Berlingske Business
LIVE
17:57 God weekend 

Toptalenter i netværk: »Når vi kommer på glatis, kan vi bruge hinanden«

talent
Emil Deleuran og Tine Jørgensen er nogle af Berlingske Business' talenter årgang 2016. Foto:

Berlingske Business’ talenter årgang 2016 havde i denne uge netværksmøde på Frederiksberg. Vi talte med fire af dem om, hvad netværket betyder for dem. En »circle of trust« for talenter kaldte en af deltagerne det.

Det summer af engagement hos Biblio­tekarforbundet på Frederiksberg, hvor Berlingske Business Magasins talenter årgang 2016 har sat hinanden stævne i det eksklusive Talent 100-netværk.

Dagens vært er ét af 2016s talenter, den 35-årige Tine Jørgensen, der er formand for Bibliotekarforbundet, der har 4.500 medlemmer. Hun indleder dagen med at fortælle om sit arbejde, hvad der optager hende, og hvilke opgaver bibliotekarer står overfor i en tid, hvor der tales om falske nyheder, og hvor alverdens informationer er tilgængelige på mobilen.

»Tilgængeligheden stiller store krav til kilde­kritik hos både elever, studerende og borgerne. Det betyder, at bibliotekarer kommer i spil for at højne befolkningens informationskompetencer og digitale dannelse. Det handler om at gå fra Google til grundighed,« forklarer hun.

Det er Talent 100-netværkets fjerde fælles­møde, hvor alle talenterne i netværket er samlet, og det tredje i rækken af virksomheds­besøg.

Netværket består af mindre grupper med fem til syv talenter – den nære fortrolige gruppe, hvor man er tættere på hinanden og taler om hinandens udfordringer og i bedste fald tør eksponere sin tvivl.

Fællesmøderne giver deltagerne mulighed for at dyrke netværket i bredden.

Det er konsulenthuset Mannaz, der driver netværket, som skal udfordre og udfolde både faglige og personlige kompetencer. Ud over den personlige og faglige udvikling er grupperne optaget af den samfundsmæssige udvikling og de krav og kompetencer, der er en del af deres hverdag.

talent100

Talenterne er i ét år medlem af netværket, hvor de betaler for medlemskabet. Derefter er det op til dem selv at fastholde kontakten både til den lille, nære gruppe, men også til det fælles forum, når året er omme.

Talenterne i netværket er ligesindede fæller, der identificerer sig med hinanden, bestrider job af nogenlunde samme kaliber og slås med de samme problemer, så de kan spejle sig i hinanden.

Ud over at de er ambitiøse, er de jævnaldrende og befinder sig på nogenlunde det samme sted i livet karrieremæssigt og privat – eksempelvis som småbørnsfamilier. Flere af dem er på vej op i de første ledende stillinger.

talent

Unge og ambitiøse

På Tine Jørgensens formandskontor ved hendes runde mødebord træffer vi tre af hendes talentfæller, hvor de fortæller, hvad de har fået ud af at deltage i netværk, og hvad Talent 100-netværket betyder for dem.

Omkring bordet sidder Emil Deleuran, der er advokat hos Plesner, Malou Mousten Dyhr Toft, som efter fem år i udlandet for Telenor-koncernen er vendt hjem til Danmark og et job som markedsdirektør for erhverv, samt advokat Mie Struwe Hansen, der arbejder hos advokathuset Lett.

Bibliotekarforbundets formand, Tine Jørgensen, betoner, at netværket på kryds og tværs er forbundet af, at de er nået længere på karrierestigen end de fleste af deres jævnaldrende.

»Vi har arbejdet hårdt for at nå hertil, og det er bemærket hos dem, der har indstillet os til at være et af de 100 talenter,« siger hun.

Artiklen fortsætter under billedet
tine
Tine Jørgensen er formand for bibliotekarforbundet. Foto : Andreas Beck

Mandag - unge talenter

Netværk kræver tid

De føler sig privilegerede og er bevidste om, at hvis netværket skal fungere optimalt og kaste værdi af sig, kræver det, at de investerer tid, engagement og sig selv i netværket.

»Der er megen snak om, hvor vigtigt netværk er. Jeg overrasket over, hvor godt og brugbart det rent faktisk er,« siger Plesner-advokaten Emil Deleuran.

»Når man kommer ind i et netværk, kan det i begyndelsen være vanskeligt at vurdere, hvorvidt man ville kunne trække på de andres viden. Men pludselig sidder man i en situation, hvor en person fra ens netværk kan hjælpe en. Derfor tror jeg, at det er vigtigt, at man har en portion ydmyghed i forhold til at deltage i et netværk,« tilføjer han.

»Hvis man vælger at deltage i et netværk, skal man også være indstillet på at yde 100 procent og være klar til at dele og give af sig selv. Så kommer der formentlig også noget tilbage. Det er i hvert fald min erfaring. Værdien i Talent 100-netværket er, at det er tværfagligt. Her er alle brancher repræsenteret, og det giver mange andre vinkler og perspektiver end dem, man får i det daglige på sit arbejde,« siger han.

Artiklen fortsætter under billedet
emil
Emil Deleuran er advokat hos advokatvirksomheden Plesner. Foto : Andreas Beck

Mie Struwe Hansen, der er advokat hos Lett, supplerer: »Inden for vores branche er der utallige fag- og specialistnetværk, som jeg kan deltage i. Hvis jeg gerne vil have faglig sparring, kender jeg derfor en række mennesker, jeg kan ringe til. Men det kan være svært at få den helt ufiltrerede personlige sparring af nogen, der som en selv gerne vil nå langt karrieremæssigt. Den får jeg her.«

»Det her netværk er ikke et sted, der er blandet sammen med dem, man ser til daglig i sin branche og på sin arbejdsplads. Det er et frirum, hvor man bliver udfordret af andre, der har passion for det, de beskæftiger sig med, og som kommer fra helt andre brancher og faglige baggrunde. Det er sundt at blive udfordret.«

Artiklen fortsætter under billedet
mie
Mie Struwe Hansen er advokat hos advokatvirksomheden Lett. Foto : Andreas Beck

bb

Mødregruppe for talenter

Malou Mousten Dyhr Toft fra Telenor kalder først Talent 100-netværket for »en mødregruppe for talenter«, men ændrer det til »a circle of trust«, da hun synes, at det lyder for fjollet.

»Jeg er med, fordi jeg er helt sikker på, at jeg kan hente inspiration. Der er mange temaer, vi har til fælles på tværs af brancher,« siger hun.

»Selvfølgelig er det rart at have et sted, hvor man kan fejre succes, men det er ikke det, vi har brug for. Det har vi oplevet i rigtigt høj grad, fordi vi har været gode til at skabe resultater relativt tidligt.«

»Det er især i de situationer, hvor man er på glatis, at det er rart at have nogle ligesindede at dele det med og diskutere med, og hvor det for alvor batter at have fortrolige, man kan henvende sig til, når det er svært,« tilføjer hun.

Artiklen fortsætter under billedet
maliou
Malou Mousten Dyhr Toft er markedsdirektør for erhverv i Telenor. Foto : Andreas Beck

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen