Når topforhandlerne i byggeriets organisationer fredag mødes i Dansk Byggeri for at tage hul på de afsluttende overenskomstforhandlinger, sker det med bevidstheden om, at bygningsarbejderne har haft uafbrudt reallønsfald siden parterne for to år siden satte deres underskrift på overenskomsterne.
16. februar 2012, 00:30
Det skriver Licitationen - Byggeriets Dagblad.
Konstant siden tredje kvartal af 2009 har de timelønnede i bygge- og anlægsbranchen oplevet reallønsfald. De nyeste løntal fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA) viser, at den årlige lønstigning fra fjerde kvartal af 2010 til samme kvartal af 2011 er på 0,9 procent. Det er et pænt stykke under lønstigningerne på hele DA-området, som er på 2,1 procent.
- Med en inflation på 2,6 procent i perioden har bygningsarbejderne fået udhulet deres købekraft. Lønnen kan ikke følge med priserne, og sådan har det været i snart to et halvt år. Det er ikke overraskende, men det gør det ikke mindre beklageligt, siger Gunde Odgaard, sekretariatsleder i BAT-kartellet, til Licitationen.
BNB



































































Berlingske Forum - Skriv kommentar
Husk: Hold en god tone i debatten