismecenter, hvor han blandt andet forsker i, hvorfor folk, der får fedmeoperationer, bliver helbredt for sukkersyge. Romain Barres er lektor, en kommende stjerne, og fortæller, hvorfor han har valgt at komme til Danmark for at forske. Foto: Asger Ladefoged

På fire år er andelen af udenlandske forskere vokset ved de tre største danske universiteter. Franske Romain Barrés og britiske Abigal Jackson er to af de forskere, som har valgt Danmark.

Artiklen fortsætter under annoncen

En telefonopringning en sen nattetime i Australien var, hvad der skulle til for at få Romain Barrés, hans hustru og deres dengang seks måneder gamle datter til at flytte fra den anden side af jordkloden til København.

Opringningen kom for tre år siden. I den anden ende af røret var Romain Barrés tidligere chef, Juleen Zierath, professor ved Karolinska Instituttet i Stockholm og videnskabelig direktør ved Novo Nordisk Fondens metabolismecenter ved Københavns Universitet.

pix-forsker

Hun havde et tilbud, som den lovende yngre forsker ikke kunne afslå: Fast ansættelse på Københavns Universitet, mulighed for at opbygge egen forskergruppe inden for forskning i, hvordan gener påvirkes af miljøfaktorer og udsigt til finansiering med penge fra Novo Nordisk Fonden de næste ti år frem.

»Vi var ikke i tvivl om, at jeg skulle sige ja. Vi havde det godt i Australien, og jeg kunne også have en mindre forskergruppe, men op mod 70 procent af min tid gik med administration og med at søge finansiering til min forskning. På Metabolismecentret var der langsigtet finansiering, og jeg kunne koncentrere mig om min forskning,« fortæller Romain Barrés, inden den tidligere triatlet hopper ned fra barstolen ved mødebordet i sit kontor på øverste etage af bygning 6 på Panum-instituttet og forlader udsigten til Københavns tårne og spir for at vende tilbage til sit laboratorium.

Den 36-årige lektor er en del af en global tendens, hvor forskning i stigende grad bliver international, ikke mindst inden for natur- og sundhedsvidenskab og de tekniske videnskaber.

International konkurrence om de bedste

Det ses også i Danmark, hvor stadig flere forskere bliver tiltrukket af forskningsmiljøer på højt internationalt niveau og af muligheder for at få finansieret deres forsker-drømme med de fondsmidler, som Danmark er begunstiget med på grund af en række stærke erhvervsdrivende fonde.

Trods debat om forskerordninger, kritik af bureaukrati, besværligheder med at få opholds- og arbejdstilladelse samt skarp international konkurrence om de bedste hjerner, er internationaliseringen slået igennem på de danske universiteter.

De udenlandske forskere strømmer til Danmark. Det viser en rundringning til landets tre største universitetet, som Berlingske Business har foretaget.

På fire år er antallet af udenlandske forskere vokset med 38 procent på Københavns Universitet til godt 1.300 forskere og 33 procent på Aarhus Universitet til knap 800 forskere. Også DTU, der i dag har omkring 1.300 udenlandske forskere, oplyser, at universitetet har oplevet markant vækst.

På DTU udgør udenlandske forskere i dag mere end 35 procent af alle forskere, på Københavns Universitet er andelen vokset fra 18 procent i 2009 til 22 procent i 2012, mens Aarhus Universitet har godt 20 procent udenlandske forskere ansat mod 18 procent i 2009. Væksten og andelene er størst på de »våde institutter«, det vil sige natur- og sundhedsvidenskab og de tekniske videnskaber, hvor mulighederne for ekstern finansiering er størst.

Der er flere forklaringer på udviklingen ud over adgang til forskningsmidler.

Universiteterne fremhæver selv globaliseringen, og at de i de seneste fem-seks år har haft stor strategisk fokus på at tiltrække og fastholde udenlandske forskere i Danmark.

»Vi har en strategi om, at vi skal være et internationalt eliteuniversitet. I et lille land som Danmark er talentmassen begrænset. Hvis vi skal være blandt de bedste, skal vi derfor have flere internationale forskere ind,« siger Tina Messerschmidt Nielsen, der er chef for international rekruttering på DTU.

Én af de ting, universiteterne har haft stor fokus på, har været at hjælpe de udenlandske forskere med det rent praktiske omkring opholdet. Universiteterne yder i dag individuel rådgivning og praktisk bistand til at opnå arbejds- og opholdstilladelse, få styr på skatteforhold, skaffe bolig til familien og job til medfølgende ægtefæller.

Samtidig har politiske tiltag såsom en udvidet forskerskatteordning og mulighed for løntilskud til medfølgende ægtefæller afhjulpet nogle af de praktisk problemer.

Udfordringer er der stadig, hvis man spørger universiteterne. Bureaukrati og langsommelighed ved ansøgninger om arbejds- og opholdstilladelser, besvær med at skaffe job til ægtefæller og finde passende boliger til forskeren og dennes familie, er nogle af de ting, der fremhæves mest.

Charlotte Rønhof, forskningspolitisk chef i brancheorganisationen Dansk Industri (DI), der i en årrække har været en varm fortaler for internationalisering af forskningen, mener dog, at udfordringerne i dag er langt mindre end tidligere, og håber, at den positive udvikling fortsætter.

»Stærke internationale forskningsmiljøer på universiteterne er vigtige for virksomhederne, når de samarbejder med offentlige forskningsinstitutioner,« siger Charlotte Rønhof.

Afgørende for konkurrenceevnen

At kunne tiltrække de bedste internationale forskere er afgørende for konkurrenceevnen i især den forskningstunge del af dansk erhvervsliv, som slipper for at skulle til udlandet for at få del i den nyeste viden og de nyeste ideer inden for deres område.

Samtidig håber virksomhederne, at nogle af de yngre forskere, som kommer til landet, får lyst til at fortsætte som forskere i virksomhederne, når deres forskningsophold i Danmark udløber. Men også for helt almindelige danskere har det betydning, at Danmark kan tiltrække de bedste udenlandske forskere, for eksempel inden for biovidenskabelig og medicinsk forskning. Adgangen til viden er i sidste ende med til at sikre den bedst mulige behandling i sundhedsvæsnet.

Danmark er ikke ene om at have set fordelene ved internationalisering af forskningen. Den internationale konkurrence om de bedste hoveder er benhård.

Der findes i dag ingen samlet statistik om forskermobilitet på globalt plan. Men i december sidste år offentliggjorde tidsskriftet Nature en undersøgelse af global forskermobilitet, GloSci. Undersøgelsen omfatter 17.000 forskere inden for forskningsfelterne biologi, kemi, geologi og miljø i 16 lande, heriblandt Danmark, og blev foretaget i første halvdel af 2011.

Den viser, at Danmark på det tidspunkt lå placeret pænt midt i feltet, når det handler om andelen af udenlandske forskere i Danmark. Tallene kan ikke umiddelbart sammenlignes med de danske universiteters egne opgørelser, men giver et fingerpeg om, hvor internationale de forskellige landes forskermiljøer er.

Ifølge undersøgelsen var 22 procent af de adspurgte forskere, der havde bopæl i Danmark, udlændinge. En fjerdedel af dem var fra Tyskland. Det placerer Danmark som nummer ni ud af 16 lande. Øverst på listen står Schweiz. Her var hele 57 procent af forskerne udlændinge, efterfulgt af Canada (42 procent), Australien (45 procent), USA (39 procent) og Sverige (38 procent).

Undersøgelsen viser også, at det især er de yngste forskere, der drager ud i verden for at gøre karriere.

Tre etager under Romain Barrés’ kontor holder 27-årige postdoc Abigail Jackson til. I disse dage er hun dog i Storbritannien for at fejre, at hun har afsluttet sin ph.d. i udviklingsbiologi ved det berømte King’s College i London.

Siden marts har hun været ansat i en toårig stilling som postdoc på Det Danske Stamcellecenter, DanStem, ved Københavns Universitet. DanStem er lige som Metabolismecentret oprettet på baggrund af en trecifret millionbevilling fra Novo Nordisk Fonden.

Abigail Jackson søgte jobbet, fordi hun opfatter forskningscentret som helt unikt inden for hendes interessefelt, stamceller og udviklingen af bugspytkirtlen i fosterstadiet.

»Der findes ikke et lignende forskningsmiljø andre steder i verden. Samtidig er jeg imponeret over de nye, topklasse laboratorier og den økonomiske støtte fra både private og offentlige fonde, som har skabt det bedste udgangspunkt at bedrive forskning på et meget højt niveau. Det giver mig et godt udgangspunkt for at beskæftige mig med det, jeg brænder for, og yde mit bidrag til videnskaben,« siger Abigail Jackson.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere