Jeg må erkende, at jeg nu tilhører gruppen af langtidsledige og trods solid erfaring og succés med eksportmarkedsføring ikke er kommet til jobsamtale nogen steder efter over 100 ansøgninger.
Blandt de jobs jeg har søgt, er der mange hvor jeg tror, jeg helt sikkert var kommet til jobsamtale, hvis jeg havde været 37 år og ikke 57 år.
Det er et paradoks, for de færreste 37 årige har den erfaring, som jeg nu har, med bl.a. at få danske produkter ind på nye markeder. F. eks det gigant store og nære russiske marked. Hvorfor gør danske virksomheder ikke mere der? Hvorfor tror de, at unge personer kan hjælpe bedre med det end vi med erfaringen? Tror virksomhederne, at man er stiler efter at gå på efterløn som 60 årig. Personligt har jeg ingen planer om det, og jeg ved at mange i lignende situation også helst vil arbejde længe endnu.
Skrevet af Leif Rosenstjerne, Fredag den 29. oktober 2010, 11:59
De langtidsledige skal da bare søge nogle jobs - mindst 2 om ugen - så skal de nok få arbejde!!!
Det er da hvad Inger Støjsender siger.
Lad os komme over til et mere realistiske udgangspunkt i form af mængden af tilgængelige jobs og ikke alt det pladder med, at der ER så meget brug for arbejdskraften.
Skrevet af Jay Larsen, Fredag den 29. oktober 2010, 06:13
Man bliver så ufattelig træt af at høre på politikernes ævl om, at vi skal blive længere på arbejdsmarkedet.
Hvad har de tænkt sig? At vi skal gå og glo nu og vente på at komme i job som 65 årige?
Hvis politikere havde ægte visioner, så lancerede de en lovgivning, der tilbød uddannelse fra første dag som arbejdsløs - ikke mere eller mindre gode aktiveringstilbud, som i mange tilfælde ikke fører til noget, blot gør os modløse og nedværdiget.
Tænk hvis man kunne blive klogere hver gang, man var uden for arbejdsmarkedet? Hvilken styrke for et samfund hele tiden at opgradere arbejdskraftreserven. De 6 ugers selvvalgt uddannelse, som man har ret til i dag, er godt, men alt for lidt og hvad skal man så, når de uger er gået?
Prøv at sammenligne med et fodboldhold, hvor spillerne på udskiftningsbænken med kort varsel er klar til at træde ind på arenaen - og ofte gør den afgørende forskel. De spillere skal naturligvis være i samme form, som de 11 der er udtaget til at starte inde.
Vi arbejdsløse skal holde os selv i form - men hvordan? Vi må ikke spille med på noget hold - vi er heller ikke med under træningen. Nej, vi er sendt i skammekrogen.
Politikere - tænk nyt! Vi er i en ny verden hvor den 3. verden har føretrøjen på alle fronter også indenfor forskning og udvikling. Det Vestas har gjort i denne uge er et uhyggeligt tegn på, hvor vi er på vej hen.
Skrevet af Leif Rosenstjerne, Fredag den 29. oktober 2010, 12:15
Kommentarer
Paradoks at erfaring er et problem!
Jeg må erkende, at jeg nu tilhører gruppen af langtidsledige og trods solid erfaring og succés med eksportmarkedsføring ikke er kommet til jobsamtale nogen steder efter over 100 ansøgninger.
Blandt de jobs jeg har søgt, er der mange hvor jeg tror, jeg helt sikkert var kommet til jobsamtale, hvis jeg havde været 37 år og ikke 57 år.
Det er et paradoks, for de færreste 37 årige har den erfaring, som jeg nu har, med bl.a. at få danske produkter ind på nye markeder. F. eks det gigant store og nære russiske marked. Hvorfor gør danske virksomheder ikke mere der? Hvorfor tror de, at unge personer kan hjælpe bedre med det end vi med erfaringen? Tror virksomhederne, at man er stiler efter at gå på efterløn som 60 årig. Personligt har jeg ingen planer om det, og jeg ved at mange i lignende situation også helst vil arbejde længe endnu.
No problem!!!
De langtidsledige skal da bare søge nogle jobs - mindst 2 om ugen - så skal de nok få arbejde!!!
Det er da hvad Inger Støjsender siger.
Lad os komme over til et mere realistiske udgangspunkt i form af mængden af tilgængelige jobs og ikke alt det pladder med, at der ER så meget brug for arbejdskraften.
Helt enig!
Man bliver så ufattelig træt af at høre på politikernes ævl om, at vi skal blive længere på arbejdsmarkedet.
Hvad har de tænkt sig? At vi skal gå og glo nu og vente på at komme i job som 65 årige?
Hvis politikere havde ægte visioner, så lancerede de en lovgivning, der tilbød uddannelse fra første dag som arbejdsløs - ikke mere eller mindre gode aktiveringstilbud, som i mange tilfælde ikke fører til noget, blot gør os modløse og nedværdiget.
Tænk hvis man kunne blive klogere hver gang, man var uden for arbejdsmarkedet? Hvilken styrke for et samfund hele tiden at opgradere arbejdskraftreserven. De 6 ugers selvvalgt uddannelse, som man har ret til i dag, er godt, men alt for lidt og hvad skal man så, når de uger er gået?
Prøv at sammenligne med et fodboldhold, hvor spillerne på udskiftningsbænken med kort varsel er klar til at træde ind på arenaen - og ofte gør den afgørende forskel. De spillere skal naturligvis være i samme form, som de 11 der er udtaget til at starte inde.
Vi arbejdsløse skal holde os selv i form - men hvordan? Vi må ikke spille med på noget hold - vi er heller ikke med under træningen. Nej, vi er sendt i skammekrogen.
Politikere - tænk nyt! Vi er i en ny verden hvor den 3. verden har føretrøjen på alle fronter også indenfor forskning og udvikling. Det Vestas har gjort i denne uge er et uhyggeligt tegn på, hvor vi er på vej hen.