Del : SMS
Berlingske Business

De unge skal lære at bestille noget

19BUSKok.jpg
Thomas Møller Geipel. 23 år og kokkelev på Den Røde Cottage, er en af dem der brænder for faget. »Selv om man ikke er køkkenchef, så er man jo med til, at det hele kører rundt. Og jo mere ansvar, man får, jo mere får man lyst til at gøre tingene.«

Den er gal med attituden og arbejdsgejsten hos de fleste kokkeelever, som Anita Klemensen får ind i folden. De unge har haft det for godt.

Artiklen fortsætter under annoncen

»Altså, hvordan vi får de unge til at bestille noget? Er det det, du prøver at pakke ind?« spørger Anita Klemensen, da Berlingske ringer for at høre, om hun har oplevet udfordringer med Generation Y på arbejdsmarkedet.

Hun giver ikke meget for begrebet Generation Y, men hun kender udmærket godt til generationens særkender. Generationen, som i øjeblikket befinder sig et sted i 20erne, men som inden længe vil udgøre rygraden af det danske arbejdsmarked.

De er lidt mere dovne end deres forgængere, lidt mere forkælede, men samtidig spækket med personlige ambitioner.

18BUSPix-Anne-Telmore.jpg

Anita Klemensen driver restauranten Den Røde Cottage i Klampenborg. Her har de tre elevpladser, men det er langt fra alle blandt de unge kokkeaspiranter, der lever op til forventningerne.

»Vi har virkelig været mange elever igennem, og det er måske højst hver ottende, vi tager ind. De andre ryger altså ud igen. Vi vil gerne have elever, men mange forstår ikke, hvad det kræver at være på arbejdsmarkedet,« siger hun.

Det er indstillingen, den er gal med, hvis man skal tro den 36-årige køkkenchef.

»Det her er jo en skæv branche. Det kan godt være, du har fri kl. 23, men hvis gæsterne til Elses fødselsdag spiser dessert en time senere, så går du også hjem en time senere. Da er man nødt til at have fleksibilitet og ansvarsfølelse.«

Anita Klemensen understreger, at det er en fornøjelse at have elever, når hun kan mærke, de har gejst og glæde for faget.

Mød Thomas Møller Geipel. 23 år og kokkeelev på Den Røde Cottage. Han er den ene ud af otte i Anita Klemensens regnestykke, og det forklarer han selv således:

»Jeg kan få at vide, jeg skal lave en lorte-opgave, og så gør jeg det uden at blive irriteret. Jeg kan gå på arbejde og ikke kræve, at jeg kun vil lave det sjove. Og jeg har ikke noget imod, at Elses fødselsdag varer en time ekstra,« siger han.

»Jeg tror, det handler om, at jeg føler, det giver mening at være her. Selv om man ikke er køkkenchef, så er man jo med til, at det hele kører rundt. Og jo mere ansvar, man får, jo mere får man lyst til at gøre tingene.«

Efter et længere spørgsmål medgiver han, at det kan være frustrerende at skulle tage opvasken tre dage i træk. Men så bliver man jo også glad, når der kommer en og tager den på dag fire, lyder det optimistisk fra Yeren.

Fire år med kartofler

Kokkeeleven og køkkenchefen er enige om, at opvæksten er nøglen til problemet. Mange af de unge er ikke opdraget med, at det er nødvendigt at have et arbejde. Forældrene har siddet bedre i det, end forældre gjorde 20 år tidligere, og børnene har fået tilsvarende mere af det, de pegede på.

»Det er jo ikke. fordi alle har været snotforkælede, men jeg tror bare, det er en større procentdel,« siger Anita Klemensen. Er der i det hele taget nogen fordele ved den her generation?

»Det er der nok. Det ved søreme jeg ikke. Der er en anden fandenivoldskhed. En masse tro på, at man kan, og en masse vilje, hvis tingene vel at mærke lykkes,« siger hun.

13BUSJakob-Thomsen-Netto.jpg

»Jeg tror også, at når man endelig finder nogen i vores generation, som gerne vil yde, så har de netop også den tendens til at bryde grænser og sigte lidt højere,« supplerer Thomas Geipel.

Budskabet fra Michelin-restauranten i Klampenborg er, at de unge skal have et mere realistisk billede af, hvad de kan.

»Mange har helt urealistiske holdninger til, hvad der kan lade sig gøre, og hvor hurtigt det går. Der er kokkeelever, der kommer ind og tænker, »i morgen er jeg TV-stjerne«. Men det kræver altså lige fire år med kartofler og alt mulig andet møg, før du overhovedet er udlært,« siger Anita Klemensen.

»Så man skal være realistisk. Thomas kan sagtens være kokkeelev her, men det er der godt nok mange, der ikke kan. Det er jo det, jeres generation skal lære. At det også er okay ikke at være den bedste hele tiden,« lyder opfordringen til undertegnede, Thomas og resten af »Generation Y«.

Dette var den sidste artikel i serien om Generation Y.

pix-lindaOvergaard

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere