Kan det virkelig passe, at vi skal finde årsagen til at danske kvinder ikke går op ad karrierestigen med samme entusiasme som kvinder i andre EU lande skal findes i, at vi er for forkælede i forhold til barsels-ordninger - og at mænd ikke tager deres andel af orloven? Et helt (almindeligt) arbejdsliv består af mellem 35 og 40 år - og i den periode går der måske 10 år, hvor en stor del af menneskers absolut højeste prioritet nødvendigvis må være på familiens trivsel i forhold til at få bragt børn ordentlig i vej, tage sig af de praktiske forhold der må være ved sygdom, skole, aktiviteter mm... .En opgave vi som samfund er meget interesseret i bliver løst godt og flot! I disse tider bliver vi jo netop præsenteret for alt for mange kedelige historier, hvor dette ikke sker - og kommer til at koste samfundet rigtigt mange ressourcer, menneskeligt og materielt.

Er mænd dygtigere end kvinder? Er mænd så bedre performende end kvinder? Det lader til at ledelserne i Mærsk og Lego har den holdning. Legos topchef kan simpelthen ikke finde kvinder i sin organisation, som er egnede til at indtage bare en plads i koncernledelsen - og Mærsks ledelse mener, at de mandlige medarbejdere performer bedre end kvinderne i deres organisation - og derfor selvfølgelig skal have en højere gage.
Lone Fønss Schrøder (i øvrigt med en baggrund i Mærsk) er en af de få kvinder, vi har i Danmark, som er i flest bestyrelser - og hun udtaler, at kvinder ikke er hårdhudede nok, når vi skal kæmpe os til topposter, hvor man skal finde sig i, at mænd står og råber ad en og har holdninger til, om man nu kan klare sit job, når man har 5 børn. Hun har måttet finde sig i jaloux meddirektører, som kritiserede hendes tæer i fodtøj.
Jeg tror ovennævnte “historier” om holdningerne på direktionsgangene i de store højt respekterede danske virksomheder i virkeligheden rummer en meget stor del af forklaringen på, hvorfor kvinder ikke synes, at karrierestigen er så tiltrækkende at kravle særligt højt op ad. Klimaet er alt for betændt og usundt og uproduktivt i forhold til virkelig at kunne udfolde sine eventuelle talenter, kreativitet og evne til samarbejde om en fælles vision (hvem ville stole på en meddirektør i et vigtigt samarbejde, som klager til ens øverste fælles chef over ens tæer - og denne chef ovenikøbet tager det alvorligt??). Vi kvinder må finde andre måder og andre steder at udfolde os på, men det skal vi så til gengæld også. Der ligger et kæmpe ansvar hos os om at bidrage på en sund måde i vores samfund - og det er måske nok ikke der, hvor de gamle mænd med de gammeldags holdninger regerer. Der er i høj grad brug for vores talenter - og første skridt er at vi kvinder selv får øje på dem og arbejder seriøst med dem. Jeanette Aaen kunne godt være et eksempel til efterfølgelse for flere af os, når hun siger: “Jeg er på, når andre har dømt det op ad bakke eller ude, fordi nye problemstillinger skærper min evne til at præstere”.

Hvor er det irriterende at høre det samme igen og igen om hvordan kvinder holdes ude, samt at der skal kvoter m.m.
Min holdning bliver negativt påvirket af mange kvinders skingre stemme i debatten. Lad os nu få lidt ro på! Ellers må modsvaret være at der skal være samme mandekvoter inden for pædagoger, sygeplejersker/jordemødre - og de Børnehaver/sygehuse der fejler i det, må straffes med bøde og offentlige tilskud.

Mvh
En noget frustreret "tilskuer" til denne kønskamp

Jeg er født i 1964 i en tid hvor der under min opvækst var ekstrem fokus på lige muligheder uanset køn. Min mor "kæmpede" for at jeg kunne få denne rettighed - og det lykkes. Min generation af kvinder har taget for givet, at nu var der ligestilling og vi har nærmest distanceret os fra emnet ved at afvise tiltag både politisk og i HR tiltag i virskomheder og organisationer. Jeg tror det har betydet at vi er faldet tilbage i det gamle kønsrolle mønster, at selvom vi var veluddannet og formelt set havde de samme muligheder som vores mandlige kollegaer, så er det kvinder der har insisteret på at holde barsel og i det hele taget holde familiekalenderen i snor. Vi troede - fejlagtigt - at vi til enhverv tid bare kunne komme tilbage, men mændene har naturligt indtaget magtpositionerne igen. Da vi samtidig med vores "fravær" i magtens centrum, heller ikke har insisteret på at fastholde programmer og politikker der skal sikre fokus på området, så frygter jeg at vi er bombet tilbage til udgangspunktet i 60 erne. Personligt har jeg selv gjort "karriere" samtidig med at jeg har familie og børn. Men prisen har været babylifter under skrivebordet, amning imellem møder og lange dage uden at se ens børn (der så var overladt i farens varetægt uden at jeg egentlig bekymrede mig om det:)). Min generation er opdraget til at der skal ikke sættes en finger på vores kompetenser - hverken professionelt eller som mor - og det holder ikke. Vi må blive bedre på det personlige plan til at prioritere og fokusere hvis vi skal indtage magtpositioner. Vi må have tillid til at andre kan passe børn og hjem. Og vi må også vænne os til at nogen kritisere os for ikke at være nok tilstede i perioder - det er prisen! men den er ikke ultimativ - jeg har et glimrende forhold til mine børn. Og så må vi ikke være berøringsagste overfor at det kræver særlig fokus at gennemfører forandringer. Det kræver fokuse fra dem der har indflydelse. Så bak op om politiske og organisatoriske tiltag der fremmer ligestillingen. Det er ikke odiøst. Enhver forandring kræver evangilister - så kvinder kom nu ind i kampen igen!

Måske vi skal have omdefineret det at have en karriere? Vi har utroligt travlt med at snakke kvinder og karriere og barsel. Hvorfor ikke vende det lidt om. Måske vi skulle til at omtænke karrierekvinde/mande begrebet? Når vi diskuterer karriere i dag tager vi udgangspunkt i en gammeldags holdning til at karriere er noget man gør på kontoret, på alle tider af døgnet og i et jakkesæt...
Det handler om at komme ud af vanetænkningen - kan man ikke arbejde effektivt hjemmefra? Skal man kun arbejde 8-16 eller kan man være effektiv på andre tider af døgnet? Kvinder SKAL ikke tage 1 års barsel, mænd behøver ikke NØJES med 14 dage, man kan faktisk godt holde møder over Skype med et barn hængende på armen, barnets 1. sygedag er faktisk IKKE forbeholdt mor, fædregupper kunne gøre det sjovt at gå på barsel som mand, man bliver IKKE mere effektiv på jobbet af at møde 8-16. Kan man ikke være effektiv på jobbet med et liv ved siden af? OSV

Måske vi skal have omdefineret det at have en karriere? Vi har utroligt travlt med at snakke kvinder og karriere og barsel. Hvorfor ikke vende det lidt om. Måske vi skulle til at omtænke karrierekvinde/mande begrebet? Når vi diskuterer karriere i dag tager vi udgangspunkt i en gammeldags holdning til at karriere er noget man gør på kontoret, på alle tider af døgnet og i et jakkesæt...
Det handler om at komme ud af vanetænkningen - kan man ikke arbejde effektivt hjemmefra? Skal man kun arbejde 8-16 eller kan man være effektiv på andre tider af døgnet? Kvinder SKAL ikke tage 1 års barsel, mænd behøver ikke NØJES med 14 dage, man kan faktisk godt holde møder over Skype med et barn hængende på armen, barnets 1. sygedag er faktisk IKKE forbeholdt mor, fædregupper kunne gøre det sjovt at gå på barsel som mand, man bliver IKKE mere effektiv på jobbet af at møde 8-16. Kan man ikke være effektiv på jobbet med et liv ved siden af?

Jeg tror årsagen til at kvinder enten ikke vil eller gider tage kampene om ledelses poster ligger gemt et helt andet sted.
Mange mænd ser deres position som leder/bestyrelses medlem, som en stjerne på skulderen, de bliver noget værd i andres øjne (tror de) og så deres veludviklede konkurrence gen.
Mandlige leder har udviklet en næsten "loge" agti omgangs måde,rygklap,golf og hvad har vi...
Ved at få udelukket kvinder fra deres lukkede mande klubber, kan de stadig stolt stå og pudse deres fjer, ud leve den indre kriger og konkurrere om mere og flere bestyrelses poster uden dygtige kvinder kan blande sig i kapløbet.
Mænd har her en adfærds hvor de fleste kvinder vil sige fra, mændene er absolut lige så meget "bitch" og intrigante som det de fleste skyder kvindelige leder i skoen.

Blot er der en lille forskel Mænd må godt, kvinder må ikke!!

Kvinder gider virkelig ikke, altså at klappe mændene på ryggen og sige ih hvor er du dygtig, de er ikke nogens mor når de er på arbejde.

Derfor vælger mange kvinder en anden vej, den vej hedder blandt andet selvstændig virksomhed. De fleste kvinder gider ikke spilde deres tid med øl,vin og hornmusik på bare og golfbaner rundt i landet/verdenen. De vil gerne magten, blot ikke spilde deres tid, som kan bruges effektivt andet steds.

Men, men der er sikkert lige så mange mænd der inderst inde tænker hvad laver jeg dog "her", men det er kotyme at sådan er det, så af frygt for at blive valgt fra næste gang der skal besættes bestyrelsesposter og lignende siger de ikke fra.

Det eneste der er uomtvisteligt er at så længe det er mænd der sidder på de ledende poster, og mænd der vælger nye leder og bestyrelses medlemmer så er det umådelig svært for kvinder at komme frem.

Jeg tror at fokusen skal rettes på kvinder i de mellem-liggende lag, for er der en tilstrækkelig stor mængde der, så er der også flere kvindelige kandidater til ledelses/bestyrelses poster at vælge imellem.