Del : SMS
Berlingske Business

Udenlandske akademikere ender som opvaskere

pix-OpvaskereOpvaskere
Overskrift
31BUSManas.jpg
Overskrift
Indiske Manas Mani, der arbejder i Nordea Capital Markets IT i København, mener, at Danmark har mange store fordele. Men vi burde gøre mere ud af branding i udlandet, og en langt større del af kommunikationen med danske myndigheder, herunder Skat, bør kunne foregå på engelsk, lyder meldingen. Arkivfoto: Kasper Palsnov

En tredjedel af de højtuddannede, der kommer til Danmark uden at have et job, ender med fag- eller ufaglært arbejde. Regeringen vil justere Greencard-ordningen.

Artiklen fortsætter under annoncen
Selv om dansk erhvervsliv skriger på flere højtuddannede udlændinge, er det langt fra alle, virksomhederne har brug for.

Hver tredje af de akademikere fra de østeuropæiske lande og lande uden for EU, som ikke har et job, når de kommer til Danmark, ender med at arbejde under deres kvalifikationsniveau – som for eksempel rengøring, opvask eller andet ufaglært arbejde.

Det viser en ny analyse fra tænketanken Kraka. Sandsynligheden bliver endnu større, hvis de højtuddannede ikke har en sundhedsvidenskabelig uddannelse. For akademikere fra ikke-EU- lande, der har en humanistisk eller samfundsvidenskabelig universitetsuddannelse med sig hjemmefra, er det således mere end halvdelen, der arbejder under deres kvalifikationsniveau.

31BUSManas.jpg

»En af hovedforklaringerne er formentlig, at personer med en humanistisk eller samfundsvidenskabelig uddannelse er afhængige af at kunne det lokale sprog. Det er på den måde anderledes end for eksempel for læger, som arbejdsgiverne føler, de har et større kendskab til. Derfor tyder meget på, at der er et mismatch mellem det behov, virksomhederne har for højtuddannet arbejdskraft, og nogle af de udlændinge, der rejser hertil for at arbejde,« siger Kristian Thor Jakobsen, ledende økonom i Kraka.

Minister: Vi ser på Greencard

Mens alle EU-borgere frit kan rejse til Danmark og påbegynde deres jobsøgning, skal akademikere uden for EU have tilladelse først. Her er den såkaldte Greencard-ordning i dag den eneste adgangsbillet, som ikke kræver et job på forhånd.

Ordningen blev indført under højkonjunkturen i nullerne, hvor der var mangel på alle typer arbejdskraft, men er siden blevet kritiseret skarpt af blandt andet 3F, som peger på, at udlændingene tager ufaglært arbejde fra danskerne. Men også Dansk Industri har for nylig udtalt, at ordningen skal målrettes virksomhedernes behov i højere grad end i dag.

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) bekræfter, at regeringen har Greencard-ordningen under lup i forbindelse med den kommende strategi om international rekruttering.

»Der er nogle åbenlyse problemstillinger, for eksempel problemer med social dumping. Vi ved også, at det bestemt ikke er alle, der bliver ansat inden for det område, de er uddannet inden for. Danmark skal ikke som land bare tiltrække alle former for udenlandsk arbejdskraft. Vi har selv en stor arbejdsstyrke. Det afgørende er, at vi får den højtspecialiserede arbejdskraft,« siger hun.

Topchefer splittede

Topcheferne i Berlingskes undersøgelse er da også splittede på spørgsmålet om Greencard-ordningens fremtid. Administrerende direktør i elforsyningsvirksomheden NOE Net, Flemming Poulsen frygter dog, at det vil holde kvalificeret arbejdskraft ude af Danmark, hvis ordningen strammes, og han ser intet problem i, at udlændingene må arbejde under deres niveau.

01BUSPix-Lego.jpg

»Der er jo job i Danmark, som vi ikke kan få besat. Spørgsmålet må være, om de udlændinge, der kommer til Danmark, kan forsørge sig selv med det job, som de nu en gang får. Kan de ikke det, er det et problem,« siger han.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere