Berlingske Business

Kom til orde: 5 gode råd til den introverte

Kenneth Carstensen
Som introvert kan det være svært at komme til orde, både privat og i faglige sammenhænge, navnligt i nye omgivelser. Få karriererådgiver hos Ingeniørforeningen IDA Kenneth Carstensens bedste råd til at blive mere tryg til møder og samtaler.

Som introvert kan det være svært at komme til orde, både privat og i faglige sammenhænge, navnligt i nye omgivelser. Få karriererådgiver hos Ingeniørforeningen IDA Kenneth Carstensens bedste råd til at blive mere tryg til møder og samtaler.

Artiklen fortsætter under annoncen

På trods af, hvad man ofte hører, er de færreste mennesker udelukkende er intro- eller ekstroverte. Langt de fleste har en præference for det introverte men har også ekstroverte træk - eller omvendt. Det er heldigt, mener karriererådgiver hos Ingeniørforeningen og uddannet JTI-coach, Kenneth Carstensen:

»Der er forskellige situationer i et liv, forskellige opgaver og forskellige sammenhænge, som alle kræver noget forskelligt af dig. Hvis du er meget introvert og kun har trænet den side af dig selv op, risikerer du, at det med Jungs ord bliver en vild hest, der på et tidspunkt vil kaste dig af. Det samme gælder for den ekstroverte.«

Den introverte har dog en særlig udfordring på arbejdspladsen, hvor det ofte gælder om at være synlig til møder, at skulle fremføre tanker uden forberedelsestid og udvise entusiasme for nye tiltag.

Leder du introverte medarbejdere? Lær at få dem i tale, når der holdes møde.

Herunder kommer Kenneth Carstensen med sine 5 bedste råd til den introverte:

1) Øv dig på smalltalken

Mange introverte bryder sig ikke om den indledende smalltalk før et møde og kan have svært ved at se, hvorfor de skal bruge tid og kræfter på den. Kenneth Carstensen understreger dog, at smalltalken kan have stor betydning:

»Du må aldrig underkende betydningen af at etablere den gode stemning. Selvom du måske hader smalltalken, signalerer den, at du har en interesse i og respekt for din samtalepartners måde at forstå og kommunikere ting på. Omvendt kan din tavshed få dig til at virke uimødekommende, strategisk eller ligefrem langsomt opfattende. På den måde er smalltaken en væsentlig forudsætning for et godt møde eller en god opgaveløsning.«

Heldigvis kan smalltallk læres: Kenneth Carstensen foreslår, du minder dig selv om, at det faktisk kan have et formål at smalltalke. Hvis du synes, smalltalk let bliver enten for personligt eller for overfladisk så start op med at drøfte noget fagligt, noget der interesserer dig. Og start med at øve dig face to face med en enkelt samtalepartner, fremfor at der er alt for mange tilstede.

2) Kom hurtigere ind i samtalen

Introverte har ofte en tendens til at være for afventende, og begynder derfor for sent at spørge ind til fx mål og succeskriterier for et projekt/et nyt job etc. Samtidig bruger de mange kræfter på at forberede sig mentalt på at afleveres deres replikker, så opmærksomheden ikke altid er rettet særligt meget mod modtageren.

»Som introvert vil man ofte forberede sig på et møde på forhånd. Mange kommer som hovedregel for sent ind med deres spørgsmål og egne ideer. De får ikke spurgt nok ind til forventninger og bygger på antagelser i stedet for konkret viden. Samtidig kan man komme til at føle sig overhalet af andres ideer og føler, man ikke bliver hørt og inddraget og anerkendt,« advarer Kenneth Carstensen og fortsætter:

»Specifikt til jobsamtalen bør du forberede din præsentation af dig selv, så du har elevatortalen klar og veltrænet, og husk at spørge ind til virksomhedens behov - gerne indenfor de første 7 minutter. Bed dem om at uddybe og sætte flere ord på. Så er du på banen og kan læne dig tilbage og lytte efter modpartens behov.«

Som leder er det ekstra vigtigt, at du er opmærksom på din kommunikation: Måden, du taler på, har konsekvenser for, hvilke reaktioner du får fra dine medarbejdere.

Lær de 7 forskellige sprog enhver leder bør kende – og hvornår du skal bruge hvilket.

3) Tilpas dig til situationen

God kommunikation retter sig mod din samtalepartner, og tilpasser sit udtryk alt efter hvilke personer, kulturer og situationer, det drejer sig om. Det gælder derfor om ikke at blive for ensidig, men udvikle en god balance mellem det introverte og ekstroverte og bruge det alt efter den konkrete situation.

»Er du ultraintrovert, vil du have gavn af at åbne dig op mod verden og træne dig til at komme tidligere frem med dine ideer, også selvom de ikke er 100 % gennemtænkte endnu. Bed eventuelt om en tænkepause undervejs i mødet, så du ikke skal tale, før du har nået at tænke. Og accepter, at du måske bliver afbrudt af en ekstrovert. Det er ikke et tegn på, de ikke vil høre på dig, men på at den ekstroverte udvikler sine tanker gennem dialogen,« siger Kenneth Carstensen.

For mange er det at skulle tale foran en hel forsamling det største rædselsscenarie af alle. Men nervøsiteten kan overvindes. Få gode råd til at bekæmpe talerskrækken her.

4) Bliv synlig - uden at tabe dig selv

»Som en introvert i en ekstroverteret verden er du nødt til at lære at blive mere synlig. Det er gammelkendt viden, at det i højere grad er introverte, der rammes af opsigelser, så det er vigtigt, at du synliggør dine resultater og danner et netværk, der hjælper dig til den næste opgave. Derudover vil du opleve, at du pludselig får meget mere anerkendelse for de ting, du laver, som har været usynlige for andre hidtil.«

Kenneth Carstensen anbefaler, at du starter med at finde et “friendly face”. Vælg en kollega, du er tryg ved, og øv dig på at fortælle ham eller hende om de resultater, du har opnået, i en tryg og venlig atmosfære. Efterhånden kan du fortsætte med mere perifære kolleger.

5) Giv udtryk for din begejstring

I forlængelse heraf bemærker Kenneth Carstensen, at mange introverte ikke er så gode til at give udtryk for deres begejstring. Det kan skabe problemer, og du risikerer, at folk tolker din manglende (synlige) begejstring som kritik, arrogance eller generel negativitet. Omvendt er livet heller ikke en dans for roser, bare fordi man er ekstrovert. Her er de 5 mest almindelige fordomme om ekstroverte.

»Det falder ikke introverte naturligt at juble højt og slå ud med armene, men det kan skabe misforståelser, hvis du virker mindre glad eller tilfreds med en opgave, et samarbejde, en ny kollega eller lignende - hvis du vel at mærke er glad for det. Så øv dig i at give mere udtryk for din begejstring på en måde, der føles naturlig for dig.«

Kenneth Carstensen har en lederuddannelse som Pathfinder, Narrativ proceskonsulent, certificeret testbruger, uddannet JTI-coach siden 1994, samt en efteruddannelse i Positiv Psykologi. Han arbejder som er karriererådgiver hos Ingeniørforeningen IDA.

Artiklen er oprindeligt bragt på universe.ida.dk.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Afkastene i Sampensions markedsrenteprodukt 3 i 1 Livspension har været ganske pæne og landede i 2016 på 8,4 % for en 45-årig kunde med moderat risiko. Dermed placerer Sampension sig foran mange konkurrenter på årets afkast.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen