Del : SMS
Berlingske Business

»Dræb ikke flygtningenes virketrang«

Forsker: Opsving kan skaffe job til flygtninge
En hurtig og mere præcis afklaring af flygtningenes jobkompetencer, og en geografisk placering af flygtninge, der matcher deres kompetencer og de lokale arbejdsmarked og virksomheders behov, er vigtig. Foto:

Der er brug for bedre afklaring af flygtninges kompetencer og et opgør med bureaukrati og klientgørelse i integrationsindsatsen, lyder opfordringen fra eksperter til arbejdsmarkedets parter for ud for trepartsforhandlingerne om integration, som går i gang i februar.

Artiklen fortsætter under annoncen

Når beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) på et endnu ikke defineret tidspunkt i næste måned retter på sine papirer og byder LO-formand Lizette Risgaard og DA-direktør Jacob Holbraad velkommen ved mødebordet til trepartsdrøftelser om integration af de tusindvis af flygtninge, som strømmer til Danmark, er der en vis sandsynlighed for, at snakken bliver mere lavpraktisk, end den bliver højdramatisk.

lizette

I hvert fald, hvis de tre parter vælger at følge den dagsorden, som eksperter med erfaring med og viden om integration, håber Beskæftigelsesministeren får stykket sammen.

Debatten om indslusningsløn, som ellers fylder meget i medierne, bliver delvist fortrængt af emner, som et opgør med bureaukrati og regler for reglernes skyld og med tendensen til at gøre flygtninge til klienter i det kommunale system, står også højt på ønskelisten.

15BUSDavos-Jim-Hagemann-Sna.jpg

Også en hurtig og mere præcis afklaring af flygtningenes jobkompetencer, og en geografisk placering af flygtninge, der matcher deres kompetencer og de lokale arbejdsmarked og virksomheders behov, er vigtig.

Først et stykke nede på listen kommer den varme kartoffel, nemlig spørgsmålet om, hvordan man på sigt skaffer ordinært arbejde til flygtninge, hvis kompetencer ligger langt fra hvad, der kræves af et moderne, dansk arbejdsmarked.

Hans Christian Knudsen er chef for Integrationsnet, som ejes af Dansk Flygtningehjælp og varetager integrationsopgaven for en række kommuner landet over, heriblandt Frederiksberg, Tårnby og Gentofte.

15BUSDavos-181927.jpg

Han mener, baseret på mange års praktisk erfaring med integration af flygtninge og indvandrere, at der er behov for regelforenkling og afbureaukratisering, så det bliver lettere for virksomhederne at bruge de virkemidler til integration, som findes i dag, nemlig virksomhedspraktik, løntilskud og adgangen til at tage en voksenlærlingeuddannelse. Indslusningsløn kunne også være en del af den pakke.

»Man kan opfordre de tre parter til at læne sig op ad fakta og basere deres drøftelser på fakta. Der går alt for nemt politik i den, men for os er det frustrerende, at vi kan se, at de eksisterende ordninger ikke bliver brugt i tilstrækkelig grad til flygtninge. Det bør mane til eftertanke. Blev de brugt, var der ingen grund til at diskutere indslusningsløn,« siger Hans Christian Knudsen.

Michael ring

Han peger blandt andet på det, han kalder et meget rigidt rimelighedskrav, som virksomhederne bliver mødt med, om hvor mange medarbejdere de må have i praktik eller løntilskudsjob på én gang.

Det er imidlertid ikke kun for at gøre livet lettere for virksomhederne, at Hans Christian Knudsen opfordrer regeringen og arbejdsmarkedets parter til at lempe reglerne. Det handler også om at undgå at gøre den enkelte flygtning til klient.

»Hvis ikke parterne kan blive enige om en indslusningsløn, så sørg for at det bliver mere enkelt for flygtninge at komme i praktik. Giv dem f.eks. en reel mulighed for selv at skaffe en praktikplads. Det kan de godt i dag, men det er meget svært i praksis, fordi de løber panden mod en masse regler om, at de lige skal lære dansk først, lige skal udfylde en blanket eller vente på, at tillidsmanden får skrevet under. Ofte bruger vi ikke flygtningenes egne ressourcer, og vi får ødelagt deres virketrang og initiativ med al vores bureaukrati,« siger Hans Christian Knudsen.

aaa

Her er han på linje med Dansk Arbejdsgiverforening, som har udarbejdet 67 konkrete forslag til at forbedre integrationen. Nogle af dem handler netop om at fokuserer på, at få flygtninge hurtigt ud i job, frem for f.eks. at stå stejlt fast på, at flygtninge ikke kan få et job, før de er fortrolige med at bruge det offentlige jobformidlingssystem, Jobnet.dk.

»Vi skal passe på med klientgørelsen og med at integrerer flygtninge i kommunen frem for i arbejdsmarkedet,« siger DA-direktør Jacob Holbraad.

Marcin Walaszczyk

Lars Larsen, der er partner i analyse- og konsulentvirksomheden LG Insight og rådgiver kommunerne om bedste praksis inden for integration af flygtninge, mener, at trepartsforhandlingerne bør have ekstra opmærksomhed på spørgsmålet om, hvornår og hvordan flygtningene får afklaret deres kompetencer.

»Det er et vigtigt tema for arbejdsmarkedets parter. I dag er det kommunernes ansvar. Afklaringem kan ske sammen med AMU-centrene og forskellige uddannelsesinstitutioner, men vi anbefaler, at det sker ude i virksomhederne. Det går hurtigt, og flygtningene kan samtidig selv få et indtryk af, hvad der kræves på et dansk arbejdsmarked. Og hovedparten af de ny ankomne skal ind på det ufaglærte arbejdsmarked, fordi de ikke har medbragte forudsætninger for at gennemføre en uddannelse,« siger Lars Larsen, der mener, at der er brug for et grundigt eftersyn af den måde, flygtningenes kompetencer bliver afklaret.

Karsten Dybvad

Der er nemlig også en masse bureaukrati og stive regler forbundet med det. Lars Larsen nævner som et konkret eksempel, at tekniske skoler kræver, at flygtninge skal opfylde de formelle adgangskrav til en tekniske uddannelse, før skolen vil kompetenceafklare flygtningene.

Hans Christian Knudsen efterlyser også fokus på kompetenceafklaring ved trepartsforhandlingerne. Især inden for afklaringen af håndværksmæssige kompetencer, er der brug for nytænkning.

»Arbejdsmarkedsuddannelserne burde være det mest nærliggende sted, at kompetenceafklare, men AMU-centrene er f.eks. slet ikke gearet til opgaven, og der mangler klare retningslinjer og redskaber til at gøre det. Man kan ikke bare trække en dansk model ned over,« siger Hans Christian Knudsen, der måske ikke helt overraskende gerne så, at det blev muligt for private aktører som Integrationsnet at byde ind på opgaven.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere