Del : SMS
Berlingske Business

Det kæmper industriens topforhandlere om

08BUSoverenskomst.jpg
Karsten Dybvad adm. direktør i Dansk Industri og Claus Jensen formand for Dansk Metal til pressemødet tirsdag. Parterne forhandler de kommende uger og har deadline den 7. februar. Bliver de ikke enige, er der hjælp at hente hos forligsmanden frem til marts. Foto: Jonas Skovbjerg Fogh

Overenskomstforhandlingerne er skudt i gang. Men hvad ligger der bag ordene om uddannelse, konkurrenceevne og fleksibilitet? Her er nogle bud på, hvad topforhandlerne kunne sige, hvis de havde frit slag.

Artiklen fortsætter under annoncen

Dansk Industri og fagbevægelsen indledte i går forhandlingerne om nye overenskomster, som får betydning for over en halv million arbejdende danskere.

Men med undtagelse af nogle ansatte i gule veste fra HK – der forsøgte at sprede det glade budskab om overenskomster med postkort og køleskabsmagneter til de forbipassende – var det vanskeligt at få øje på de store overraskelser til pressemødet inde i Industriens Hus. Lidt oversættelse kunne måske hjælpe.

Til det formål har Berlingske lavet en mini-parlør, som kan oversætte de vigtigste budskaber, topforhandlerne Karsten Dybvad (DI-direktør) og Claus Jensen (formand for CO-Industri og Dansk Metal) kom med i går:

1. Karsten Dybvad:

»Vi skal holde kursen, for vi er kun nået halvvejs i genopretningen af vores lønkonkurrenceevne«.

Oversat: Heller ikke denne gang skal I regne med de store gaver. Selv om mange af vores virksomheder klarer sig udmærket på eksportmarkederne, ved jeg godt, at mine pressede arbejdsgiverkollegaer i de andre brancher – specielt dem ovre i Dansk Byggeri – bliver usandsynligt gale i skralden, hvis jeg giver Claus Jensen alt for mange indrømmelser. Heldigvis er han godt klar over, at han skal sælge sin aftale på tryghed, og det kan man jo forhåbentlig godt kringle, uden at det bliver alt for dyrt for mig.

Dybvad_OK14_Business

2. Claus Jensen:

»Vi går efter en beskeden reallønsfremgang, for den økonomiske situation er mere positiv end sidst. Men uddannelse er et meget stort tema blandt medlemmerne, for det vil forøge deres værdi på arbejdsmarkedet.«

Oversat: Krisebevidstheden er vist stadig for stor blandt medlemmerne til, at vi kan presse arbejdsgiverne alvorligt på lønrammen. Vi vil ganske vist argumentere med, at attraktive lønninger er nødvendige for at tiltrække dygtige folk til industrien, men nogen lønfest regner ingen heldigvis med. Men så må vi til gengæld sælge aftalen på noget andet. Uddannelse er jo altid godt. Nuvel, vi ved ikke rigtig, hvad medlemmerne har fået ud af den ekstra uddannelsesrettighed, vi fik ved sidste overenskomstfornyelse, men det gør egentlig ikke så meget lige nu. På den måde er uddannelse så dejligt nemt, for ingen kan jo være uenige i, at det er godt.

3. Begge:

»Det er vigtigt med stærke virksomheder, der kan genvinde de arbejdspladser, vi har tabt under krisen«.

Oversat: I bund og grund er vi faktisk enige om ret meget. Pointen er, at virksomhederne skal have de mest optimale rammevilkår, så de kan ansætte nogle flere.

Altså, i modsætning til vores venner i byggebranchen, som er ved at rive hovederne af hinanden på grund af konkurrencen fra østarbejdere, så har vi det egentlig meget hyggeligt her i industrien, hvor vi har konkurreret med udlandet altid. Det er faktisk så hyggeligt, at vi endda har startet en fælles tænketank! Så nu skal vi bare forhandle i ro og mag de kommende uger, og så skal det nok gå«.

Parterne forhandler de kommende uger og har deadline den 7. februar. Bliver de ikke enige inden da, kan de få hjælp af forligsmanden frem til marts, hvor de nuværende aftaler udløber og vil i perioden kunne udsende to konfliktvarsler. Forligsmanden kan dernæst udsætte konflikten i en måned, hvis han vurderer, parterne kan blive enige, sådan så en eventuel konflikt først træder i kraft til april. Overenskomstforhandlingerne gælder for 240.000 industriansatte, men lægger også rammen for resten af det private arbejdsmarked og får på den måde betydning for knap 600.000 lønmodtagere.

Vismandsrapport Lars Goldschmidt

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere