En førtidspensionist efter den gamle ordning får kr. 20.000 udbetalt om måneden efter skat, og en førtidspensionist efter den nye ordning får kr. 17.500 udbetalt om måneden efter skat. Dertil kommer tilskud til alverdens ting.
Førtidspensionisten betaler ikke til A-kasse, fagforening, efterløn og transport, og sparer derved kr. 6000 om måneden (lavt sat).
Altså skal man tjene kr. 23.000 - 26.000 om måneden efter skat for at have det samme rådighedsbeløb som en førtidspenionist, svarende til en bruttoløn på kr. 45.000 - 50.000.
Jeg forstår godt at de unge ikke gider at arbejde, og forsøger at tilkæmpe sig en førtidspension, for man skal være ualmindelig heldig, hvis man skal have en livsløn på niveau med en førtidspensionist.

Hvornår mon Danskerne holder op med hele tiden at spørge, om det kan betale sig?
En uddannelse kan vælges af mange andre grunde end penge,og de bedste medarbejdere er dem, der arbejder med et fag de kan lide, og som de er gode til. Lønnen står ikke øverst på ønskesedlen, når de søger job.
Det gør den heller ikke hos f.eks. NOVO, når de søger medarbejdere.
Det er overtro, når nogen mener, at vi kun får de bedste folk med astronomiske lønninger. Hvis lønnen er øverst på listen får man de mest griske, og hvem vil have dem?
Det har ingen mening at diskutere, hvor mange år det tager at tjene de penge, det koster at uddanne sig.