Smalt forlig for hotel og restauration

De 25.000 ansatte inden for hotel og restauration fik lørdag formiddag ny overenskomst efter samlet 70 timers forhandlinger.

Mindstelønnen stiger 1,10 i år og 1,75 kroner næste år. Tjenernes garantiløn stiger henholdsvis 1,60 kroner og 2,25 kroner.
Det skriver Nyhedsbrevet 3F.

Anciennitetstillægget reguleres med to gange 0,25 øre - svarende til 80 kroner mere om måneden over de to år.

- Der er ikke noget at råbe hurra for, og det her er nok det smalleste forlig, jeg har været med til, men mulighederne for noget bedre var ikke til stede denne gang,siger chefforhandler John Frederiksen, 3F Privat Service, Hotel og Restauration

3Fs chefforhandler vurderer, at ét fremskridt i den nye aftale er, at arbejdsgiveren skal tage initiativ til en lønvurdering for den enkelte mindst en gang hvert år.

- Men helt generelt kan jeg kun opfordre alle til at trække i arbejdstøjet og få forhandlet lokalt, siger John Frederiksen om forliget med Horesta.

 



Markedet lige nu