Del : SMS
Berlingske Business

Mangel på faglærte truer trods reformer

28BUSel-inde.jpg
To glade, nyudlærte elektrikersvende – Anders Bundgaard (tv.) og Thomas Hansen. De tilhører en faggruppe, som de kommende ti år vil være meget efterspurgt. Foto: Nikolai Linares.

Trods reformer af erhvervsuddannelsen truer manglen på faglærte fortsat. Om ti år vil Danmark mangle 44.000 faglærte. Mekanikere, elektrikere, industrioperatører og kontor- og handeluddannede bliver den største manglevare.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er sæson for svendeprøver på landets erhvervsskoler i disse uger. Fredag gik det løs for 12 elektrikerlærlinge i Roskilde.

Hovedopgaven gik ud på at indrette et smart home ved at lave en boliginstallation, som er styret af et intelligent husstyringsprogram via en computer, som svendene selv skulle programmere. Bagefter skulle de installere og starte en elektronisk motorstyring til et samlebånd.

Alle tolv bestod, men inden de tog i byen for at fejre det, fangede Berlingske to af dem, Anders Bundgaard og Thomas Hansen. Begge bestod med topkarakteren 12. Og begge kan nu med deres svendebreve i hånden se frem til at være en del af én af Danmarks mest efterspurgte faggrupper, ikke bare her og nu, men også ti år frem i tiden.

Ifølge den første fremskrivning af sin art, som Dansk Industri har udarbejdet, vil danske virksomheder om ti år mangle 44.000 faglærte, og elektrikere vil høre til blandt dem, der er størst mangel på. Godt 6.200 uddannede elektrikere vil mangle, og faggruppen bliver dermed kun overgået af mekanikere, der med 8.800 efterspurgte har udsigt til den største mangel. På tredjepladsen kommer kontoruddannede, hvor der ifølge prognosen vil mangle 5.800 personer. Herefter følger industri- og CNC-teknikere og handelsuddannede.

Samlet set vil der være mangel på faglærte inden for 40 ud af 64 uddannelsesgrupper i 2025, vurderer Dansk Industri.

Job vil forsvinde til udlandet

Det vækker alvorlig bekymring hos DIs direktør Karsten Dybvad. For arbejdsmarkedet vil tilpasse sig virkeligheden løbende de næste ti år, så i realiteten står der ikke 44.000 job og venter i 2025.

»Kort sagt vil det betyde, at de arbejdspladser ikke kommer til at ligge i Danmark, og at virksomheder i andre lande løber med de ordrer, der følger med. Det er ret alvorligt, for dygtige faglærte er en helt afgørende forudsætning for dét, vi har været så gode til i Danmark, nemlig at udvikle ideer og produkter af så høj kvalitet, at vi kan sælge dem til resten af verden og skabe vækst og velstand herhjemme,« siger Karsten Dybvad.

DIs advarsel om alvorlig mangel på faglærte kommer samtidig med, at en ny reform af erhvervsuddannelserne trådte i kraft 1. august i år. Reformen skal højne kvaliteten i uddannelserne og gøre det mere attraktivt og prestigefyldt at tage en erhvervsuddannelse, bl.a. ved at kræve mindst 02 i karakter i dansk og matematik. Adgangskravet har betydet et dyk i elever, der er blevet optaget, men til gengæld mere motiverede elever.

»Men da det tager typisk tre-fire år at tage en erhvervsuddannelse er det for tidligt at se resultaterne af reformen. Men reformen er et skridt i den rigtige retning. Vi har dog stadig et stort arbejde foran os med at få gjort flere dygtige unge opmærksomme på de store muligheder, som ligger i at tage en faglært uddannelse,« siger Karsten Dybvad.

Alt talent i Danmark skal bruges

Tirsdag er Karsten Dybvad vært ved det årligt tilbagevendende Industriens Topmøde, hvor omkring 1.000 erhvervsfolk og politikere mødes for at diskutere årets tema: »Vi skal bruge alt talent i Danmark«.

Én af dem, der lægger vejen forbi, er Claus Jensen, formand for Dansk Metal.

»DIs prognose er et billede på en situation, som vi har prøvet at råbe op om i årevis. For mange går i gymnasiet og tager en akademisk uddannelse, og vi har også et overskud af ufaglærte, samtidig med at vi mangler faglærte. Det er helt sort,« siger Claus Jensen.

»Hvis der ikke sker noget, kommer virksomhederne til at miste ordrer, og i sidste instans flytte arbejdspladser ud af Danmark. De kan også vælge at hente udenlandsk arbejdskraft til Danmark, men det løser kun problemet kortvarigt, for på europæisk plan kommer vi til at mangle 17 mio. faglærte i 2025. Så vi kan lige så godt sørge for at få det løst selv. Her har arbejdsgiverne selv et stort ansvar for at oprette flere praktikpladser. 20 pct. af virksomhederne inden for vores område har taget flere lærlinge ind de sidste år, mens ti pct. har taget færre. Det hænger slet ikke sammen,« siger Claus Jensen.

20.000 job vil forsvinde

Manglen på faglærte opstår, selv om beskæftigelsen for faglærte ifølge DIs fremskrivning ventes at falde omkring 20.000. I samme periode vil udbuddet af faglærte nemlig falde med 61.500. Det skyldes, at flere ældre faglærte forlader arbejdsmarkedet de næste ti år, end der kommer nye til, blandt andet fordi færre unge tager en faglært uddannelse.

Selv om DIs prognose tegner et fremtidsscenarie, er manglen på visse grupper af faglærte allerede i dag en meget mærkbar virkelighed ude i virksomhederne. Det gælder f.eks. DBI Plastics i Stenlille ved Sorø.

Virksomheden beskæftiger omkring 55 medarbejdere i produktionen, heraf er 40-45 pct. faglærte, mens seks er lærlinge. I de kommende år vil en del af virksomhedens faglærte gå på pension, og Claus Christensen er derfor nødt til gøre en ekstra indsats for at have efterfølgere klar.

»Jeg vil ikke sige, at vi er på forkant med begivenhederne, vi prøver bare at være på omgangshøjde. Men det er lidt tilfældighedernes spil. Vi er nødt til at opkvalificere nede fra. Hvis vi får en ufaglært ind, som har hænderne godt skruet på, og som er forholdsvis ung, så går jeg ud og tager fat i vedkommende for at høre, om det ikke var noget at tage en uddannelse til f.eks. plastmager. Og nogle gange er der også ufaglærte, som kommer ind i virksomheden og selv får lyst til at videreuddanne sig, når de finder ud af, hvad det rent faktisk er, vi går og laver,« siger Claus Christensen.

DBI Plastics har flere samarbejder i gang med Sorø Kommune med det formål at skaffe ufaglært arbejdskraft fra f.eks. HK-området, som kan omskoles og opkvalificeres. Et samarbejde om at tage kvalificerede flygtninge ind i virksomheden er også undervejs, og virksomheden samarbejder også tæt med de lokale erhvervskoler.

Videreuddannelse venter

I Roskilde følger Anders Bundgaard og Thomas Hansen også med i debatten om manglen på faglærte og ikke mindste elektrikere, men først og fremmest glæder de sig over, at de er blevet færdige efter fire år på skolebænken og i praktik.

De har begge valgt elektrikeruddannelsen, efter at have prøvet kræfter med andre job. Anders Bundgaard, der er 27, var i en årrække soldat. Men da han blev far, var soldaterlivet ikke så tiltrækkende.

»Jeg har altid været meget interesseret i grøn energi og har længe vidst, at jeg gerne vil arbejde med fremtidsløsninger og energieffektivitet. Jeg fortsætter med at læse til ingeniør på Københavns Erhvervsakademi. Målet er at blive energiingeniør,« fortæller Anders Bundgaard, der har været i praktik hos Kemp & Lauritzens afdeling i Roskilde.

Thomas Hansen, 29, er oprindeligt uddannet IT-supporter og sad med egne ord »på sin flade i tre år«, før han blev træt af det. Han har været i praktik hos en mindre elinstallatør, Lillestrøm El, i Tappernøje på Sydsjælland, hvor han nu har fået fast job.

»Jeg vil gerne læse videre til installatør eller energiteknolog. Men ikke lige nu. Jeg vil gerne have mere praktisk erfaring og ikke ende med at blive en ingeniør, der sidder på taburetten og tegner planer, som ikke kan udføres i virkeligheden,« siger Thomas Hansen, men Anders Bundgaard funderer over, hvorfor der ikke er flere, der vælger en elektrikeruddannelse.

»Vennerne siger, at det er da bare en håndværkeruddannelse. Der er ikke ret mange, der er klar over, hvor stor en rolle el spiller i dag, og at en elektriker faktisk ikke nødvendigvis er ham, der trækker kabler og sætter stikdåser op i dag. Det er os, der står for intelligent styring af f.eks. lys og ventilation i hjemmene og på arbejdspladserne. Vi laver motorinstallationer og motorstyring med elektricitet i virksomhederne, og vi rådgiver om smarte løsninger og energieffektivitet,« siger Anders Bundgaard.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere