Del : SMS
Berlingske Business

Sværere at få ret til dagpenge

Kontanthjælp ikke kun spørgsmål om penge RB PLUS Kritik: Bør
Foto:

Fremover skal retten til dagpenge være baseret på, hvor meget man tjener og ikke antal timer, man har arbejdet. FOA er bekymret for, at mange danskere slet ikke vil kunne opnå ret til dagpenge.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det kan fremover blive sværere for de lavtlønnede danskere at få ret til dagpenge. Mere præcist risikerer op mod 6.000 danskere slet ikke at kunne få dagpenge i fremtiden, hvis det står til Dagpengekommissionen.

I maskinrummet hos Kommissionen arbejdes der nemlig på en model, hvorefter retten til dagpenge skal udregnes efter, hvor meget man tjener og ikke som i dag, hvor det er antallet af timer, som er afgørende. Det kan få alvorlige følger for dem, som af den ene eller den anden grund ikke tjener nok.

Det fremgår af dokumenter, som Berlingske Business er kommet i besiddelse af. I et referat fra et hovedbestyrelsesmøde i LO i september står der, at man er blevet enige om en række punkter i Dagpengekommissionen. Det ene er, at optjeningen af dagpenge fremover skal ske på baggrund af indkomst og ikke timer.

Det fremgår ikke, hvad indkomsten i givet fald skal være, men forslaget giver anledning til panderynker hos FOA, som primært har ansatte i kommuner og regioner som medlemmer.

Op til 6.000 kan miste dagpengeretten

Dagpengekommissionen har tidligere fået et notat, hvoraf det fremgår, at hvis man laver en model, hvor man i løbet af tre år skal have haft 12 måneders arbejde med en løn på 17.700 kr., så vil mellem 1.000 og 6.000 danskere ikke kunne opnå retten til dagpenge. Den nævnte løn svarer til minimumslønnen på industriens overenskomst.

Dagpenge

Som reglerne er i dag, skal man netop have færddiggjort en uddannelse eller have haft fuldtidsarbejde i et år for at kunne få dagpenge. Derimod betyder det ikke noget, hvilken løn man har haft i det pågældende år.

Formanden for FOA, Dennis Krisensen, mener, at det er helt forkert, hvis man bryder med det nuværende princip, hvor en arbejdstime i forhold til dagpengene er lige meget værd, uanset hvilken løn som ryger ind på kontoen.

»Hvis det forslag går igennem, er en arbejdstime ikke bare en arbejdstime. Det bryder jeg mig ikke om. Vi er meget bekymrede. Vi skal være helt sikre på, at der ikke er nogen, som tidligere ville kunne få dagpenge, som bliver ramt af det her,« siger Dennis Kristensen, der endnu ikke ved, i hvilket omfang FOAs medlemmer bliver berørt.

»Det er specielt de deltidsansatte og dem med lav løn, som det vil komme til at gå ud over. Nogle vil slet ikke nå at optjene retten til dagpenge og vil ikke komme gennem nåleøjet. For dem vil det ikke give mening at melde sig ind i en a-kasse. På den måde skubber vi nogen fra at være selvforsørgende ved at tegne en forsikring og over til at blive offentligt forsørgede,« siger Dennis Kristensen.

Dagpenge som klippekort

Det er meningen, at Dagpengekommissionen skal komme med en betænkning med anbefalinger til et nyt dagpengesystem mandag den 19. oktober. Herefter går det politiske arbejde i gang med eventuelt at lave nye regler. Det var den tidligere SR-regering, som tilbage i sommeren 2014 oprettede kommissionen.

Med professor i økonomi ved Aarhus Universitet Nina Smith som formand skal kommissionen komme med anbefalinger til, hvordan det danske dagpengesystem kan blive fremtidssikret. Inklusive Nina Smith er der i alt fem eksperter med i Kommissionen og derudover blandt andet arbejdsmarkedets parter repræsenteret ved LO, FTF og Dansk Arbejdsgiverforening.

»I dag står dagpengesystemet over for en række udfordringer i forhold til det moderne arbejdsmarked med åbne grænser, nye ansættelsesforhold og nye måder at blive aflønnet på,« hedder det blandt andet i kommissoriet.

Derudover handler kommissionens arbejde i høj grad om, at mange tusinde danskere er røget ud af dagpengesystemet på grund af en række stramninger lavet af den forrige borgerlige regering. De går blandt andet ud på, at man i dag kun kan få dagpenge i to år og for at genoptjene retten til dagpenge skal man have arbejdet et helt år.

Verner Sand Kirk er direktør i a-kassernes brancheforening AK-Samvirke. Han påpeger, at det danske dagpengesystem er opbygget som et klippekort, hvor der klippes en uge ad gangen. Det betyder, at hvis man er ledig bare en dag, bliver der klippet en hel uge.

Spørgsmålet er, hvad der fremover skal til, for at man kan få ret til dagpenge og derved et klippekort. Og hvis klippekortet bliver brugt op, hvad der skal til for at få et nyt. Verner Sand Kirk vil ikke på forhånd afvise modellen med, at det er indkomsten, som tæller og ikke antal timer.

»Vi ved endnu ikke, hvordan et eventuelt forslag kan komme til at se ud. Det vigtige er især, hvilken indkomst man kommer til at bruge. Det gode ved at anvende indkomsten som mål er, at det er langt nemmere at opgøre, hvor meget man tjener, end hvor mange timer man arbejder,« siger Verner Sand Kirk, der påpeger, at i Norge afhænger retten til dagpenge af lønnen.

»Vi er optaget af, at vi får et fair system. Det er klart, at hvis det er optjening baseret på indkomst, er det afgørende, hvad lønnen bliver sat til,« siger Verner Sand Kirk.

Flere tusind mister dagpenge efter reform 400 flere personer i k

Ingen samlede lempelser

I referatet fra mødet i LOs hovedbestyrelse gør formanden for LO, Harald Børsting, det klart, at fagforeningerne kommer til at tage en række svære valg i den kommende periode.

»Jeg er helt klar over, at vi vil få kritik! Når vi flytter blot en øre fra Poul til Peter, får vi kritik. Og sådan vil det også være denne gang,« hedder det i referatet.

Formanden for LO opremser ligeledes nogle forbedringer af dagpengesystemet, som kan være på vej.

Da Dagpengekommissionen blev nedsat af den daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) var flere økonomer ude at understrege over for Berlingske, at man ikke skulle vente nogen generelle lempelser af dagpengereglerne. Dertil var de rammer, som kommissionen skal arbejde ud fra, for snævre.

»Ensidige lempelser i dagpengesystemet er helt udelukket med de krav, regeringen har udstukket for kommissionens arbejde. Samlet set kan ingen forvente noget, der kan betragtes som lempelser,« sagde professor i økonomi Bo Sandemann Rasmussen dengang til Politiko.

RB PLUS DA i frontalopgør med sociale ydelser

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere