Berlingske Business
LIVE
17:57 God weekend 

Nyuddannede kæmper stadig med høj ledighed

Ny fremdriftsreform: Kravene til de studerende slækkes
Over 13 procent af alle nyuddannede gik i 2015 ledige i et halvt år eller mere, efter at de havde afsluttet deres uddannelse. (Foto: Mathias Bojesen/Scanpix 2015) Foto:

Dimittendledigheden er langt højere i dag, end den var før krisen, viser en ny analyse fra erhvervsråd.

Over 13 procent af alle nyuddannede gik i 2015 ledige i et halvt år eller mere, efter at de havde afsluttet deres uddannelse.

Det viseren en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), skriver Information mandag.

Niveauet er bekymrende højt i forhold til for 10-15 år siden, hvor kun seks procent af nyuddannede gik ud i længere ledighed. Det fortæller chefanalytiker i AE Mie Dalskov Pihl.

- Krisen er ikke slut, når vi ser på de nyuddannedes ledighed. Desuden ser vi for første gang, at den gruppe, der har den højeste ledighed, er dem fra korte videregående uddannelser. Det er vi nødt til at holde øje med, siger hun til Information.

Mie Dalskov Pihl henviser til, at 19,4 procent af kortuddannede fra især erhvervsakademierne ikke var kommet i arbejde, seks måneder efter de var dimitteret.

Hidtil har de højtuddannede haft vanskeligst ved at komme i arbejde. I 2015 var 18,5 procent af nyuddannede akademikere ikke kommet i arbejde efter et halvt år.

Allan + KU

Når dimittendledigheden stadig er høj, skyldes det ifølge arbejdsmarkedsforsker og professor på Aalborg Universitet Henning Jørgensen især, at de private virksomheder ikke reinvesterer deres overskud i at ansætte nyuddannede.

- Virksomhedernes overskud var stort også i 2015, men de bruger det til hurtige pengeanbringelser og udbetaler det i stigende grad til aktionærer i stedet for at lave mere langsigtede produktive investeringer, der kan skabe beskæftigelse, som vi er vant til, siger han til Information.

Billede

Uddannelsespolitisk chef i Dansk Erhverv Mette Fjord Sørensen undrer sig over den stigende ledighed blandt særligt dimittender fra de korte erhvervsrettede uddannelser, fordi de uddannelser netop har stor kontakt til virksomheder undervejs.

- En af de ting, som erhvervsakademierne gør rigtigt, er, at de har praktikforløb. Så når mange starter med at være ledige som nyuddannede, skal vi være opmærksomme på, hvilke fagområder det drejer sig om, og på i hvilke dele af landet, det er et problem, siger Mette Fjord Sørensen.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen