Ungarere knokler for 33 kroner i timen på et dansk landbrug - fagforeningen skriger løndumping og menneskehandel, men både arbejderne og landmanden er godt tilfredse.
7. februar 2012, 05:00
Vækkeuret ringer hver morgen klokken halv fire. Kort tid senere står de to ungarere Katalin Rábai og kæresten Péter i stalden og malker de første køer. Der skal også fodres og gøres rent, og det tager cirka fire timer at ordne stalden med de 250 kvæg.
Vi møder Katalin Rábai i en lille landsby mellem Horsens og Vejle, hvor hun byder velkommen med en lys stemme. »Hej! Jeg er Kat,« lyder det på gebrokkent engelsk, inden den 26-årige ungarer viser vej ind i det beskedent udseende murstenshus, hvor hun og kæresten bor.
Lidt oppe ad en sneklædt vej ligger gården, hvor de arbejder som landbrugsmedarbejdere. Katalin Rábai og Péter Baloghs arbejdsdag er delt i to, så fra klokken otte om morgenen har de fri frem til klokken to om eftermiddagen, hvor de skal malke og muge ud igen. Klokken seks om aftenen har de fyraften. Køerne producerer også mælk i weekenden, derfor arbejder Katalin Rabái og kæresten syv dage om ugen – og tillæg for skæve arbejdstider og weekendarbejde kender de to ungarere ikke til.
Men de er godt tilfredse med deres job i Danmark. »Vi tjener tre gange så meget her, som vi ville gøre i Ungarn – hvis vi kunne finde et job. Og i Ungarn arbejdede vi endda som chefer, mens vi bare er ansatte her. Så vi er virkelig glade for den her mulighed,« siger Katalin Rábai, da vi sidder i køkkenet i det lille murstenshus.
33 kroner i timen
Vi er kommet i kontakt med Katalin Rábai – ikke gennem landmanden, hun arbejder hos – men gennem hendes egentlige arbejdsgiver AndreasAgro. Et vikarbureau, som har specialiseret sig i import af billig ungarsk arbejdskraft til danske landmænd. Og billigt, det er det. Landmanden betaler 100 kroner i timen for en ungarer leveret til døren inklusive moms.
Heraf tager direktøren i AndreasAgro, Andreas Kauders, cirka to tredjedele, så de ungarske medarbejdere ender med en timeløn på 33 kroner. På gården møder vi landmanden, og han forklarer gerne, hvorfor han har ansat udlændinge i stedet for danskere. Det handler nemlig om, at danskerne ikke kan stå op om morgenen – og da han havde allermest brug for arbejdskraft under høsten i august sidste år, kunne han ikke få nogen danskere til at give en hånd med i den lille landsby.
»Vi kunne simpelthen ikke få nogen herud, så derfor fandt jeg det her vikarbureau på internettet. Og det har vi ikke fortrudt. Katalin og kæresten har ikke haft en eneste sygedag, og de møder hver morgen, to minutter før arbejdsdagen begynder. Så jeg er virkelig glad for at have dem ansat. Det må du gerne skrive,« siger landmanden, som ikke ønsker sit navn i avisen.
Løndumping eller fair forretning
Begge ungarere er uddannet i dyrehold fra et universitet tæt på Ungarns hovedstad, Budapest. Det er en længere videregående uddannelse, og i Ungarn arbejdede hun som leder for 20 medarbejdere. I Danmark malker hun og muger ud – men altså til tre gange så høj løn. Månedslønnen lyder på cirka 7.300 kroner, og pengene er skattepligtige i Danmark.
Til gengæld betaler det ungarske par ikke husleje i Danmark, fordi landmanden stiller det lille røde murstenshus til rådighed. Endelig finansierede vikarbureauet, AndreasAgro, deres første togbillet til Danmark, og medarbejderne får feriepenge, hvis de holder ferie – derfor mener direktør Andreas Kauders, at fordelingen 66-33 i hans favør er helt rimelig.
»Det er ganske sædvanligt i vikarbranchen, at man tager cirka halvdelen med tanke for, at vi ud over månedslønnen betaler for administration, feriepenge, sygedage og så videre,« siger Andreas Kauders. Men netop denne model, hvor arbejdsgiveren opretter et firma i udlandet med det formål at sende udenlandske arbejdere til Danmark, vækker harme hos fagbevægelsen.
»Udover at det er løndumping, er det her jo også grov udnyttelse af nogle mennesker i en svær situation. Det tenderer jo menneskehandel, og det kan godt være, at medarbejderne er tilfredse med det, men hvis de kendte deres rettigheder, ville de jo stille nogle helt andre krav,« siger Morten Fischer Nielsen, der er forhandlingssekretær hos 3F Den Grønne Gruppe.
Ingen mindsteløn i Danmark
Hjemme i Ungarn har Katalin Rábai et hus. Og det er stort, forsikrer hun. 100 kvadratmeter. Hun har arvet det efter sin far, og nu bor moderen der sammen med bokserhunden Tyson. Katalin Rábai har overvejet at tage hunden med til Danmark, for hun savner den, og det ville være rart at have lidt selskab. Indtil videre er det dog blevet ved tanken.
I den lille midtjyske landsby taler de to ungarere ikke med andre end landmanden, de arbejder for, og hans kone. Naboerne vinker de nogle gange til, men de har aldrig talt med dem. Og de ved kun, hvad de hedder, fordi de har slået deres navne op i telefonbogen. En gang om ugen tager Katalin Rábai og kæresten til en landsby tæt på for at købe mad.
På en god dag spiser de kylling og salat. Ellers er det baked beans fra dåse og den ungarske nationalret gullasch. Men selv om mad er dyrere i Danmark end i Ungarn, rækker pengene fint, forsikrer hun. 33 kroner i timen er da også fuldt lovligt. I princippet kunne de to ungarere få ned til cirka 20 kroner i timen, og ordensmagten ville stadig ikke kunne gribe ind, så længe landmanden ikke er med i arbejdsgiverforeningen GLS-A. Medarbejdere, der er dækket af overenskomst, har krav på en mindsteløn.
På det grønne område ligger den på omkring 130 kroner i timen plus tillæg for arbejde på skæve tidspunkter. I Katalin Rábais tilfælde kommer »den danske model«, hvor arbejdsmarkedets parter selv forhandler løn, dog under gevaldigt pres.
Hun har nemlig intet krav på mindsteløn, da hendes arbejdsgiver ikke er med i arbejdsgiverforeningen GLS-A. Fremtidsplaner har Katalin Rábai og kæresten Péter ikke mange af.
»Kontrakten er i første omgang på et år, og så må vi se.Vi har jo ikke noget liv ud over at arbejde her, men det er godt at spare op, så det vil vi i hvert fald gøre fem år endnu,« siger den unge, ungarske kvinde.
Indtil videre ved parret, at de kan arbejde på den samme gård frem til næste høst i august.
Berlingske Forum - Skriv kommentar
Husk: Hold en god tone i debatten