Del : SMS
Berlingske Business

Integration af flygtninge foregår i store virksomheder

23BUSBilka4.jpg
34-årige Naji Hasan Hemsh (til venstre) og 43-årige Mohammad Nazir Salaheddin Arar deltager i Bilkas sprog­undervisning side­løbende med, at de passer deres praktikforløb i virksomheden. Foto: Claus Sjödin/CSPress.dk

Når flygtninge skal integreres retter kommunerne blikket mod de store virksomheder. Det giver stordriftsfordele og er ikke så ressourcekrævende som samarbejde med små virksomheder.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hos Bilka i Kolding møder ti syriske flygtninge hver dag ind på arbejde sammen med de cirka 500 andre kolleger, som har fast arbejde i varehuset.

Men mens de fastansatte kollegers primære opgave er at sikre hurtig betjening af og god service for kunderne, har 34-årige Naji Hasan Hemsh, der arbejder i parfumeafdelingen, og 43-årige Mohammad Nazir Salaheddin Arar, der arbejder i kolonial­afdelingen, og de øvrige flygtninge også en anden opgave. Nemlig at lære dansk hurtigst muligt. Derfor arbejder de tre timer i butikken og får tre timers undervisning hver dag.

»Resultatet er, at de lærer dansk langt hurtigere, end hvis de kun gik på sprogskole. Det bliver mere virkelighedsnært,« fortæller Annette Wittrup, der er HR diversity partner i Dansk Supermarked, som ejer Bilka og er tilknyttet projektet i Kolding.

»Vi gør meget ud af at forklare flygtningene, at deltagelse i vores sprogskole i Bilka ikke er en garanti for at få et job. Det handler om at lære sproget og det danske arbejdsmarked at kende. Vi er heller ikke gået ind i projektet med det formål at skaffe arbejdskraft; vi gør det mere ud fra en holdning om, at vi er en stor virksomhed med mange ufaglærte job, og derfor har vi et samfundsansvar,« siger Annette Wittrup.

Flygtninge skal hurtigt ud i praktik

En rundringning til en række virksomheder viser, at det fortsat er et fåtal af virksomheder, der har flygtninge i virksomhedspraktik, løntilskud eller på anden måde er direkte involveret i at integrere flygtninge, og det er især store virksomheder med mange ufaglærte, der er længst fremme.

12BUSLEBANON-ENERGY.jpg

Det bekræftes af Lars Larsen, partner i konsulentfirmaet LG Insight, der lever af at foretage analyser og rådgive kommunerne om blandt andet integration af flygtninge.

LG Insight har fundet frem til, at den bedste måde at gøre flygtninge selvforsøgerne på er ved at få dem hurtigt ud i praktik i virksomhederne samtidig med, at de får sprogundervisning.

»Kommunerne har lettest ved at samarbejde med store virksomheder og indgå samarbejdsaftaler med dem. Store virksomheder har et stort rekrutteringsbehov, og samtidig kan kommunernes jobcentre opnå stordriftsfordele ved at sende ti flygtninge ud i én virksomhed i stedet for at skulle sende dem ud i ti forskellige virksomheder,« siger Lars Larsen.

Slagelse Kommune er ifølge LG Insights analyse den kommune i Danmark, der har størst succes med at gøre flygtninge selvforsørgende. Det skyldes blandt andet, at kommunens jobcenter går målrettet efter at få flygtningene ud i virksomhedsforløb, der har en realistisk chance for at ende med et ordinært job.

15BUS20150514-161430-3.jpg

Slagelse Erhvervscenter hjælper kommunen med at komme i kontakt med virksomhederne.

Ifølge direktør Jens Birk kræver det som regel en vis størrelse, hvis en virksomhed skal have ressourcerne til at tage flygtninge ind.

»Der er eksempler på mindre virksomheder, men det er primært de lidt større med omkring 50 ansatte eller derover, der har ressourcerne. Og så er et godt samarbejde med sprogskolerne helt afgørende. Det er vigtigt, at flygtningene hurtigst muligt får lært dansk,« siger Jens Birk.

Afstemning af forventninger

Ifølge Jens Birk er opgaven med at integrere flygtninge ikke nødvendigvis let.

Stordalen

»Det kræver i første omgang, at man forventningsafstemmer med virksomhederne, så de er klar over, at de ikke fra begyndelsen får en fuld arbejdskraft. Flygtningene er ikke klar til at yde 100 procent fra dag ét, men har brug for at få lært sproget og arbejdskulturen. Derfor tager vi en strategisk snak med virksomhederne for at give dem et realistisk billede af, hvad de går ind til, og for at give dem et billede af, hvad den pulje af nye tilflyttere, vi har fået, kan. Vi lægger ikke skjul på, at det kræver en stor indsats,« siger Jens Birk.

Hos Dansk Supermarked oplever Annette Vittrup også, at det er en fordel at være en stor virksomhed i samarbejdet med kommunerne. Dansk Supermarked opgør ikke sine medarbejdere efter deres etniske baggrund, men vurderer, at omkring 100 flygtninge p.t. arbejder i forskellige forløb rundt om i supermarkeder over hele landet.

Flere vil komme til i den kommende tid. Ud over sprogskoleprojektet i Kolding har Bilka et lignende projekt i Kalundborg, og 1. oktober åbner fem lignende projekter i Odense, Assens, Aarhus, Roskilde og på Frederiksberg.

Annette Vittrup understreger, at deltagelse i Bilkas sprogskoleforløb ikke er en garanti for job i varehuset.

Marcin

En stor succesrate

Rengørings- og servicevirksomheden ISS er en anden stor dansk virksomhed, der løbende hjælper flygtninge i gang på arbejdsmarkedet.

Lige som Dansk Supermarked har selskabet ingen opgørelse over medarbejderne efter etnisk herkomst, men har de første otte måneder af i år fået henvist 115 ikke-danskere til danskundervisningsforløb kombineret med praktik.

Praktikken foregår i ISS’ egne afdelinger, hos ISS’ kunder eller i andre virksomheder, som ISS samarbejder med. Foreløbig har 66 af dem gennemført et forløb og heraf er 15 allerede i ordinære job.

»Det er ofte borgere, som er dårligt integrerede og langt fra arbejdsmarkedet, når vi begynder, succesraten er høj, og det afspejles i den offentlige villighed til at bruge os,« siger Lotte Hjortlund Andersen, chef for Jobudviklingscenter og CSR hos ISS Danmark.

11BUSDorte-Krak.jpg

Ifølge Lotte Hjortlund Andersen er der brug for ekstra tålmodighed med flygtninge, når de skal integreres på en arbejdsplads, fordi de kan være traumatiserede.

Ifølge hende er der tre ting, der kan gøre et integrationsforløb i en virksomhed til en succes, nemlig at der er tale om håndholdte forløb med individuel støtte, at den enkelte får en praktikplads og opkvalificering, der rent faktisk passer til vedkommende, at arbejdsgiveren bliver motiveret til at give kandidaten en chance og endelig hjælpsomhed med praktiske problemer.

ISS er blandt de virksomheder, der er inviteret med til torsdagens topmøde på Marienborg, hvor statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) mødes med repræsentanter for organisationer, kommuner og virksomheder for at finde ud af, hvordan man kan få flygtninge hurtigt i job og uddannelse.

En anden virksomhed, der også skal være med til topmødet, er byggekoncernen NCC. Virksomheden har p.t. ingen flygtninge i særlige forløb, men den aktuelle situation har gjort indtryk, og virksomheder er derfor i fuld gang med at finde ud af, hvordan den kan tage sin del af ansvaret.

11BUSmarcin.jpg

»I Aarhus har vi i tre år kørt en virksomhedsskole for unge, der har svært ved at komme i gang med job og uddannelse. Det har vi gode erfaringer med og derfor ser vi nu på, om vi kan tilpasse konceptet til flygtninge,« siger stategidirektør hos NCC, Martin Manthorpe, der mener, det er afgørende, at kommuner, fagforeninger og virksomheder sætter sig sammen og diskuterer nye løsningsmodeller.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere