Del : SMS
Berlingske Business

Sådan får virksomheder uhæmmet vækst

IDA
En nyere type virksomheder kaldet eksponentielle organisationer kan i kraft af især digitalisering præstere vækstrater, som tidligere var utænkelige. Højtuddannede har gode forudsætninger for at matche udfordringen.

En nyere type virksomheder kaldet eksponentielle organisationer kan i kraft af især digitalisering præstere vækstrater, som tidligere var utænkelige. Højtuddannede har gode forudsætninger for at matche udfordringen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Google og Facebook er de mest ikoniske, men også danske virksomheder som Momondo og Endomondo har de senere år opnået en vækst og en værdi, som man indtil for få år siden ville have forsvoret var mulig i det tempo. Google tjener masser af penge, men det er dyrt at jage nye indtjeningsområder. Søgegiganten har aldrig brugt flere penge på innovation end i 2015 – læs om Googles ’Moonshots’ her.

De er alle eksempler på nye måder at tænke forretning på og eksempler på det fænomen, som en gruppe amerikanske forskere har døbt Exponential Organizations (ExO) eller på dansk eksponentielle organisationer.

Eksponentielle organisationer er kendetegnet ved en række karakteristika, 11 i alt, hvoraf nogle men ikke alle går på tværs, forklarer Rolf Ask Clausen, fra Ingeniørforeningen. En helt afgørende forudsætning for deres udvikling er imidlertid de muligheder, som digitaliseringen har åbnet op for, pointerer han.

»Teknologien er blevet eksponentiel, og det er kurver, vi vil se i mange år endnu. I dag kan vi digitalisere nærmest alt inklusiv informationer, som kan flyde, skabe viden og skabe service.«

10BUSFRANCE-EU-EUROPEAN-PAR.jpg

Et overordnet fællestræk for den type virksomheder er, at de har et Massive Transformative Purpose (MTP), altså et højere formål end blot at sikre overskud på førstkommende årsregnskab. Det sikrer dem en fleksibilitet i hele deres tankegang og tilgang til egen forretning, hvilket igen gør det muligt at træffe hurtige beslutninger og handle derefter.

Samtidig undgår de den sårbarhed, som større traditionelle virksomheder har indbygget i sig i form af et immunsystem. Immunsystemet er et andet nøglebegreb i beskrivelsen af den nye virkelighed. Iagttagelsen er, at omstilling, innovation og nye forretningsmodeller strider mod en etableret virksomheds DNA. De udfordrer kerneforretningen, virksomheden reagerer med instinktiv modstand og dens immunsystem udstøder og afliver den nye idé.

»Her taler vi også om en ledelsestænkning, der har sit grundlag i industrialiseringen. Immunsystemet er en modstand mod forandring. Man har måder, man gør tingene på. De har i årevis vist sig at være profitable. Nu har vi engang specialiseret os og er gode til netop det. Men det er utilstrækkeligt i en verden, der udvikler sig med eksponentiel hast,” siger Rolf Ask Clausen, Ingeniørforeningen.

03BUSBoligmarked-152740.jpg

Det skorter ikke på historiske eksempler som Kodak, der vendte sig mod digitale kameraer, fordi det truede deres kerneforretning, nemlig at tjene penge på fotos på papir.

Inden for de næste ti år vil 40% af verdens største virksomheder lave en Kodak og afgå ved døden ifølge de danske oversætter bag ”Eksponentielle organisationer”, som mener at man skal disrupte selv selv eller dø – læs her hvorfor.

»Hvis nu Kodak havde haft et MTP, der sagde at »vi lever af at gemme folks erindringer« ville de formentlig ikke have haft samme problemer med at omstille sig til ny teknologi,« påpeger Rolf Ask Clausen.

Når etablerede virksomheder overhales af nye forretningsmodeller, som de eksponentielle organisationer har opdaget og effektiviseret, taler man om, at de bliver disrupted, altså afbrudt eller afkoblet. En måde at undgå det på kan være at samarbejde med de start-ups, der befinder sig på samme marked eller engagere sig og investere i de miljøer, hvor der tænkes i nye digitale muligheder. Frem for at skabe en stor innovationsafdeling og annoncere i hele virksomheden, at man nu opfinder nye produkter, som alle medarbejdere skal være en del af, skal man bygge en trojansk hest – læs her hvordan.

En virksomhed kan også afkoble dele af dens eget marked ved hjælp af innovativ digital teknologi. Apple havde en lukrativ forretning med deres iPod indtil den blev overflødiggjort af iPhonens forbedrede evne til at afspille musik. Og et hjemligt eksempel er MobilePay fra Danske Bank.

Office

»MobilePay er godt på vej til at afløse såvel kreditkort som kontanter, fordi den ramte et behov og løser et reelt problem. Den blev lanceret på et tidspunkt, da bankens image skrantede, og nu har de to millioner tilfredse brugere og dermed en del potentielle nye kunder.«

For ingeniører og andre specialiserede funktioner er der rige muligheder for at spille en vigtig rolle og bidrage til både nye eksponentielle gazeller og til deres nuværende arbejdsplads. Det fordrer dels, at de tilegner sig digitale kompetencer, at de forstår dem og kan skabe værdi med dem. Og så fordrer det dels, at de kan tænke i nye baner, siger Rolf Ask Clausen:

»Ingeniører skal som andre være gode til at forstå hvad de laver og have blik for andre løsninger og for, hvordan ting kan produceres på andre måder. Altså at man kan levere services, som tidligere krævede et fysisk produkt. Vi ser det med måleinstrumenter, som nu sidder i en smartphone ved hjælp af software og en sensor. Indenfor overskuelig tid vil telefonen også kunne give feedback på vores sundhedstilstand som puls og hjerterytme. Telefonen har også fået en lommelygtefunktion, der udfordrer lommelygteproducenter. Eksemplerne er mange, det handler om at være først til at se nye løsninger.«

15BUSRaadhuspladsen-Koebenh.jpg

De eksponentielle organisationer har typisk en uhyre stor fleksibilitet som følge af, at de har få fastansatte og i vid udstrækning trækker på freelancere og projektansatte ligesom de undgår at investere i kostbare bygninger. De er gennemsigtige og de engagerer deres kunder og andre aktører i communities, og nok så væsentligt har medarbejderne en høj grad af autonomi til at udvikle nye idéer.

Hvilke konsekvenser får den accelererende teknologiske udvikling for fremtidens organisation? Hvilke organisationer kan følge med op i tempo og hvilke har for stor indre modstand?

»Det ser man hos flere eksponentielle organisationer. Hos Google eksempelvis disponerer man selv over tyve procent af sin tid. Og hos Amazon opererer man med »The corporate yes.« Det betyder, at alle kan lancere idéer. Cheferne er bundet i den forstand, at de blot kan sige ja. Men hvis de siger nej, skal de skrive to siders begrundet afslag, hvilket frisætter medarbejderne og fremmer nytænkning. Amazon ved, at det koster dem mindre at stoppe en dårlig beslutning og droppe et projekt end risikoen for at miste et genialt produkt. De erkender, at der kan være et vist spild. Men arbejder alle i en fælles retning, der gavner Amazon, vil det med en vis sandsynlighed være nyttigt.«

Artiklen er oprindelig publiceret på IDA Universe.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere