Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Erhvervseliten sammen om at tiltrække udlændinge

Toppen af det danske erhvervsliv har dannet et konsortium, som skal arbejde for at tiltrække udenlandsk arbejdskraft.

15 af de største danske virksomheder går nu sammen om et konsortium, der skal tilrække højtuddannet udenlandsk arbejdskraft.

Konsortiets opgave vil blandt andet være at bearbejde danskernes holdning overfor udlændinge og koordinere virksomhedernes indsats med at tiltrække udenlandsk arbejdskraft i samspil med det offentlige.

- Danmark har virkelig brug for de veluddannede udlændinge . Derfor skal vi være glade for og stolte over, at de vælger at komme til netop Danmark for at arbejde. Det gavner os alle, skaber velstand og beriger samfundet. Vi kan alle hjælpe til ved at være gode arbejdskolleger og interessere os for dem som mennesker. Danskerne må gerne være lidt mere åbne og mindre tilbageholdende med at invitere nye kolleger med hjem, siger Tine Horwitz, leder af Consortium for Global Talent, der i 2010 har til huse hos A.P. Møller-Mærsk og derefter på skift hos virksomhederne.

Blandt de andre virksomheder, der er med kan nævnes Lego, Nordea og Novo Nordisk.

Frem mod 2019 forventes den danske arbejdsstyrke at falde med 38.000 personer, og det efterlader et hul på det danske arbejdsmarked, som især vil mangle højtuddannede. Det skønnes, at der vil mangle 105.000 højtuddannede medarbejdere allerede i 2019.

Økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen (K) er også glad for, at toppen af erhvervslivet nu forsøger at adressere problemerne.

- Det er meget positivt, at så mange store firmaer har valgt at gå sammen og støtte op om at gøre Danmark til et attraktivt land at arbejde og bo i for højtuddannede udlændinge. Vi har stærkt brug for denne arbejdskraft og bør se på, hvordan vi yderligere kan forbedre vilkårene generelt for denne gruppe for at sikre vores velfærdssamfund i fremtiden.

 




Markedet lige nu