Berlingske Business
LIVE
17:57 God weekend 

Den kurvede karrierevej: At være leder er ikke altid lykken

615828785.jpg
Arkivfoto: Iris

Hvis man følger sin mavefornemmelse og fravælger forfremmelse, må man indstille sig på mange spørgsmål fra en undrende omverden. Men det er muligt at vælge et alternativt karrierespor, fortæller projektchef Thomas Bodin.

Da Thomas Bodin for få år siden takkede nej til at blive forfremmet til en tungere chefstilling i en kommerciel it-virksomhed og efterfølgende blev opsagt fra sin stilling som teamleder, mødtes han af en betydelig portion undren fra folk omkring ham.

Det er i sig selv ikke så mærkværdigt. For den gradvise opstigning i hierarkierne til mere indflydelse, flottere titler og lukrative lønninger er hos mange en fasttømret forestilling om den naturlige karrierevej.

Men der findes andre veje, hvis man har modet til at stole på og følge sin indre motivation og sine egne værdier, påpeger Thomas Bodin, 46 år, uddannet cand. it og i dag ansat som projektchef i ATP.

”Jeg ville ikke være chef for enhver pris. For mig er arbejdsindholdet væsentligst. Det handler om faglig udvikling, meningsfulde opgaver og gode kolleger som jeg kan sparre og drive projekterne frem med i fællesskab. Min drivkraft er i høj grad at definere og skabe nye løsninger,” siger han.

407664883.jpg

Efter fyringen gav han sig tid til en grundig refleksion over, hvad han ville med sit arbejdsliv. En eftertænksomhed, han opdagede, at han havde forsømt i årene forinden midt i travlheden.

”Jeg gik tilbage og tænkte på, hvad der havde motiveret mig til at foretage forskellige valg i mit liv. Hvad der eksempelvis havde fået mig til at studere musik og retorik, før jeg valgte it-universitetet. Alle de ting man glemmer undervejs, når der er fuld damp på karrieretoget. Jeg ville afklare så godt jeg kunne, hvor jeg passede ind med mine værdier, mine ambitioner og ønsker til arbejdslivet.”

Når man efter eget valg sætter den snorlige karriere på stand-by, skal man være forberedt på, at der kan komme en periode med en vis utryghed, når lønnen slipper op. Og man skal berede sig på at skulle forklare sig til en uforstående omverden, erfarede Thomas Bodin.

”Det sværeste var at få forklaret familie, venner og bekendte, at jeg ikke traf beslutningen med hovedet under armen, at det var velovervejet. Jeg var kørt fast og vidste, at jeg skulle videre, blot ikke til hvad. Reaktionen var forundring over, at jeg kunne takke nej til en chefstilling uden at stå med et klart alternativ. Man må leve med, at nogle ryster på hovedet, og enkelte gange blev jeg selv lidt småknotten og gad ikke rigtig snakke mere om det. Så skal man stole på sin egen mavefornemmelse og holde fast i, at ens beslutning er den rigtige,” understreger han.

UNI

Det kan være en fordel at få formuleret en kortfattet klar forklaring. Ikke alle orker den lange komplekse version. De får en tendens til at blive fjerne i blikket. Så man må overveje, hvem det er vigtigt at dele den dybere historie med, forklarer Thomas Bodin.

”Mit råd til andre i en lignende situation vil være at lave prioriteter. Man skal gøre op med sig selv, hvad der er ens afgørende motivation. Er det ledelse, er det opgaverne, kollegerne eller en blanding. For mig var det vigtigt med en tænkepause. Når man er i gamet, moser man på og man opsluges af travlhed. Og så skal man være sig bevidst, at man ikke nødvendigvis finder ønskejobbet i første omgang. Der kan godt være nogle stop undervejs.”

Han hæfter sig videre ved, at det har konsekvenser, når man indstiller sig på at træde et trin eller to ned ad stigen. Man vil formentlig ikke kunne træffe beslutninger med samme handlekraft og råderum og så egenrådigt, som man måske har været vant til.

”Først og fremmest skal man undgå at famle i blinde og tage sig tid til at finde og definere sine kerneværdier. Mit udgangspunkt var, hvad har jeg lyst til, hvad brænder jeg for. Så kan man senere udvide søgningen. Man skal have is i maven og stole på, at man nok skal finde det rigtige. Men det kan være nødvendigt at overveje, hvad der er ens økonomiske råderum. Hvad skal jeg tjene, for at det kan løbe rundt. ”

Henning Bagger - 2017052822522

Når man er alene i en afklaringsfase, kan det være svært at trænge gennem lydmuren. Man er i en usikker situation og kan ikke klare alt på egen hånd. Så værdien af et godt netværk kan ikke overvurderes.

”Det kan virke grænseoverskridende at kontakte andre for hjælp. Man vil ikke bringe nogen i forlegenhed. I den situation er det vigtigt at stille de rigtige spørgsmål. Det handler ikke om, at de skal skaffe dig et job. I stedet kan de hjælpe med at blive klogere på en bestemt branche eller en specifik organisation. Undervejs har jeg fået mange forskellige input, og muligheder har åbnet sig.”

Siden han stoppede i den kommercielle it-virksomhed har han været ansat i Københavns Kommune og Finansministeriet. Han har undervejs samlet erfaringer og udbygget kompetencer, som tilsammen pegede perfekt mod den nuværende stilling som projektchef i ATP. Som projektchef har Thomas Bodin ikke direkte personaleledelse men i høj grad faglig ledelse. Han er økonomisk ansvarlig for projekterne og refererer til styregruppen.

”Jeg ser det som en fordel, at jeg ved, hvordan ledelsen tænker og reagerer. Jeg kender rammerne og min bemyndigelse, og jeg har en klar viden om, hvordan jeg kan bidrage.”

Artiklen er oprindeligt bragt på universe.ida.dk.

TOPSHOTS-SPAIN-SUMMER-BEACH
For abonnenter LÆS MERE : Danskernes uhævede feriepenge hober sig op

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen