Del : SMS
Berlingske Business

Thomas Larsen: Ingeniør-kampagne kan påvirke politikerne

Danfoss
Industrigiganten Danfoss på Als forsøger med Danfoss Universe at lege fysikken og matematikken ind i børn, så de får interesse for de naturvidenskabelige fag. Foto: Universe.dk

Det er sjældent, at ingeniører stjæler rampelyset og træder frem som hovedpersoner i stort anlagte kampagner. Men det sker nu!

Artiklen fortsætter under annoncen

Under sloganet – »Engineer the Future« – vil flere af landets stærkeste virksomheder, læreanstalter og organisationer kaste sig ind i kampen for at fortælle offentligheden om, hvorfor det er så vigtigt at uddanne flere ingeniører, styrke naturfagene og øge den tekniske forskning.

Budskabet er i al sin enkelhed, at vi har brug for mange og dygtige ingeniører. Opråbet understøttes af en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, som viser, at 500 ingeniører inden for industrieksporten skaber job til 6.800 personer, herunder 2.900 faglærte og 2.500 ufaglærte. Uddanner vi flere ingeniører, vil vi kunne tiltrække en større del af den internationale industriproduktion, lyder argumentet.

Desværre vil vi snart mangle ingeniører. I dag er ledigheden for ingeniører nede på tre procent, men når økonomien vender, vil der opstå mangel, og i 2020 risikerer vi at savne 13.000 ingeniører – hvilket vil føre til flaskehalse og få virksomheder til at sende arbejdspladser ud af landet.

Pointen er, at uddannelsespolitik og industripolitik hænger sammen, og at det vil koste på bundlinjen, hvis vi ikke i tide får uddannet flere ingeniører.

Samme pointe gælder for investeringer i teknisk forskning. Som Ingeniørforeningen IDA har påpeget i flere år, vil øgede investeringer i teknisk forskning være med til at løse presserende samfundsudfordringer inden for klima, miljø, energi og sundhed, ligesom investeringerne vil kunne føre til nye processer og teknologier, som danske virksomheder vil kunne sælge globalt.

Problemet er blot, at vi med et input på kun 2,5 milliarder kroner om året i teknologisk forskning ligger nede på en 27. plads i OECD.

Så vidt nogle af de centrale budskaber fra »Engineer the Future«. Det store spørgsmål er selvfølgelig, om politikerne vil lytte, og om den slags kampagner virker? Svaret er ja – hvis de gribes rigtigt an.

Et af de senere års mest lysende eksempler på en succesrig kampagne kommer fra Landbrug & Fødevarer. Under overskriften – »Fremtiden er ikke så sort, som den har været« – har organisationen systematisk fortalt offentligheden om landbrugs- og fødevaresektoren rolle.

Inden kampagnen gik i gang, var erhvervet trængt i defensiven efter langvarige debatter om dyrevelfærd og miljøsvineri, og man var tæt på at blive opfattet som en afviklingsforretning.

Budskabet fra Landbrug & Fødevarer var, at landbrugs- og fødevareerhvervet kan være med til at løse store udfordringer inden for bl.a. klima, energi, fødevarer og sundhed, og det blev samtidig slået fast, at erhvervet spiller en betydelig rolle for at skabe job og sikre eksportindtægter.

Mange danskere har set filmen – »Det er et yndigt land« – eller læst de iøjnefaldende annoncer i aviserne, I dag viser målinger, at danskerne ser markant mere positivt på erhvervet, og på Christiansborg handler debatten om landbrugs- og fødevaresektoren ikke længere om afvikling, men derimod om udvikling og vækst.

Af samme grund er det en vigtig mission, som bl.a. Ingeniørforeningen IDA og Dansk Industri har indledt sammen med virksomheder som Novozymes, Coloplast, Danfoss og Lego samt universiteter som DTU og SDU.

Og helt overordnet har de en chance for at lykkes.

Kernen i kampagnen handler om, at hvis vi som nation skal kunne klare os, skal vi være med helt fremme globalt – ikke mindst på de tekniske discipliner. Dén kendsgerning gælder i forhold til vores klassiske konkurrenter i Vesten, men den gælder i stigende grad også i forhold til klodens nye vækstcentre.

Kina har for længst forladt ambitionen om blot at være verdens fabrikshal og investerer massivt i uddannelse, forskning og innovation. Sydkorea har på rekordtid tid forvandlet sig fra et forarmet og krigshærget land til en hightech-nation med en veluddannet befolkning og enorme forskningsbudgetter.

Mange andre eksempler trænger sig på, og det ved man godt på Christiansborg.

I de borgerlige partier vil man bakke op om budskaberne i kampagnen, men også langt ind i regeringen vil centrale ministre have blik for fortællingen i kampagnen. Margrethe Vestager (R), Bjarne Corydon (S) og Sofie Carsten Nielsen (R) har alle været på besøg i nogle af verdens skarpeste videncentre, bl.a. Silicon Valley og Boston, og for kort tid siden var Margrethe Vestager og Helle Thorning-Schmidt forbi DTU for at lære, hvordan teknologi former fremtidens produktion og skaber nye viden- og produktionsarbejdspladser.

Alt dette kan ses som et vidnesbyrd om, hvordan krisen i de senere år har tvunget politikerne til at fokusere mere på rammevilkårene for de virksomheder, som skal sikre arbejdspladser og skabe den indtjening, som i sidste ende skal gøre det muligt at finansiere et sofistikeret – og kostbart – velfærdssamfund.

Problemet er, at politikernes opmærksomhed kan vise sig at være flygtig, for i kraft af de forbedrede konjunkturer vil flere politikere interessere sig mindre for at bage kagen større og mere for at skære den ud.

På Christiansborg ved Thorning og S-ledelsen kun alt for godt, at mange skuffede røde vælgere skal hentes hjem, hvis et genvalg skal være en realitet.

Derfor vil hun være mere optaget af velfærd og de offentligt ansattes vilkår. Netop dette tema anslog hun allerede i sin nytårstale, og det vil få ekstra tyngde frem mod valget.

Alt dette har flere af landets topledere for længst forstået.

I forbindelse med vinterens topmøde i World Economic Forum appellerede bl.a. Lars Rebien Sørensen fra Novo Nordisk og Niels Bjørn Christiansen fra Danfoss til politikerne om at holde fast i en dagsorden, som handler om at øge konkurrencekraften.

Skal det budskab gøre indtryk på politikerne, skal erhvervsledere, virksomheder og organisationer givetvis kaste sig mere aktivt ind i kampen om at påvirke den politiske dagsorden. Evner de i den forbindelse at få flere danskere til at forstå deres analyse af udfordringerne og deres forslag til løsninger, vil de kunne sikre sig alliancer med store dele af befolkningen. Det vil igen gøre det nemmere at påvirke Christiansborg, når f.eks. uddannelsessystemet skal indrettes, forskningsmidlerne fordeles og rammevilkårene for erhvervslivet lægges til rette.

Også i det lys er kampagnen – »Engineer the Future« – vigtig, for det er på høje tid, at ingeniørerne kommer i rampelyset.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere