Del : SMS
Berlingske Business

Her vælter det frem med flest nye job

Walking people
Danmarks Statistik opgør beskæftigelsen i 11 forskellige brancher, og der er plus på kontoen i stort set samtlige brancher. Der er kommet lidt over 14.000 nye job inden for handel og transport. Den branche er derved topscoren, når det gælder om at få danskerne i arbejde. Foto: Iris.

Der er kommet lidt over 14.000 nye job inden for handel og transport. Den branche er derved topscoren, når det gælder om at få danskerne i arbejde, viser nye beregninger.

Artiklen fortsætter under annoncen

Danskerne er begyndt at bruge flere penge, og det er i høj grad inden for handel og transport, at nye job vælter frem. Det er den branche herhjemme, hvor der er størst fremgang i beskæftigelsen. Nummer to på listen er erhvervsservice efterfulgt af byggeriet.

Kategorien erhvervsservice er en blandet landhandel, der dækker over virksomheder inden for blandt andet rengøring, men også eksempelvis revision.

Den nye jobliste fremgår af beregninger, som fagforeningen 3F har lavet for Berlingske Business. Den er lavet på baggrund af de seneste tal for udviklingen i beskæftigelsen fra Danmarks Statistik. I opgørelsen kan man se, at der er pænt gang i det danske arbejdsmarked. Sidste år blev der i alt skabt 42.100 nye job herhjemme.

Jobcenterserie

Landets største talfabrik i form af Danmarks Statistik opgør beskæftigelsen i 11 forskellige brancher, og der er plus på kontoen i stort set samtlige brancher. Kun inden for finansiering og forsikring er der en nedgang i antal job.

Cheføkonom i 3F Frederik I. Pedersen fremhæver, at udviklingen det seneste år dækker over 44.300 flere job i den private sektor, mens der blev tabt 2.300 job inden for det offentlige. Og selv om den private beskæftigelse er steget med 91.000 siden foråret 2013, er vi stadig 100.000 under niveauet fra før finanskrisen ramte beskæftigelsen og slog benene væk under den danske økonomi.

Business concept, working in office

Fremgangen kan fortsætte

Frederik I. Pedersen mener godt, at fremgangen i beskæftigelsen kan fortsætte, og vi kan komme tilbage på niveauet fra før, verden gik af lave.

»2015 var et godt år for det danske arbejdsmarked. Dagens tal vidner samtidig om en stor stigning i arbejdsstyrken, da den registrerede arbejdsløshed sidste år faldt betydeligt mindre end beskæftigelsen steg. Udviklingen trækker altså flere ind på arbejdsmarkedet og minder om, at der stadig er masser af ledig kapacitet i dansk økonomi,« siger Frederik I. Pedersen og påpeger, at når der bliver skabt flere job inden for rengøring, kan det være et udtryk for, at virksomhederne er begyndt at outsource den opgave.

Det medfører, at der blive flyttet nogle job fra industrien til erhvervsservice, uden at det isoleret set skaber mere beskæftigelse.

RB PLUS Ringe udsigt til at piske ledige i job

Der er plads endnu

Ser man på den procentvise fremgang i beskæftigelsen, er det inden for branchen med information og kommunikation, hvor det går bedst. Målt på den måde er byggeriet nummer to på listen.

Cheføkonom i Dansk Byggeri Bo Sandberg påpeger, at bygge- og anlægsbranchen traditionelt er meget konjunkturfølsom og var i dyb krise i perioden 2009 til 2013.

I de seneste to år er udviklingen vendt til fremgang, både når det gælder beskæftigelsen og omsætningen.

»Nybyggeriet af boliger er på vej op fra et lavt udgangspunkt og en række store offentlige projekter som Metro Cityringen og superhospitalerne fylder godt i ordrebøgerne. Dertil kommer flere bolighandler, hvilket giver nye renoverings-/vedligeholdelsesopgaver, da det typisk er omkring ejerskifte, boligerne renoveres,« siger Bo Sandberg, der er enig med 3F i, at der for byggeriets vedkommende er nok arbejdskraft herhjemme lige her og nu.

Flere ledige på dagpenge kommer i arbejde RB PLUS Stejl Thornin

»Vi forventer ny fremgang i beskæftigelsen også i år. Men så nærmer vi os det niveau, som har været gennemsnittet for byggeriet de seneste mange år. Det er på omkring 160.000 beskæftigede inklusive selvstændige. Derved også sagt, at vi mener stadig, at der er ledig kapacitet, når det gælder de timelønnede. Men vi skal være opmærksomme på, at der er begyndt at komme flere udfordringer med at rekruttere folk til en række specialfunktioner som ingeniører og byggepladsledere,« siger Bo Sandberg.

Han understreger, at de mindre ungdomsårgange snart vil slå igennem, og han regner med, at byggeriet i 2018 vil stå over for en generel mangel på faglært arbejdskraft.

09BUSMatias-Moel-Dalsgaard-.jpg

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere