Del : SMS
Berlingske Business

Dansk dagpengesystem i international særklasse

Dagpenge Dagpenge
Foto:

Mandag præsenterer Dagpengekommissionen en række forslag til et nyt dagpengesystem. Det ventes at åbne for et større politisk slagsmål om dagpengesatser og dagpengeperioden. Det danske system lyser i dag op som et af verdens bedste. Men det er farligt at ændre det, lyder det fra flere sider.

Artiklen fortsætter under annoncen

Flere års heftig politisk strid om det danske dagpengesystem vil nå en foreløbig kulmination, når dagpengekommissionen med professor Nina Smith i spidsen mandag klokken 13.00 i Eigtveds Pakhus på Christianshavn præsenterer et udkast til, hvordan det mere end 100-årige danske dagpengesystem kan fremtidssikres.

Det er et af verdens absolut mest gavmilde dagpengesystemer, som kommissionen har kulegravet siden juni 2014.

Monamonamona

Både hvis blikket rettes mod dagpengenes højde, dagpengeperiodens længde og muligheden for at optjene ret til at få dagpenge, er forholdene i Danmark enten bedre eller fuldt på højde med, hvad der gælder i de lande, vi normalt sammenligner os med. Det viser talrige sammenligninger fra både den vestlige verdens økonomiske samarbejdsorganisation (OECD), de økonomiske vismænd og Dansk Arbejdsgiverforening (DA).

»Det er især, fordi ledige kan få op til 90 procent af deres hidtidige løn, at Danmark skiller sig markant ud fra andre lande. Det normale de fleste andre steder er mellem 60 og 80 procent. Men den danske dagpengeperiode på to år er også relativ lang,« siger chefkonsulent Erik Simonsen fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA).

Han tilføjer, at de gavmilde regler »skaber en udfordring herhjemme« med at få besat job i det lavere lønsegment. Beskæftigelsen kunne med andre ord stige en del, især blandt lavtlønnede, hvis dagpengene blev sænket.

Lavere satser – flere i arbejde

Dagpengekommissionen anslår i et foreløbigt udkast, der hedder »Dagpengemodellen – Teknisk analyserapport«, at 13.000 vil komme i arbejde, hvis dagpengene sættes ned med ti procent, ligesom det offentliges finanser vil blive forbedret med 3,5 milliarder kroner. Endnu større effekter fås, hvis dagpengeperioden kortes ned fra to til ét år. Så kommer 22.000 flere i arbejde, mens de offentlige finanser forbedres med 6,5 milliarder kroner, fremgår det.

Direktør i A-kassernes Samvirke, Verner Sand Kirk, peger dog på, at det havde uheldige bivirkninger, da Sverige for nogle år siden satte deres dagpengesatser ned.

»Svenskerne satte kontingentet for medlemskab af en a-kasse op i 2007 og 2008. Samtidig blev ydelserne frosset fast. Det gav et voldsomt fald i antallet af medlemmer af a-kasserne. Folk mente simpelt hen ikke, at det var fordelagtigt nok at være med i en a-kasse, og svenskerne har siden sat ydelserne op,« siger Verner Sand Kirk.

Cheføkonom i Danske Bank, Steen Bocian, kalder det »afgørende, at vi har et effektivt dagpengesystem med de rette incitamenter til at tage et arbejde. Men der skal også være et vist økonomisk sikkerhedsnet. Og Sverige er et dårligt eksempel, som vi ikke skal efterligne, vurderer Steen Bocian.

Strammere regler i Sverige

I Sverige kan ledige kun få op til 80 procent af den tidligere løn i ni måneder, hvorefter dækningen falder til 70 procent. Deres generelle dagpengesats er også lavere end den danske. En gennemsnitslønnet person vil få 3.300 kroner mindre om måneden efter skat, hvis de bliver ledige i Sverige end herhjemme, viser beregninger fra DA.

Til gengæld har ansatte i Sverige langt større sikkerhed i jobbet.

»Det kan være meget rart for den enkelte, at det er sværere at blive fyret i økonomisk dårlige tider. Men problemet er, at man dermed får et mere stift system uden den fleksibilitet, der ses herhjemme. Det ses netop nu, hvor det paradoksale ved svenskerne er, at de har højere ledighed end vi på trods af, at det går langt bedre i svensk økonomi end herhjemme,« siger Steen Bocian, som afviser at der er behov for at proppe flere penge ind i det danske dagpengesystem.

Kontanthjælp ikke kun spørgsmål om penge RB PLUS Kritik: Bør

De regler, som blev indført i 2010 med Genopretningspakken, der forkortede dagpengeperioden fra fire til to år og fordoblede genoptjeningskravet til 52 uger, er langt hen ad vejen er et godt system, som vi burde holde fast i, vurderer makroøkonom Peter Bojsen Jakobsen fra Sydbank.

»Det ville dog være godt at få indført et system, hvor dagpengesatsen stiger, jo længere tid man har været i arbejde. Så kommer der et incitament til at blive i systemet også for højtlønnede. Omvendt kan man frygte, at mange vil forlade dagpengesystemet, hvis dagpengesatserne sættes ned,« siger Peter Bojsen Jakobsen.

Reformen virker

Flere vil med stor sandsynlighed komme i arbejde, ligesom de offentlige finanser vil få det bedre, hvis reglerne dagpengereglerne strammes. Det viser flere undersøgelser.

»Det er et veletableret teoretisk og empirisk resultat, at afgangsraten fra ledighed til beskæftigelse øges ved en nedsættelse af dagpengeydelsen,« hedder det ordret i Dagpengekommissionens analyserapport.

Dagpengereformen fra 2010 skønnes da også at have øget den såkaldte strukturelle beskæftigelse herhjemme med så meget som 11.000 til 13.000 personer og forbedret de offentlige finanser med tre milliarder kroner. Det vurderer både de økonomiske vismænd og Finansministeriet. Så den reform har været en klar fordel for dansk økonomi.

»Men over for det står hensynet til uligheden. Altså, at flere risikerer at ende på kontanthjælp eller andre ydelser, hvis de ryger ud af dagpengesystemet,« siger Peter Bojsen Jakobsen.

RB PLUS DA i frontalopgør med sociale ydelser

Godt med tryghed

Det danske arbejdsmarked går da også normalt for at være velfungerende, netop fordi vi har et godt socialt sikkerhedsnet. Det fremhæver adjunkt ved Aalborg Universitet Stine Rasmussen, som har været med til at lave en undersøgelse af den seneste dagpengereform. Det gode sikkerhedsnet betyder, at flere tør skifte job og søge mod nye brancher, der er i fremgang, fordi de trods alt kan få dagpenge, hvis alt ikke går som ønsket.

»Hvis det sikkerhedsnet bliver for svagt, vil folk kræve mere tryghed andre steder,« siger Stine Rasmussen.

Derfor kan lavere dagpengesatser meget vel blive afløst af krav om længere varsler ved opsigelser eller mere tryghed i ansættelsen, hvilket er noget af det, som mange andre lande i Europa kæmper mod.

Danmark udpeges ofte at have et af de mest fleksible arbejdsmarkeder i verden, hvor flest skifter job, og hvor mobiliteten er meget høj, netop fordi der er et godt samspil mellem dagpengesystemet og virksomhederne.

Undersøgelsen fra Aalborg Universitet, som bygger på svar fra 1.344 lønmodtagere, viser, at 40 procent vurderer trygheden i det nuværende dagpengesystem til at være for lav. Omvendt mener halvdelen, at den er passende. De, som føler sig usikre, er primært seniorer, ufaglærte og personer, som tidligere har været ramt af ledighed.

»Man kan sige, at dagpengereformen fra 2010 har givet folk en bevidsthed om, at der er sket nogle forringelser. Det hænger nok sammen med, at det er forringelser, som er kommet i en tid, hvor der har været krise,« siger Stine Rasmussen, der fremhæver, at jo mere sikkerhed folk føler, de får fra dagpengesystemet, desto mindre tryghed vil de have i jobbet.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere