Sammenbrud i emballageindustrien

Forhandlingerne om en ny overenskomst i emballageindustrien er regulært brudt sammen.

Forhandlerne fra 3F's Industrigruppe og HK/Privat forlod mandag eftermiddag Forligsinstitutionen uden at være nået til enighed med modparten, som er DI, skriver Nyhedsbrevet 3F.

- Arbejdsgiverne ville forringe arbejdstidsvilkårene for bare at give det samme, som man har fået på det store industriområde, siger forhandlingsekretær i 3F, Peter Andersen, om årsagen til sammenbruddet.

Forligsmand Asbjørn Jensen har meddelt, at han ikke vil indkalde parterne igen.

Arbejdsgiverne mener, at emballagebranchen er hårdere ramt af krisen end industrien generelt.

- Så er det muligt, vi alligevel bliver omfattet af industriforliget via mæglingsforslaget, men vi mente, det var nødvendigt at forsøge at overbevise modparten om, at der skal ændringer til, siger chefkonsulent Karsten Almosetoft fra DI til Nyhedsbrevet 3F.

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten
Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren, dog skal alle felter udfyldes.



Markedet lige nu