Del : SMS
Berlingske Business

Ny reform for ledige er landet

Ledige
Foto:

Regeringen har sammen med alle borgerlige partier med undtagelse af Liberal Alliance indgået aftale om en ny beskæftigelsesreform, som ifølge Mette Frederiksen vil lette livet for de ledige.

Artiklen fortsætter under annoncen

Fremover bliver det mindre bøvlet og bureaukratisk at være ledig i Danmark. Sådan lyder det fra beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S), som på regeringens vegne har indgået en aftale om en ny beskæftigelsesreform sammen med Venstre, de Konservative og Dansk Folkeparti.

»Det er en god aftale, den er først og fremmest god for vores ledige og for de danske virksomheder,« siger beskæftigelsesministeren, som lover bedre vilkår for de ledige og bedre uddannelsesmuligheder.

Som følge af reformen bliver der årligt flyttet cirka 500 millioner kroner væk fra aktiveringskurser og bureaukrati og over til nye, jobrettede uddannelsesmuligheder. Samtidig bliver der afsat en pulje på 150 millioner kroner årligt til at give arbejdsløse med færrest eller forældede kompetencer et reelt uddannelsesløft.

Derudover indføres en ny ordning med ret til seks ugers jobrettet uddannelse målrettet arbejdsløse med størst behov, der erstatter den nuværende ordning med ret til seks ugers selvvalgt uddannelse.

»Det er en markant anderledes beskæftigelsespolitik, den enkelte ledige kommer til at møde, vi er enige om at satse på uddannelse,« siger Mette Frederiksen og forklarer, at reformen først og fremmest handler om at opkvalificere de ledige ved at flytte dem fra »meningsløs aktivering« til uddannelse.

Samtidig bliver der indført en ny model for arbejdsløses kontakt med beskæftigelsessystemet, som indebærer, at a-kasser og jobcentre som noget nyt skal forpligtes til at arbejde tættere sammen om at sikre, at den enkelte arbejdsløse kommer tilbage i job. Den nuværende organisatoriske struktur på beskæftigelsesområdet bibeholdes grundlæggende.

Hos Dansk Folkeparti glæde finansordfører René Christensen (DF) sig over aftalen.

»Jeg synes faktisk, det er en rigtig god aftale, som tager sigte på den enkelte ledige, og som kigger på, hvad det er for nogle synergier, man kan få ud af de gode ting, som både a-kasserne og jobcentrene kan,« siger finansordføreren, som glæder sig over, at der er blevet indskrevet i aftalen, at der skal skeles til kommunernes befolkningssammensætning, når der fordeles penge:

»Det, vi havde frygtet allermest, var, at man dryssede 2,1 milliarder kroner ud over kommunerne under ét i bloktilskud. Og så ville vi stå med en meget stor andel kommuner, der bliver kaldt taberkommuner, som ville tabe voldsomt på den her omskrivning. Og der har vi altså fået indskrevet, at der også skal indgå et socialt indeks i beregningerne, når vi skal se på, hvordan refusionen skal se ud«.

De Konservative glæder sig over, at parterne med reformen sænker udgifterne til de såkaldte G-dage med 60 millioner kroner. G-dage dækker over godtgørelsesdagpenge, som går til ledige, der ikke kan få dagpenge fra a-kassen de tre første dage efter at være blevet ledige.

Det vil komme arbejdsgiverne til gode, påpeger arbejdsmarkedsordfører Mai Mercado (K).

»Det er en kæmpe sejr, som betyder, at det bliver lettere for virksomhederne at hyre, og det kommer de ledige til gavn,« siger hun.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere