Del : SMS
Berlingske Business

Freelancere flytter op i skyen

28BUSkim2-153426.jpg
»Vi er ikke maskinstormere i HK. Den digitale udvikling er kommet for at blive, og mange af vores medlemmer synes godt om det,« siger HK-formand Kim Simonsen, som dog opfordrer arbejdsgivere og politikere til at tage udviklingen alvorligt. Foto: Sophia Juliane Lydolph

Den digitale økonomi vil få flere og flere danskere til at arbejde som freelancere eller freelancelignende vilkår. Det konkluderer en ny rapport fra tænketanken Cevea. HK-formand Kim Simonsen advarer om, at hundredtusinder af danskere kan stå uden socialt sikkerhedsnet ved sygdom, barsel eller pension.

Artiklen fortsætter under annoncen

Nicholas driver et lille designbureau. Han tilbyder at designe websider og brochurer for omkring 400 kr. i timen. Kunderne er godt tilfredse, for hans rating ligger på 100 pct.

Sammen med Oscar, som er softwareudvikler, og Carsten, der gerne vil skrive til medier i hele verden, om en sportsgren, han har dyrket i mange år, hører Nicholas til blandt de knap 1,2 mio. freelancere verden over, som i dag har en profil på verdens største jobformidlingsplatform, Upwork.com.

Upwork.com, der er en fusion af to andre jobformidlingsplatforme, begyndte i lighed med andre platforme af samme type med at formidle løsningen af arbejdsopgaver inden for IT og softwareudvikling i skyen. Men det, der viste sig at være en smart, billig og effektiv måde at løse opgaver på i IT-branchen, breder sig nu i stigende grad til andre arbejdsopgaver inden for administration og service, der tidligere blev udført internt i virksomhederne.

Det konkluderer en ny rapport fra tænketanken Cevea om digitalisering af arbejdsmarkedet udarbejdet for fagforbundet HK.

Hver tredje freelancer i USA

Tendensen er indtil videre mest udbredt i lande som USA og Storbritannien. I USA anslår fagforeningen The Freelancers Union, at 54 mio. amerikanere eller 34 pct. af arbejdsstyrken arbejder som freelancer eller på freelancelignende vilkår. Tallet omfatter dog alt fra fuldtidsfreelancere til såkaldte moonlightere, som supplerer en fast indtægt med nogle få timers freelancearbejde.

Der findes ikke tilsvarende undersøgelser i Europa og Danmark, men Cevea vurderer, at omfanget vil være mindre i f.eks. Danmark, fordi der ikke er samme tradition for denne type arbejde.

martin

Cevea har i sin analyse valgt at se på Upwork.com for at finde ud af, hvordan et voksende arbejdsmarked i skyen påvirker det danske arbejdsmarked.

I første uge af november 2015 havde omkring 1.650 danskere en profil hos Upwork.com, men det var begrænset hvor mange, der rent faktisk har udført opgaver formidlet af platformen. Kun omkring hver tiende dansker med en profil havde udført opgaver.

Timelønnen ligger typisk ifølge Cevea på omkring 150 kr. Der betales ikke pension og andre sociale udgifter, og Upwork skal have ti pct. af indtægten for at formidle opgaven.

Selv om antallet af danskere i det, nogle har døbt »menneskeskyen«, i øjeblikket er begrænset, forudser Cevea, at fænomenet vil vokse markant herhjemme i de kommende år.

Vagt i gevær

Forbundsformand for HK Kim Simonsen er som udgangspunkt positivt stemt over for udviklingen, blandt andet fordi han erkender, at mange HK-medlemmer rent faktisk gerne vil arbejde som frie fugle, der selv bestemmer, hvornår, hvor længe og for hvem de arbejder.

»Vi er ikke maskinstormere i HK. Den digitale udvikling er kommet for at blive, og mange af vores medlemmer synes godt om det,« siger Kim Simonsen.

pix-DESI

Alligevel råber han vagt i gevær og sender en kraftig opfordring til både arbejdsgivere og politikere om at tage udviklingen alvorligt.

»Fortsætter tendensen, sådan som den har gjort i udlandet, kommer vi til at stå med hundredtusinder af danskere, som ikke er dækket af overenskomst eller på anden måde omfattet af et socialt sikkerhedsnet ved sygdom, barsel, eller når de skal på pension. Det er et problem for den enkelte, men også for samfundet, for det er jo samfundet, der kommer til at stå med regningen, hvis folk ikke har sparet op til pension eller løn under sygdom,« siger Kim Simonsen.

Han opfordrer derfor politikere og arbejdsgivere til at sætte sig sammen og finde ud af, hvordan de nye måder at arbejde på kan passes ind i dansk lovgivning og den danske arbejdsmarkedsmodel, hvor fagforening og arbejdsgivere har tradition for at aftale løn- og arbejdsforhold. Samtidig bør politikerne også se på, hvordan de sikrer, at virksomhederne bag platforms- eller on demand-økonomien overholder dansk lovgivning og f.eks. betaler skat i Danmark.

Kortlægning af fænomenet

»Der er brug for en kortlægning af fænomenet, for at vi bliver enige om definitionerne og for, at vi finder ud af, hvordan vi får det nye til at spille sammen med dansk lovgivning og danske traditioner. Noget af det, der foregår, er bare en ny måde at gøre noget, vi kender på. F.eks. er udlejning af værelser via AirBnB og udlejning af sommerhuse via Dansommer langt hen ad vejen to sider af samme sag. Men andre fænomener som Upwork ændrer fundamentalt ved den måde, vi arbejder på,« siger Kim Simonsen.

LisbethOdgaard

Dansk Erhverv er indtil videre tilbageholdende med at udtale sig om, hvorvidt der er brug for at gøre noget særligt lovgivningsmæssigt eller i forhold til overenskomsterne, når det gælder den nye måde at arbejde på i on demand-økonomien. Til gengæld er man stærkt optaget af at sikre, at de nye tjenester, der dukker op, uanset om de hedder Uber, AirBnB eller Upwork, og danske virksomheder opererer på lige vilkår.

»Der er tale om nye former for tjenester, som udfordrer den måde, man driver virksomhed på. Vi så gerne, at man nedsatte f.eks. en teknologikommission, som kan se på, hvordan vi kan udnytte de muligheder bedst muligt. Det handler både om at sikre størst mulig udbredelse af de nye tjenester, men også at undgå en unfair konkurrencesituation,« siger underdirektør i Dansk Erhverv Geert Laier Christensen.

360 graders eftersyn

Ifølge Geert Laier Christensen handler det både om, at nogle virksomheder ikke betaler skat, og om andre former for regulering, forbrugerbeskyttelse og sikkerhedskrav.

»Vi har brug for et 360 graders eftersyn for at se, om vi har den rette regulering, den rette uddannelse, de rette sikkerhedskrav, osv. Et udgangspunkt kunne være, at man lemper reglerne både for eksisterende og nye virksomheder. Det vigtige er, at man ikke ender med, at de nye virksomheder løber med det hele, fordi de kan styre uden om en regulering, som de gamle virksomheder skal overholde,« siger Geert Laier Christensen.

q

HK er da heller ikke alene om sin indledende manøvre for at få den nye digitale økonomi og de nye arbejdsformer indarbejdet i den danske arbejdsmodel og dansk lovgivning.

Tidligere i december fortalte LOs nye formand, Lizette Risgaard, til Berlingske, at hun ønsker dialog med de nye, platforms­baserede virksomheder.

Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) holder juleferie. Det har derfor ikke været muligt at få en kommentar. Det samme gælder Upwork.coms ledelse, som også er optaget af julen ifølge selskabets presse­afdeling.

robot

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere