Del : SMS
Berlingske Business

Han er for dygtig til jobbet

Peter Sidelmann fik at vide han var overkvalificeret til et job
Peter Sidelmann fik at vide han var overkvalificeret til et job Foto:

Et højt karaktergennemsnit og erfaring fra ind- og udland kan tilsyneladende være en stopklods, når det nye arbejde skal landes. Det har Peter Sidelmann oplevet på egen krop.

Artiklen fortsætter under annoncen

»Tænk, at den største udfordring for at komme videre i sin karriere kan være gode kvalifikationer, solide kompetencer og høje ambitioner.«

Ordene kommer fra 37-årige Peter Sidelmann. For ham er det ikke nyt at få afslag med begrundelsen at være overkvalificeret. Det er sket op til flere gange, at det nye job lå lige til højrebenet. Alligevel kom noget i vejen.

»For mange, jeg møder, er det helt uforståeligt, at jeg kan sidde med 10,7 i snit på min cand.merc. fra CBS, have flerårig konsulent-, projektleder- og undervisererfaring samt international projektledercertificering og akkrediteret coachuddannelse – og så gang på gang modtage afslag på selv praktikpladser og løntilskudsstillinger. Men sådan er min situation p.t.,« forklarer Peter Sidelmann.

Han har været ledig i to år med enkelte småjob og har sideløbende lavet frivilligt arbejde i flere organisationer – i øjeblikket hos Skolelederforeningen.

»For mig er det en lidt omvendt logik, når svarene efter ellers vellykkede samtaler er: »Vores opgaver er ikke helt oppe på dit niveau, så vi vil nok ikke kunne fastholde dig i samme stilling på lang sigt«, og »vi tror, at du hurtigt vil søge flere udfordringer i dine opgaver og større ansvar i organisationen«.«

Fanget i karrierelimbo

Peter beskriver situationen som at være fanget i et karrierespring, hvor man hverken kan komme op eller ned. Eller til siden, for den sags skyld.

»Uanset hvor jeg søger, møder jeg oftest afslag begrundet i overkvalifikationer. Forleden fik jeg en uopfordret henvendelse omkring en lederstilling fra en stor dansk fødevarekoncern i den anden ende af landet. Til samtalen fik vi matchet kompetencerne og opgaverne, forhandlede løn og aftalte, at jeg skulle vende tilbage med hensyn til nogle detaljer omkring ny bolig og transport,« fortæller Peter Sidelmann, der regnede med, at stillingen på det tidspunkt stort set var i hus.

»Efter samtalen melder jeg positivt tilbage og får så at vide, at de har konverteret stillingen til et lavere niveau med henblik på at få en uerfaren ind, som kan blive i stillingen i minimum tre år og udvikle sig til mit nuværende niveau. De sagde, at jeg med mine kvalifikationer for hurtigt ville søge flere udfordringer i virksomheden, og det havde de faktisk ikke behov for lige nu.«

Peter Sidelmann beskriver afslagene som frustrerende:

»Det er meget frustrerende, men jeg accepterer præmissen om, at jeg er overkvalificeret, og så forklarer jeg arbejdsgiveren, at jeg faktisk ser jobbet som mulighed for at blive endnu bedre til det, jeg allerede kan,« siger Peter Sidelmann.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere