Del : SMS
Berlingske Business

Uddannelse er ingen garanti for job

01BUSerhvervsskoler.jpg
I en af landets største entreprenørvirksom­heder Arkil rekrutterer de kun yderst sjældent fra jobcentrerne, men bruger til gengæld ivrigt de unge fra erhvervsskolerne, når de skal ansætte nye folk. For dem er det lige så vigtigt med faglige og personlig kompetencer. Arkvfoto: Linda Kastrup

Mere uddannelse til ufaglærte ledige kan være godt, men er ingen garanti for job, lyder det fra to af landets største virksomheder i bygge- og anlægsbranchen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Får regeringen flere ledige i arbejde ved at tilbyde dem to års uddannelsesorlov, hvor de ikke skal søge job?

Spørger man to af landets største virksomheder i bygge- og anlægsbranchen, er det ikke nødvendigvis tilfældet. Netop bygge- og anlægsbranchen står over for at mangle faglærte til de kommende års store infrastrukturprojekter som supersygehusene og Femern Bælt, og dermed skal den være med til at sikre, at de offentlige investeringer giver sig udslag i flere job til danskere frem for eksempelvis udlændinge.

faglært

»Uddannelse vil naturligvis altid trække op, når vi skal ansætte. Det er aldrig en ulempe. Men det er bare ikke nogen garanti for, at de bliver ansat. Det kommer an på deres faglige og personlige kompetencer. Hvis den uddannelsesindsats, der nu bliver lagt op til skal virke, er det under alle omstændigheder helt afgørende, at virksomhederne er involveret,« siger Jan Schmidt, divisionsdirektør i Arkil, som er en af landets største entreprenørvirksomheder med 1.200 ansatte, heraf 500 fag- og ufaglærte.

Rekrutterer fra erhvervsskolerne

Virksomheden rekrutterer kun yderst sjældent fra jobcentrene, men bruger til gengæld ivrigt de unge fra erhvervsskolerne, når den har behov for nye folk. I øjeblikket har den 60 lærlinge, som både er helt unge og såkaldt voksenlærlinge, der er over 25 år og i gang med deres uddannelse. Derudover sender virksomheden jævnligt sine ansatte på efteruddannelse.

»Uddannelse er en helt central opgave for os. Det er fint at give ledige flere kompetencer, men mange af dem får de hos os, når først de begynder at arbejde,« siger han.

Spørgsmålet er da også, hvor mange ufaglærte over 30 år, der vil være parate og motiverede til at bruge to år på uddannelse. Det er ingen selvfølge, lyder det fra en anden af landets byggemastodonter, Per Aarsleff.

22BUSLouis-Jacobsen.jpg

»Jeg tror ikke rigtig på, at en voksen ufaglært, som ikke har taget nogen uddannelse som ung, pludselig vil tage to år ud af kalenderen til en uddannelse. Det er nok mere realistisk at sende dem på kortere kurser og så ellers sikre, at opkvalificeringen først og fremmest foregår ude på virksomhederne,« siger direktør for virksomhedsudvikling, Knud Ole Kirstein, der også peger på, at Aarsleff i dag ansætter mange ufaglærte, der efterfølgende bliver oplært og ender med at arbejde på et højere kvalificeret niveau.

Kræver kompetencer i jobcentrene

Mens regeringen i går fik roser fra fagbevægelsen for hele udspillet, stillede arbejdsgiverforeningerne spørgsmålstegn ved, om det er beskæftigelsessystemets opgave at uddanne de ledige. Ifølge forskningschef i tænketanken Kraka, Kristian Jakobsen, står jobcentrene over for en svær opgave.

»Det er jo næppe tilfældigt, hvem der er ufaglærte som 30-årig. Spørgsmålet er, om det er realistisk at få dem alle tilbage på skolebænken. Kunsten bliver at give den rette dosis uddannelse til de rette personer, og det kan være endog meget svært at vurdere for jobcentrene. Derfor vil det være klogt løbende at evaluere ordningen, så man er sikker på, at indsatsen har den forventede effekt,« siger han.

asdf

Ifølge Krakas beregninger er det dog væsentligt billigere at tage ufaglærte ud af arbejdsstyrken og uddanne dem, end det er for andre lønmodtagere. Skal man sikre et højere uddannelsesniveau blandt lønmodtagerne er regeringens satsning på ledige ufaglærte med andre ord den billigste løsning.

Regeringen skal nu i forhandlinger med Venstre og Konservative om en reform, da beskæftigelsesområdet er forligsbelagt. Lykkes det ikke, kan en reform først blive aktuel efter næste valg.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere