Del : SMS
Berlingske Business

Nyuddannede udlændinge forlader Danmark

Dennis
Den russiske elitestuderende Denis Fedoryaev valgte Danmark – på trods af sprogbarrieren.

Antallet af udlændinge, der tager en hel uddannelse i Danmark på universiteter og professionshøjskoler, er mere end fordoblet siden 2004. Men halvdelen af dem rejser hjem igen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Mens grænsekontrollanterne forbereder sig på at øge kontrollen af de indrejsende, så rejser en stor del af de udlændinge, som uddanner sig i Danmark, ud af landet. Nye tal fra Videnskabsministeriet viser, at mens antallet af udlændinge, der færdiguddannede sig på universiteter og professionshøjskoler blev mere end fordoblet fra 2004 til 2009, er det kun 54 procent af de i alt 3.000 kandidater, der bliver i landet.

Som Berlingske skrev i maj har undersøgelser fra Århus Universitet og Ingeniørhøjskolen i København ellers afdækket, at størstedelen af de studerende gerne vil blive, hvis de kan finde et arbejde. Derfor er der et stort uudnyttet jobpotentiale, som det nu er på tide at få ansat i virksomhederne, mener videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (K).

Højtuddannede udlændinge ender i jobkøen

»Det er positivt, at Danmark er et attraktivt land for de unge, men vi skal blive bedre til at fastholde dem. Derfor vil jeg få karrierecentrene til at vejlede dem endnu bedre i løbet af studiet og hjælpe dem med at komme i kontakt med virksomhederne undervejs,« siger ministeren, som også vil evaluere de såkaldte aftagerpaneler på samtlige universiteter. Her sidder repræsentanter fra det lokale erhvervsliv, og dem vil hun forpligte til i højere grad at gøre virksomhederne opmærksomme på de internationale studerende.

For mens det primært er de store virksomheder, der ansætter dem, så går de mindre virksomheder glip af en medarbejdergruppe, der kan styrke deres eksportmuligheder. I hvert fald hvis man spørger den lille IT-konsulentvirksomhed Snitker Group, der leverer brugervenlighedsundersøgelser til virksomheder i Danmark og udlandet. For tre år siden var en indisk og en pakistansk MBA-studerende ansat som praktikanter i 14 uger som et led i deres uddannelse på CBS, på samme måde som danske MBA-studerende. Men med deres baggrund åbnede de et helt nyt marked for virksomheden, da de gjorde ledelsen opmærksomme på Wipro, Indiens tredjestørste IT-virksomhed.

»Vi var vant til at fokusere på nye kunder i Danmark, men de havde nogle globale referencer og kendskab. De hjalp os med at udvikle eksportdelen af vores virksomhed, og konkret betød det, at vi nu har fået nogle store kunder på et marked i Asien, vi slet ikke havde overvejet tidligere. Det tror jeg, mange andre som os kunne have gavn af,« siger direktør Thomas Snitker, der nu leverer konsulentydelser til både Wipro og til Ebay, og som løbende har kontakt til CBS og RUC for at kunne gentage praktikken, når behovet og den rigtige kandidat melder sig.

Erhvervsliv kræver dansk

Men Snitker Group hører til sjældenhederne. Ud af de studerende, der efterfølgende bliver i Danmark, bliver 29 procent ansat i den offentlige sektor. De mindre virksomheder er nemlig ikke meget for medarbejdere, der ikke taler dansk, lyder det fra både Dansk Erhverv og DI. Organisationerne mener derfor, at de studerende fremover skal have obligatorisk danskundervisning og et automatisk greencard, så de kan blive i landet. I dag har de nemlig kun seks måneder til at blive i Danmark, når de har fået eksamensbeviset i hånden.

»Det er manglende danskkundskaber, der afskrækker virksomhederne fra at ansætte de studerende. De har heller ikke samme netværk som danskere,« siger forskningspolitisk chef i DI, Charlotte Rønhof.

Nyuddannede søger job for sent

Hun mener, at Danmark mangler en overordnet strategi for, hvordan udlændingene skal indgå på arbejdsmarkedet i Danmark.

»Studerende fra EU-lande får jo uddannelsen gratis, og det samme gør en stor del af dem uden for EU, som vi giver stipendier. Hvis de bliver her, er det jo en rigtig god forretning for Danmark,« siger hun.

Men skal virksomhederne ikke være bedre til at tage dem ind?

»Jo, men man skal huske, at krisen, der har ramt mange danske virksomheder, satte en stopper for modtagelsen af internationale studerende i studiejob. Det er selvfølgelig positivt, at ministeren vil få universiteterne til at sætte fokus på den her gruppe, men vi mener fortsat, at danskundervisningen bør være obligatorisk på de hele uddannelser, og at de studerende kan få lov til at opholde sig her mere end blot seks måneder efter deres eksamen,« siger Charlotte Rønhof.

Videnskabsministeriet har ikke noget præcist mål for, hvor mange procent af de studerende, der skal blive her.

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere