At kalde give hinanden øgenavne betyder ikke være mobning, for øgenavne kan faktisk medvirke til at give et bedre sammenhold på jobbet.
27. juni 2011, 12:59 – opdateret 27. juni 2011, 13:05
Det eneste som er vigtigt at overveje er, at personen med øgenavnet også er med på den, siger erhvervspsykolog Henrik Hopff til Fagbladet 3F.
- At give kollegaer øgenavne kan sagtens være med til at binde folk sammen og gøre, at man passer på hinanden indenfor fællesskabet. Men det er kun frugtbart, hvis alle bliver indviet i den omgangstone, og et øgenavn er kun sjovt at have, hvis man selv er med, forklarer Henrik Hopff.
Han anbefaler, at man på arbejdspladsen har en dialog omkring, hvilken omgangstone man ønsker at have, når man arbejder. Men der er ingen tvivl om, at man kommer langt med humor.
- Det er vigtigt, at man kan give hinanden en omgang røg, og at omgangstonen er afslappet, fordi det blandt andet gør det nemmere for medarbejderen at kunne begå en fejl uden at blive hængt ud.



































































