Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Her vil Danmarks ungdom arbejde

Novo Nordisk, IKEA eller Google? Se, hvilke virksomheder danske studerende synes er mest eftertragtede.

5 Kommentarer

Danske studerende holder sig ikke tilbage, når de skal vælge, hvilke arbejdsgivere der er mest eftertragtede. Samtidig spottes en tendens til, at IT-uddannede har tænkt sig at søge udenlands, mens økonomi- og businessuddannede helst vil blive hjemme. Det viser en undersøgelse fra headhunterfirmaet Universum.

Se billedserien: Her vil Danmarks ungdom arbejde

For studerende, der læser økonomi eller business, hedder Danmarks mest eftertragtede arbejdsgiver fortsat Vestas. For andet år i træk løber vindmøllegiganten med titlen foran A.P. Møller - Mærsk. Tredjepladsen går til Lego, som dermed springer tre pladser frem fra en plads som nummer seks i sidste års undersøgelse. I det hele taget domineres listen af danske virksomheder.

Blandt de danske IT-studerende er Google den mest eftertragtede arbejdsplads efterfulgt af IBM og Microsoft. Job inden for computerspil-industrien er også populære. Således ligger IO Interactive nummer fire på listen, der først på femtepladsen, Vestas, kan fremvise en dansk virksomhed.

Årets højdespringere inden for økonomi- og businesskategorien er blandt andre Velux, BCG, Nestlé, IKEA og Unilever, der alle stiger mere end fem pladser. Nordea fortsætter en lang periode med fremgang på listen og er nu i top 20.

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten
Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren, dog skal alle felter udfyldes.

Kommentarer

Thomas

Så sidder man tilbage med indtrykket af hvad man så skal bruge den information til.
Da jeg var lille og gik i 3 klasse, ville jeg helst være politimand eller astronaut.
Jeg endte så i en lidt anden karriere, og det har bestemt været et godt liv alligevel.
Jeg har forstået man har lavet undersøgelsen for at finde ud af de unges karriereplaner, men man burde nok have lagt den i retning af at disse virksomheder var gode til at interessere kandidater igennem branding, artiklen får det til at lyse som om kandidaterne går direkte fra uddannelsen og ind i virksomheden. Det er da langtfra tilfældet.

Savner meget en problemstilling til konklusionen på artiklen, i retning af hvad budskabet i denne reelt er.

Danmarks ungdom?

Det er temmelig misvisende med den overskrift, når det i artiklen kun drejer sig om økonomi-, business- og IT-studerende.

Der findes dog mange andre studier med samfundsnyttigt sigte.

IO Interactives

"IO Interactive nummer fire på listen, der først på femtepladsen, Vestas, kan fremvise en dansk virksomhed"
IO Interactives er danske (Dem bag Hitman- og Kane & Lynch serien), og holder til i København, men det har folk måske glemt?

Det ændrer ikke

Det ændrer ikke noget ved at IO's hovedkvarter ligger i København, og derfor i DK.




Markedet lige nu