Del : SMS
Berlingske Business

Ekspert forudser langvarig konflikt mellem 3F og Vejlegården

pix-amin skov
Vejlegårdens restauratør, Amin Skov. Foto:

Konflikten i Vejle har udviklet sig til en principiel kamp mellem de kristelige og LO-familien. Og da ingen af parterne vil tabe ansigt, kan konflikten vare mange måneder endnu, vurderer arbejdsmarkedsforsker.

Artiklen fortsætter under annoncen

En regulær udmeldelseskrig. Sådan beskriver arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet konflikten mellem 3F og Restaurant Vejlegården.

- Jeg troede egentlig, at begge parter havde en interesse i at komme hurtigt ud af det her, men det ser ikke sådan ud. Og nu er det blevet de kristelige mod LO-familien, så det kan blive meget svært, siger han.

Trods fire timers intense forhandlinger mellem Restaurant Vejlegården, Kristelig Arbejdsgiverforening (KA) og 3F lørdag kunne parterne ikke nå til enighed om en ny overenskomst, og Flemming Ibsen forudser, at det bliver en langvarig konflikt.

- Nu går der i hvert fald noget tid, før parterne kan mødes igen. Jeg tror ikke, de mødes før, Amin Skov (indehaver af Restaurant Vejlegården, red.) for alvor er blevet mør, hvilket vil sige, at sympatien i medierne skal vende. Jeg tror, der går mange måneder endnu, fortæller han.

Lige nu står Vejlegården stærkest, især fordi medierne skriver om konflikten, som var det David mod Goliat, mener arbejdsmarkedsforskeren.

- Medierne skriver om Amin Skov, som om det er den lille mand mod det store, stygge system og fagbosserne, og det gør, at 3F har svært ved at trænge igennem, forklarer han.

Ifølge Flemming Ibsen handler det for Vejlegården om principper frem for overenskomstens indhold, og det er vanskeligt for en fagforening at være oppe imod.

- Vejlegården vil ikke have en 3F-overenskomst, men en kristelig, og så er det svært at lave et forlig. For når det handler om religion, er det ultimativt, siger han og tilføjer:

- Men 3F er Danmarks største fagforening, og de kæmper sådan set også for noget principielt, men det går mere på indholdet i overenskomsten.

Flemming Ibsen beskriver parterne som to tankesæt, der står over for hinanden.

- Det er blevet principielt, og ingen vil tabe ansigt, siger han.

En mulig løsning kan ifølge Ibsen være, at man kalder overenskomsten for en kristelig overenskomst, men at man lader 3F få lov til at ændre nogle ting i den.

- 3F skal have lov til at sætte deres kraftige fingeraftryk, og så kan Amin Skov få lov til at kalde den kristelig. Men 3F vil stadig fastholde, at det skal hedde en 3F-overenskomst, og det er der, det bliver meget vanskeligt.

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere