Del : SMS
Berlingske Business

De studerende strømmer til ingeniøruddannelserne

DTU
DTU Foto:

Optaget til ingeniøruddannelserne har igen slået rekord, og det glæder Ingeniørforeningen og Dansk Industri.

Artiklen fortsætter under annoncen

Optaget af studerende er steget på ingeniøruddannelserne fra 2013 til 2014 og sætter igen rekord, viser de tal, som Den Koordinerede Tilmelding (KOT) offentliggjorde lige efter midnat.

Størst er stigningen på diplomingeniøruddannelserne, hvor 233 flere studerende har søgt om at blive optaget end sidste år, hvilket svarer til en fremgang på ti procent. Optaget på civilingeniøruddannelserne er steget med 126 personer svarende til en fremgang på seks procent.

Det viser, at endnu flere unge har fået øjnene op for, at en uddannelse som ingeniør kan åbne døre på arbejdsmarkedet, mener Carsten Eckhart, formand for Ingeniørforeningens Uddannelses- og Forskningsudvalg.

»Vi glæder os over, at endnu flere unge har opdaget, at en uddannelse som ingeniør er en efterspurgt vare på arbejdsmarkedet og vejen til en spændende karriere,« udtaler han i en pressemeddelelse.

I alt er 2.314 blevet optaget på en civilingeniøruddannelse, mens 2.636 er blevet optaget på en diplomingeniøruddannelse.

Dermed er optaget på civilingeniøruddannelserne siden 2006 steget med 1.056 studerende svarende til en stigning på 84 procent. Og diplomingeniøruddannelserne har oplevet en endnu større stigning med 1.234 studerende svarende til en stigning på 88 procent. Optaget til ingeniøruddannelserne er dermed steget markant mere end optaget til de videregående uddannelser i gennemsnit, der har oplevet en fremgang på 48 procent i samme periode.

Og det er ikke udtryk for, at der bliver uddannet for mange ingeniører, mener Carsten Eckhart:

»Danmark har brug for al den tekniske og naturvidenskabelige trækkraft, vi overhovedet kan få. Både når det gælder om at styrke udvikling og innovation i virksomhederne, men også når det handler om at finde svar på de udfordringer, verden står over for på områder som klima, miljø, sundhed, fødevarer, energi og transport«.

Ingeniørforeningen opfordrer til, at der fortsat bliver arbejdet aktivt på at få flere unge til at vælge tekniske og naturvidenskabelige fag - som ingeniør - ved blandt andet at styrke naturfagene i folkeskolen og gymnasiet.

Også hos Dansk Industri (DI) opfordrer forskningspolitisk chef Charlotte Rønhof til, at tallene ikke bliver en sovepude.

»Vi er stadig meget opmærksomme på, hvordan vi kan få tiltrukket flere både danske og udenlandske studerende til ingeniørfagene. Men det er rigtig glædeligt, at de i år søger den vej. Man kan ikke sige, at vi har knækket kurven endnu. Der har været mange år, hvor de unge har fravalgt ingeniør­uddannelserne, men behovet på arbejdsmarkedet har stadig været der,« siger hun til Berlingske.

64.397 personer er i år blevet optaget på en videregående uddannelse.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere