Der er mindre lønforhøjelser på vej til landets butiksansatte. Fremover kan de hurtigere få pension, og forældreorloven er også udvidet.
28. februar 2010, 10:09 – opdateret 28. februar 2010, 10:15
Butiksansatte får nu ret til at være mere sammen med junior. HK/Handel og Dansk Erhverv er enige om nye overenskomster for de ansatte på handelsområdet. Aftalen løber de næste to år og udvider antallet af uger med forældreorlov.
Der er en ekstra uge til både far og mor, så den samlede forældreorlov øges fra ni til 11 uger med løn. Mor og far kan dog højest få 130 kroner i timen under orloven.
Lønnen stiger med 1,10 krone i timen i år og ekstra 1,75 krone fra 1. marts 2011.
Butiksansatte får også en halv ekstra fridag på grundlovsdag og juleaftensdag.
Fra næste år får nye medarbejdere hurtigere ret til pension. I dag kræver det ni måneders ansættelse at få pension, men det ændres til tre måneder.
/ritzau/





























































Berlingske Forum - Skriv kommentar
Husk: Hold en god tone i debatten