Snotnæse, ondt i skulderen eller følelsen af for stort arbejdspres fører oftere til en sygemelding, hvis man har en offentlig arbejdsgiver, end hvis arbejdsgiveren er privat.
3. februar 2010, 06:20 – opdateret 3. februar 2010, 06:25
Det skriver dagbladet Børsen.
Derfor kan der skaffes milliarder ved en målrettet indsats med at få fraværet reduceret.
»Der er omkring 5 mia. kr. at hente, hvis man nedbringer sygefraværet til privat niveau og samtidig undlader den vækst i det offentlige forbrug på 1 pct., som man planlægger. Dermed vil man være i stand til at opretholde en uændret offentlig servicestandard,« siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, Cepos.
Ifølge Danmarks Statistik var privatansatte i 2007 syge i ni dage i gennemsnit. Omtrent det samme var tilfældet for statsligt ansatte, mens kommunerne var agterlanterne med 13,3 dage. Et tal, som kommunerne dog ikke mener er retvisende, fordi det ikke tager højde for forskelle i arbejdsopgaver og køns- og alderssammensætning.
Det kommunale merfravær på umiddelbart 48 pct. er iøjnefaldende, når det gøres op på arbejdsfunktioner: Dansk Arbejdsgiverforening nåede i 2008 frem til, at f.eks. en privatansat sekretær er syg 7,2 dage årligt i gennemsnit mod 11,3 dage for en offentligt ansat. For en receptionist er der i gennemsnit 4,5 sygedage, når arbejdsgiveren er privat. I det offentlige er tallet næste tre gange så højt - 12,5 dage.
Det er især forskel i kulturen, der er med til at forklare forskellene:
»Der er en bredere accept af sygemeldinger i det offentlige end i den private sektor. De offentligt ansatte har især større accept over for sygemeldinger i situationer, hvor man føler sig mobbet på arbejdet, har forkølelse med lav feber, føler ubehag på grund af stress på jobbet eller har nære familiemedlemmer med brug for støtte,« lyder konklusionen i en rapport fra Nordisk Råd.
