Egenhændigt har jeg skrevet opad stolper, nedad bloks, netop efterlønnen, er samfundets bedste investering,endda selvfinanceret, men politikerne/journalisterne , kan ikke regne.
Den arbejdsløse håndværker, som før tjente 450.000 kr fik skattevæsenet og Moms 50 % og 25 % samt afgifter ialt ca360.ooo kr og som dagpenge 204.ooo minus skat og moms ca 160.ooo kr og 400.ooo kr bliver statens tab.
Efterlønnen, opsparet 180.oookr gav undertegnede 194.ooo udbetalt over 5 år,ca 3300 kr/md og hvis mit arbejde blev givet til den arbejdsløse, sparede samfundet 364.ooo kr årligt, i forskel ,samt arbejdsstyrken blev fornyet med bedre kræfter, og ingen ønskede ovennævnte positive regnestykke, som endda er 100% rigtigt, kun Vismændene gav undertegnede ret.
Pensioner er altid billigere end dagpenge.Finn Bjerrehave Vig

Samfundets udgift til 1 politiker

Vederlag:

600.000kr løn
60.000kr skattefri tillæg
Bopælstilskud i København
Gratis DSB transport
Gratis BroBizz
Gratis SAS transport

Eftervederlag:

2 x 600.000 kr svarende til 2 års løn
Fri for A-kasse regler
Fri for pipfuglekurser

Pension:

God pensionsordning
Tidlig pensionsalder

Ministre:

Børnepension på ca. 16000kr årligt til hvert barn

http://www.information.dk/telegram/278989

bliver ansat i det private og der ikke ansættes en ny, sparer staten 600.000,- i løn, 60.000,- i skattefrit tillæg, tilskud til bopæl i København, kører ikke gratis med DSB, fri BroBizz, flyver ikke gratis med SAS, får ikke 80.000,- i kørepenge som de er ved at vedtage, koster ikke 600.000,- om året (2 år) i vederlag når de ryger ud af folketinget, + mange flere tillæg, + i det private ville de skulle betale 200.000,- eller mere i skat.

Prøv at lægge dette regnestykke sammen, som politiker ville jeg holde meget lav profil.

1 person der får 400.000 kr i årsløn splittes op i 2 stillinger hvor hver får 200.000 kr. Nu er der en borger mindre på dagpenge eller kontanthjælp.

Den der har et arbejde må af med nogle arbejdstimer og indtægt så den der ikke har et arbejde kan få nogle arbejdstimer og tjene nogle penge.

For øjeblikket er der ikke arbejde nok til at alle kan få et fuldtidsjob, så arbejdet må deles for at ligningen kan gå op.

Altså, når en dansker bliver arbejdsløs og går fra at betale 200,000 i skat til at modtage netto 100,000 i en ydelse, så koster det samfundet cirka 300,000.- ?

WOW. Det er godt nok skarpt set og korrekt lagt sammen.

Og for dem, som endnu ikke har fattet det, så er hjælpen nær :

"Cheføkonom Mads Lundby Hansen fra CEPOS mener, at det har store konsekvenser for de offentlige finanser, når en industriarbejder mister sit arbejde."

Mener han virkelig det? Jamen dog. Og i morgen mener han vel, at vand er vådt?

Skuffende iøvrigt, at artiklen ikke nævner, at en del af årssagen til, at Peder 'Industriarbejder' nu er arbejdsløs og har kostet staten 300,000.- er, at jobbet er blevet besat af en østarbejder via et vikarbureau.

Der var en gang. Sådan begynder de rigtige eventyr. Men her er en fortælling fra det virkelige liv fra tiden før moral blev erstattet af umoral, og fra tiden før nogen fandt ud af, at man kan tjene penge på de arbejdsløse.

Arbejdsløshed har altid eksisteret og har altid været en ulykke for dem det gået ud over. Uden arbejde mister man sit ellers ”gode” eksistensgrundlag og man mister penge man skal forsørge sig selv og sin familie med. Den situation oplever mange almindelige mennesker med jævne mellemrum i dag, som man også gjorde for langt over 100 år siden.

Det var derfor man organiserede sig i en rigtig fagforening og man i sin tid oprettede de solidariske arbejdsløshedskasser. Moralen var, at man ikke ville leve flot på andres bekostning og man så en ære i, at man kunne klare sig selv og have et arbejde. Selv mange arbejdsgivere så en ære i at betale sine ansatte en god løn, og de der gjorde det, manglede sjældent den kvalificerede medarbejder.

Det var i fagforeningen de ledige fik udbetalt deres understøttelse og det var også fagforeningen der formidlede den ledige til et nyt arbejde. I mange tilfælde var understøttelsen så høj (70-90 %), at de lønmodtagere der i en periode ikke havde arbejde, ikke mærkede en forringet levestandard af den årsag. De ledige kunne derfor betale deres skat, deres husleje og udgifter og fortsat købe de fleste af de vare i forretningerne, som de plejede. Det var rigtig godt for samfundet og erhvervslivet og det gav tryghed for både ledige og for de der var i arbejde.

Det var tillige - og i udbredt grad - det solidariske fællesskab og den rigtige fagforening der var med til, at forhindre den negative spiral med yderligere arbejdsløshed. Man røg heller ikke ud af systemet efter to års ledighed. Og så var det endda også muligt, at få en ”gratis” efteruddannelse i en periode uden arbejde.

Og sådan var det frem til 1970erne - og det er ganske vist. Det var dengang det begyndte det at gå den gale vej. Borgerlige politikere og borgerlige partier indledte deres korstog mod fagbevægelsen. Samtidig begyndte den gode moral at krakelere. Der blev indført en jungle af erhvervsstøtteordninger og flere og flere muligheder for fradrag i skattebetalingen. Samtidig begyndte æren i at kunne klare sig selv at smuldre. Den usolidariske egoisme begyndte for alvor at slå rod. Måske er det blevet som saglige Buster Larsen ville have sagt ”lorteland Magda”

Sagt på en anden måde ”der gik Brixtofte, Stein Bagger, restaurant ”Vejlegården”, sort arbejde og platugleri i udviklingen”.

Gode råd

I dag har vi ApS selskaber i tusindvis uden omsætning og kun med fradrag. Firmaer i tusindvis der ikke betaler skat og heller ikke vil betale overenskomstmæssig løn til de ansatte, men gerne ansætter folk i løntilskudsjob. Et helt ukontrollabelt skattefradragssystem der lader den fattige betale for den riges private overforbrug. Stop dem!

Og siden 1970erne under de skiftende borgerlige regeringer har vi oven i hatten fået TV2, vikarbureauer, private jobformidlingsfirmaer der har set deres mulighed i at tjene penge på andres elendighed. Stop dem!

Lad os få arbejdsanvisningen skal tilbage til fagbevægelsen, højere folkepension og overførselsindkomster til de dårligst stillede og højere arbejdsløshedsunderstøttelse til de ledige.

OG hvad koster det så, hvis det er en offentlig ansat der mister arbejdet? Det kunne være meget interessant at høre.

Lad os sige lønnen til en offentlig ansat er det samme som industriarbejdere, altså 423.500 kroner. Her kommer 225.000 kroner ind som personskatter. Dvs. staten betaler effektivt den offentlige ansatte 198.500 kroner om året.

Skulle denne offentlige ansatte i stedet være på dagpenge (for evigt) ville den samme regning lyde på 110.000 kroner om året.

Det vil sige at staten kunne spare 88.500 kroner om året ved at opsige en offentlig ansat med nævnte løn. Så er spørgsmålet blot om den ansatte tilfører en værdi der er større end 88.500 kroner om året.