Del : SMS
Berlingske Business

Uddannelser kan være årtier om at tjene sig hjem

pix-læsesal
Foto:

Der er stor forskel på, hvornår de forskellige uddannelser er betalt tilbage til staten, og selv om de alle er en gevinst i sidste ende, foreslår både DE og en ekspert ændringer.

Artiklen fortsætter under annoncen

De dyre drenge sidder længe på skolebænken og hiver mange penge ud af staten imens. En økonomistuderende koster eksempelvis 480.000 kroner bare at undervise. Og oven i den samlede pris skal så lægges overførselsindkomster af forskellig art. Dyr i drift? Måske så længe han er hegnet ind i universitetsverdenen, men når han lukkes ud af folden med eksamensbeviset i attachémappen, går der ikke længere end 6,5 år, før han har betalt sin uddannelse tilbage til samfundet gennem skattebidrag. Det skriver Berlingske.

I gennemsnit tager tilbagebetalingen 6,4 år for de korte videregående uddannelser, 7,7 år for de mellemlange og syv år for de lange, viser nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Erhvervsuddannelserne er hurtigst og har tjent sig selv ind på under et år. Drengene i overalls som tømrere, murere og malere giver endda overskud allerede fra dag ét.

Vælg studie efter interesse

Men det overordnede billede afspejler alle typer liv med den ledighed, sygdom og barsel, der følger med. Folkeskolelæreren skal stå i klasselokalet svarende til sine afgangselevers alder – 16 år – før vedkommendes uddannelse er betalt tilbage til samfundet, mens arkitekterne først er tjent hjem efter 24,9 år.

- Det er selvfølgelig problematisk, når vi når op på 24 år eller mere. Det betyder ikke, at vi ikke skal uddanne de her mennesker, men man må kigge på, hvad der kan være årsagen til det. Og noget tyder på, at udbuddet af uddannede er for stort. Den enkelte uddannelse må tage op, om den er tilrettelagt hensigtsmæssigt, siger Jørgen Stamhus, der er lektor i økonomi ved Aalborg Universitet.

Dansk Erhvervs forskningspolitiske chef, Jannik Schack Linnemann, er enig i, at der er et problem, som efter hans opfattelse særligt knytter sig til uddannelsessystemets yderste og længste løbebane – universiteterne. Løsningen er bedre samspil mellem uddannelse og arbejdsmarked, mener han, og det er Jørgen Stamhus enig i.

pix-uddannelse

- Vi foreslår konkret et relevansbaseret taxametersystem, hvor man belønner universiteterne efter, hvor mange kandidater de uddanner til beskæftigelse. Det ville betyde en stor ændring inden for humaniora, hvor en overrepræsentation uddanner sig til ledighed, siger Jannik Schack Linnemann til Berlingske.

Tallene er fra 2009, et år præget af økonomisk krise, og derfor skal man være varsom med at bruge sådan en mekanisme, mener Mie Dalskov Pihl, senioranalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

- Det er farligt at bruge de aktuelle ledighedstal, da de jo er påvirket af krisen. Før 2008 så det anderledes ud. Og samtidig er det ekstremt svært at forudse, hvor der vil være arbejdskraftsmangel i fremtiden, siger hun.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere