Fagforeningen HK/Privat har indgået forlig om ny overenskomst med DS Håndværk og Industri.
3. marts 2010, 17:30 – opdateret 3. marts 2010, 17:34
Forliget indgår i et samlet mæglingsforslag, og HK/Privat anbefaler forliget under betingelse af, at mæglingsforslaget indeholder en afskaffelse af 50 %-reglen.
- Vi har forbedret mulighederne for efteruddannelse, idet man nu har ret til to ugers kompetenceudvikling med fuld løn, hvor man tidligere kun kunne få 85 procent, og desuden kan man overføre en uge til året efter, siger faglig sekretær i HK/Privat Jette Susanne Andersen.
Derudover indeholder forliget de elementer der også indgår i industriforliget mellem Dansk Industri og CO-Industri. DS Håndværk og Industri er en arbejdsgiverforening udenfor Dansk Arbejdsgiverforening, og derfor indeholder overenskomsten ingen 50 %-regel, men da forliget vil indgå i et samlet mæglingsforslag fra forligsmanden, vil HK/Privat kun anbefale et ja, hvis 50 %-reglen bliver afskaffet.
Forliget omfatter godt 1.000 ansatte.

































Berlingske Forum - Skriv kommentar
Husk: Hold en god tone i debatten