Del : SMS
Berlingske Business

Nyuddannede akademikere strømmer til ledighedskøen

28BUSkristina-boldt.jpg
Kristina Boldt har arbejdet som frivillig, mens hun skrev speciale, og det sikrede hende job bagefter. Skærpet kamp om jobbene får de unge DJØFere til at gøre noget ekstra for at få fyldt CVet og dermed få foden inden for på jobmarkedet. Foto: Thomas Lekfeldt

Godt hver tredje nyuddannede kandidat inden for samfundsvidenskab og humaniora kan se frem til at gå ledig et år efter eksamen. Fagforeninger og arbejdsgivere vil indføre en ny støtteordning for at få flere i arbejde.

Artiklen fortsætter under annoncen

Et nyt hold akademikere modtager snart deres eksamensbeviser.

Men godt hver trejde af dem kan se frem til et år i jobcenteret og A-kassen. Ifølge de seneste tal fra Akademikerne ligger dimittendledigheden for DJØFere og magistre fortsat på knap 30 procent. Den offentlige sektor ansætter nemlig langt færre akademikere end tidligere samtidig med, at universiteterne udklækker stadig flere samfundsvidenskabelige og humanistiske kandidater som for eksempel statskundskabere, økonomer og kommunikationsuddannede. Der er forskel på ledighedsprocenten blandt de forskellige uddannelsesretninger, men hvis ikke de private virksomheder bliver bedre til at ansætte akademikere, vil problemet vokse, lyder det fra fagforeningen DJØF.

27BUSBoldt-2-forskud.jpg

»Siden 2009 har universiteterne uddannet 24 procent flere DJØFere samtidig med, at det offentlige har skåret ned. Det private har slet ikke formået at absorbere de mange nyuddannede, og vi så meget gerne, at flere hjælper os med at få små virksomheder til at ansætte flere højtuddannede,« siger Lars Munck, arbejdsmarkedspolitisk chef.

Han henviser til, at der ifølge DJØFs tal ville være 23.400 flere akademikerjob, hvis de små virksomheder i provinsen var lige så gode til at ansætte højtuddannede som virksomheder i storbyerne.

Ønsker ny støtteordning

For at få flere virksomheder til at ansætte flere vil DJØF, Magisterforeningen og arbejdsgiverne i Dansk Erhverv indføre en ny støtteordning, en såkaldt Vækstpilot, hvor virksomheden kan få 12.500 kr. i tilskud til lønnen om måneden. På grund af de færre udgifter til dagpenge vil staten spare 60 mio. kr., lyder argumentet.

»Normalt er vi som arbejdsgivere ikke meget for støtteordninger til beskæftigelse. Men vi kan se, at det tager næsten et år, før en akademiker har tjent sig selv ind. Det kan være dyrt for mange små virksomheder, og dermed går de glip af den vækst, som en højtuddannet kan skabe,« siger Mette Fjord Sørensen, uddannelses- og forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv, som håber, at politikerne vil indføre ordningen med Vækstpakken.

21BUSHamann-inde.jpg

Men selv om det offentlige kan hjælpe mere, kan akademikerne også selv blive bedre til at opsøge jobbene, lyder det fra formand for Akademikerne, Finn R. Larsen, som henviser til, at der er en overledighed i de store universitetsbyer.

»Det er naturligt, at de unge i begyndelsen søger job der, hvor de er uddannet. Men jeg tror desværre, at mange akademikere er fokuseret mod et job i staten eller i C20-virksomheder. Jeg kan kun opfordre dem til at søge uopfordret hos de små virksomheder ude i provinsen,« siger Finn R. Larsen og peger på, at det offentlige de senere år har bevilget penge til den såkaldte Akademikerkampagne, hvor busser har kørt ledige akademikere ud til virksomheder rundt om i landet. Det har resulteret i 2.500 jobåbninger indtil videre.

»Vi er på rette vej, men det kræver altså noget mere fra både virksomheder og akademikere, hvis vi skal løse problemet,« siger han.

Behov for at justere uddannelser

Tallene rammer lige ned i diskussion om, hvorvidt universitetsuddannelserne er tilstrækkeligt brugbare for virksomhederne, som især efterspørger ingeniører og teknisk-naturvidenskabelige kandidater. Både Dansk Industri og CEPOS har i årevis krævet, at uddannelserne bliver mere erhvervsrelevante. Forskningschef i den uddannelsespolitiske tænketank DEA, Martin Junge, peger da også på, at politikerne kan dimensionere uddannelserne bedre.

DJØF, Dansk Jurist og "Økonomforbund Gothersgade 122

»Ifølge Produktivitetskommissionen har nogle uddannelser produceret kandidater til arbejdsløshed i ti til femten år. Så slemt er det ikke for de samfundsvidenskabelige uddannelser, men man burde i højere grad tilpasse uddannelserne efter arbejdmarkedets behov,« siger han og nævner brugerbetaling på uddannelser som et redskab, så længe man også sørger for at bryde den sociale arv.

DJØF er ikke overraskende uenig.

»Problemet er jo de nyuddannede. For vores øvrige medlemmer er ledigheden faktisk langt lavere. Desuden er det meget svært at spå om fremtidens behov. Allerede i dag kan universiteterne selv justere deres uddannelser, og vi håber ikke, at regeringen har tænkt sig at ændre den nuværende model,« siger Lars Munck.

Artiklen fortsætter under billedet
Ledigheden-for-akademikere.jpg

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere